SVM-regeringen bad i 2023 ekspertgruppen om at finde besparelser for tre milliarder kroner i den offentlige beskæftigelsesindsats, og i juni i år løftede gruppen sløret for, hvor milliarderne kunne findes.

Men når det kommer til uddannelsesaktiveringen til ledige, kan regeringen  - stik imod hensigten - ende med at tynde ud i statskassen, hvis de følger ekspertgruppens anbefaling.

Det viser en ny analyse foretaget af HBS Economics for Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Regeringens ekspertgruppe foreslår at beskære uddannelsesaktiveringen med 492 millioner kroner årligt. Men tager man højde for den ekstra ledighed - og dermed de mindskede skatteindtægter og øgede udgifter til dagpenge - som besparelsen vil føre med sig, ender man med ikke at have sparet så meget som en krone.

Tværtimod. Den nye rapport anslår et tab for statskassen på hele 466 millioner kroner årligt.

Fastholder arbejdsløse i ledighed

Som reglerne er i dag, har ledige ret til et uddannelsesforløb på seks uger allerede efter fem ugers ledighed.

Nogle forløb har til sigte at hjælpe med selve jobsøgningen, mens andre søger at hjælpe ledige, hvis jobs enten er forsvundet til udlandet eller er blevet automatiseret, med at opbygge nye evner, som kan bruges i helt nye stillinger.

Det er ikke første gang, at økonomer sætter spørgsmålstegn ved ekspertudvalgets anbefaling

Ekspertgruppens anbefaling lyder på at udskyde disse uddannelsesforløb, så ledige først opnår retten til dem efter et halvt års ledighed fremfor de fem uger, der gør sig gældende i dag.

FH har modsat sig det forslag fra start. Derfor er FH’s formand, Morten Skov Christiansen, da også glad for, at man nu kan vise, at forslaget meget vel kan ende med at være til skade for ikke kun den enkelte ledige, men også den statskasse, hvis finanser forslaget ellers er lavet til at forbedre.

“Det er afgørende for FH, at vores beskæftigelsessystem møder de arbejdsløse med tillid og hjælper dem tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor har det også været vigtigt for os at få sat tal på, så politikerne kender konsekvenserne af at følge den her anbefaling,” siger Skov Christiansen som reaktion på de nye tal og fortsætter:

“En anbefaling, der både gør vores samfund fattigere og fastholder arbejdsløse i ledighed.” 

Tidligere kritik

Det er ikke første gang, at økonomer sætter spørgsmålstegn ved ekspertudvalgets anbefaling om at skære i uddannelsesaktiveringen.

Allerede i Det Økonomiske Råds efterårsrapport advarede vismændene imod nedskæringsplanerne.

Ifølge vismændene er der nemlig god grund til at tro, at de studier, som Finansministeriet og regeringens ekspertgruppe bygger deres beregninger på, markant undervurderer den positive effekt, uddannelsesaktivering har på beskæftigelsen.

I de studier, ekspertgruppen bruger til deres beregninger, sammenligner man beskæftigelsen for ledige, der modtager et uddannelsesforløb, med beskæftigelsen for de ledige, som klarer sig uden.

Problemet er bare, at man, selvom man tager højde for diverse kendetegn såsom køn og alder, ikke kan se, om der er andre bagvedliggende forskelle mellem dem, der modtager uddannelse og dem, der ikke gør.

Dermed tager de gamle studier ikke højde for, om ledige, der ikke modtager et uddannelsesforløb, eksempelvis er mere motiverede eller ressourcestærke, eller om de siger nej til uddannelsesaktivering, fordi de allerede har et jobtilbud på krogen.

Den mangel gør et nyere studie fra 2023 op med.

Det studie udnytter, at der er et element af tilfældighed i, hvem der bliver tildelt et uddannelsesforløb.

Det gør uddannelsesforløbene til en overordentlig god investering

Nogle sagsbehandlere er nemlig langt mere tilbøjelige til at foreslå uddannelse end andre, og i alle landets 94 jobcentre tildeler man sagsbehandlere med udgangspunkt i den lediges fødselsdato.

Derfor kan studiet se, hvad den rene effekt er af uddannelsesaktiveringen uafhængig af, hvilken slags person den ledige er.

Og her finder det en meget markant effekt - særligt blandt de ledige, hvis jobs er blevet udflyttet eller automatiseret væk.

For den gruppe fører uddannelsesaktivering til knap 51 yderligere arbejdstimer om måneden tre år senere. Det gør uddannelsesforløbene til en overordentlig god investering for denne type ledig.

Skulle være fra gældende principper

Vismændenes kritik forholdt ekspertudvalgets formand, Claus Thustrup Kreiner, som er professor i økonomi ved Københavns Universitet, sig til, da vismandsrapporten udkom i oktober.

Men det er altså svært at undgå besparelser på det område, når man skal finde et så stort beløb

Over for Dagbladet Information forklarer han, at ekspertgruppen var blevet påbudt af regeringen at tage udgangspunkt i Finansministeriets regneprincipper, som ikke har inkorporeret det nye studie, der viser stor positiv effekt af uddannelsesforløbene.

Kreiner fremhæver desuden, at størrelsen på de besparelser, regeringen efterspørger, gør det meget vanskeligt at undgå nogen besparelser på uddannelsesaktivering.

“Vismændene siger, at vi skal passe på med at spare på uddannelsesaktivering helt overordnet. Men det er altså svært at undgå besparelser på det område, når man skal finde et så stort beløb. Vi prøver faktisk at gøre det på en måde, hvor det giver mening,” siger han til Information.

Netavisen Pio har bedt Beskæftigelsesministeriet om at forholde sig til den nye beregning. Ministeriet er ikke vendt tilbage inden denne artikels deadline.