Analyse: Kvinderne siger nej, og Europa bliver ældre

Europa står overfor mange problemer med krig på kontinentet, truslen fra Rusland, USA’s forsøg på at splitte og svække EU samt interne stridigheder. 

Det dominerer mediebilledet, men bag disse dramatiske begivenheder står Europa også overfor andre og på længere sigt ekstremt alvorlige udfordringer som det forhold, at det gamle kontinent er ved at blive affolket. 

Årsagen er klar: de europæiske kvinder vælger i stigende grad børnene fra.

Udenfor en skole i bydelen Vallecas i Madrid forklarer den 31-årige Laura Dolores Ramirez hvorfor, hun kun har et enkelt barn – og ikke skal have flere. 

”Nu går min på datter på fem år i førskole. Men i de forløbne fem år har jeg brugt en masse tid – og penge – på at få hende passet, og det har været en gigantisk puslespil, fortæller hun omgivet af ældre mennesker, som skal hente børn. 

For i Spanien som i de fleste europæiske lande er børnepasning blevet en del af bedsteforældrenes hverdag. 

”I perioder har vi fundet en dagplejemor. På andre tidspunkter har jeg og min mand måttet træde til med det resultat, at jeg har måttet opgive mit job som teknisk tegner på trods af, at Spanien skriger efter arbejdskraft,” fortsætter hun og tilføjer: 

”Og uden at være bitter konstaterer jeg, at kvinden bærer den tungeste byrde – og i mange familier er hun ene om at bære den.”

Danmark i toppen

Laura Dolorez Ramirez sætter ord på de ubønhørlige tal i diverse statistikker: i lande med organiseret, offentlig børnepasning som Frankrig, Danmark og Sverige, lå fødselsraten i perioden 2000 – 2018 på 1,84 i Frankrig og 1,73 i Danmark, men den faldt i Danmark til 1,46 i 2024. 

I Italien, Spanien og Malta, der placerer sig nederst blandt de 28 lande, svingede den mellem 1,25 og 1,13. 

Fødselsraten er forholdet mellem det årlige antal levendefødte pr. år i forhold til indbyggertallet.

Læs også:Borgerforslag om abort opnår over en million underskrifter: “Det er en værdipolitisk og rettighedspolitisk pointe"

Fraværet af offentlig organiseret pasning og utilstrækkelig lovgivning om barsels- og forældreorlov er den væsentligste forklaring på denne forskel mellem nord og syd. 

Men krige, klimakrisen og fertilitetsproblemer spiller også ind, og situationen er alvorlig, vurderer EU’s eksperter.

Fortsætter udviklingen, vil faldet i befolkningstallet udgøre 15-30 procent i de forskellige EU-lande frem til 2100. 

I forvejen er det kun indvandringen, som hindrer et større fald med alvorlige konsekvenser for den økonomiske vækst og dermed for velfærdsstatens fremtid.

EU og familiepolitik

Det er ingen ny udvikling, og den har bekymret EU i flere årtier med den erkendelse af, at nøglen til en genrejsning af fødselstallene er en mærkbar forbedring for familierne – og i første række kvindernes – vilkår. 

Laura Dolores Ramirez er ikke den eneste europæiske kvinde, der skriger efter pasningsmuligheder til det barn, hun gerne ville have, men som hun har opgivet at få. 

Læs også:EU dropper forslag mod diskrimination: Kvinder med handicap er særligt udsatte, lyder kritik 

Derfor har EU taget initiativer, som skal fremme udviklingen af offentligt organiserede pasningsmuligheder (offentlige eller private daginstitutioner, skolefritidsordninger osv.) i de forskellige EU-lande og mindske forskellen mellem Nord- og Sydeuropa.

Offentlig pasning

Ifølge Danmarks statistik går 86 procent af de danske etårige i institution, mens det kun er 49 procent af de svenske, otte procent af de italienske, fire procent af de spanske, hvor prisen er blandt de højeste i Europa, og en procent af de lettiske. 

I Frankrig er tallet 40 procent, men her er der til gengæld gratis førskolegang fra omkring tre år.

Det ser med andre ord ikke godt ud for de sydeuropæiske – og baltiske – kvinder. 

Derfor vedtog EU’s ministerråd i 2019 en anbefaling om børnepasning og førskoleundervisning.

Det blev ved anbefalingen, for børnepasning og undervisning er nationale anliggender. Men EU angiver en række metoder og tiltag til at forbedre situationen, og bestræbelserne er ikke helt forgæves. 

95 procent af de europæiske børn over fire år er nu omfattet af tilbud om pasning og førskoleundervisning.

Striden om EU og forældreorlov

Et helt centralt område er forældreorlov. EU’s orlovsdirektiv fra 2019, der øremærker 11 ugers barsel til fædre og medmødre mod tidligere to uger, blev mødt med voldsom modstand fra Danmark. 

Men direktivet blev vedtaget af et flertal i Ministerrådet.

”Regeringen havde helst set, at EU slet ikke blandede sig

Fungerende beskæftigelses- og ligestillingsminister Mattias Tesfaye (S) formulerede den principielle danske holdning på denne måde ved lovforslagets vedtagelse. 

”Regeringen havde helst set, at EU slet ikke blandede sig i, hvordan vi indretter vores barselsorlov i Danmark… Når det er sagt, synes jeg, at vi er landet på en god model, som sikrer bedre fordeling af orlov mellem mor og far, men samtidig fastholder mest muligt fleksibilitet for familierne.” 

Ligestilling og ligeløn

I en anden kommentar fremhævede daværende næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Majbrit Berlau, at det også handler om ligestilling. 

”Det skal ikke være en kamp, men en ret for far at holde orlov med sit barn. Samtidig styrker det kvinderne på arbejdsmarkedet, når forældrene deler orloven,” sagde hun og tilføjede, at kvinderne hidtil har taget 90 procent af orloven. 

”Og det koster kvinderne dyrt.” 

Danmark har også kæmpet med næb og kløer mod EU’s ligelønsdirektiv fra 1975 ud fra en opfattelse af, at løn- og arbejdsforhold er et anliggende mellem arbejdsmarkedets parter. 

Læs også:Emma Holten: Det rammer kvinder hårdt i hele Europa, at lønnen i omsorgsfag er så lav

Men Folketinget vedtog året efter en lov om ligeløn, som er ændret flere gange, og som blandt andet har givet lønmodtagere mulighed for rejse sager mod diskrimination – men vi er stadig langt fra ligeløn. 

Med et helt nyt direktiv om løngennemsigtighed, som skal implementeres næste år, skal virksomhederne i et forsøg på at fremme ligelønnen lave beskrivelser af de kønsneutrale og objektive kriterier, som ligger til grund for løndannelsen på virksomheden.

Det skal være endnu et redskab i kampen for ligestilling på arbejdsmarkedet. Får det effekt? 

Næppe i første omgang. 

Men på en række områder har EU formået at fremme ligestillingen, og EU-lovgivning har givet kvinder, kvindeorganisationer og fagforeninger mulighed for at rejse sager ved EU-domstolen, som ofte har givet dem medhold. 

Det går ikke hurtigt. Men det går fremad.

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.