Grønt har været det nye sort i den valgkamp, som slutter onsdag.

Mange partier har forsøgt at gøre deres hoser grønne overfor vælgerne ved at markere sig i klimakampen.

Eksempelvis rakte 11 ud af 13 partiledere hånden i vejret, da de i en partilederrunde på TV 2 blev spurgt, hvem de mener har den mest ambitiøse politik på klimaområdet. Alle regeringspartierne pegede på sig selv i håndsoprækningen. Kun Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti meldte sig ikke på banen.

I den seneste valgperiode er der brugt mere energi, og der er udledt mere CO2 og flere drivhusgasser

På en række centrale områder er det gået den gale vej på klima- og miljøområdet. I den seneste valgperiode er der brugt mere energi, og der er udledt mere CO2 og flere drivhusgasser. Det viser en ny analyse fra tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

 

Højere udledning under Løkke

Selvom Danmark med Paris-aftalen har forpligtet sig til at modvirke global opvarmning ved at begrænse udledningen af CO2, så er udledningen af drivhusgasser steget 6,8 procent fra 2015 til 2017.

Mængden af overskydende kvælstof i naturen er på det højeste niveau i 10 år

Den øgede udledning hænger sammen med, at både erhvervslivet og borgerne har brugt mere energi.
 

Mere kvælstof efter Landbrugspakken

Siden regeringen og Dansk Folkeparti i 2016 vedtog Landbrugspakken, der tillod landmændene at gøde mere på markerne, er overskuddet af kvælstof i miljøet steget markant.

Mængden af overskydende kvælstof i naturen er på det højeste niveau i 10 år. Det viser en ny rapport fra Aarhus Universitet, som blev offentlig i maj måned.
Overskydende kvælstof fra landbruget kan skade vandmiljøet og skabe iltsvind i åløb og søer:

“Jo større forskellen er, des større er risikoen for, at fosfor og kvælstof bliver udvasket og dernæst udledt til vandmiljøet. Her kan de føre til opblomstring af alger, som giver iltsvind, efter de er døde og nedbrydes af bakterier,” skriver Fagbladet Ingeniøren om skadevirkningerne af kvælstof.

Samtidig med at øget udledning presser vores miljø og klima, så er der blevet skåret i støtten til beskyttelsen af luft, klima, dyreliv og landskab

Fra 2015-2017 steg landmændenes forbrug af kvælstof per hektar jord med over en fjerdedel.

Samtidig med at øget udledning presser vores miljø og klima, så er der blevet skåret i støtten til beskyttelsen af luft, klima, dyreliv og landskab. Alene støtten til luft og klima er fra 2015-2017 skåret med 146 millioner kroner.

 

Kortere på literen

Selv når man tager højde for, at Lars Løkkes regeringstid har været præget af økonomisk opsving og deraf følgende øget produktion, er tallene langt fra i tråd med Danmarks løfter i FN.

Det er et dårligt tegn, da en lav energiintensitet er et udtryk for, at man udnytter energien godt

Den såkaldte energiintensitet - der viser hvor meget økonomisk vækst og produktion, vi får ud af den energi, vi forbruger - er også steget. Det er et dårligt tegn, da en lav energiintensitet er et udtryk for, at man udnytter energien godt.

Stigningen i energiintensitet siden 2015 ligger på 2,6 procent, og det er et tegn på, at vores samfund kører kortere på literen. Stigningen er i strid med FN’s verdensmål.