Analyse: Vejen til magten er lang og hård for Europas kvinder

Vi har Mette Frederiksen, og vi har haft Helle Thorning-Schmidt. EU har Ursula von der Leyen, og i Italien styrer Giorgia Meloni.

Over dem alle sammen svæver da Angela Merkel, og hvem kan ikke huske norske Gro Harlem Brundtland, indiske Indira Gandhi og britiske Margaret Thatcher? 

Og lad os huske, at socialdemokraten Nina Bang i 1924 blev verdens første kvindelige minister i et parlamentarisk demokrati, mens Alexandra Kollontai allerede i 1919 blev verdens første kvindelige minister som medlem af den sovjetiske regering.

Men denne række af bemærkelsesværdige kvinder med vidt forskellige politiske holdninger dækker over den kendsgerning, at kvinder har svært ved at nå til tops i politik, endsige tilkæmpe sig en beskeden plads, selv om der er sket fremskridt siden Nina Bangs tid. 

EU udvikler strategier 

Problemet er langtfra dansk. Det rammer hele Europa, og EU har i årevis forsøgt at afdække problemet med analyser og statistikker og især med udviklingen af strategier, som skal fremme ligestillingen også på dette område. 

I Spanien med 44,3 procent har man på relativt kort tid nået det mål takket være kvoter

EU-kommissionens Gender Equality Strategy 2020-2025 opfordrer for eksempel medlemslandene til at “udvikle og gennemføre strategier med henblik på at øge antallet af kvinder på områder som politikformulering og beslutningstagning inden for det politiske liv”. 

EU-kommissionen støtter – ligesom EU-parlamentet – initiativer i medlemslandene, som går i den retning, for eksempel ved økonomisk støtte til uddannelse og træning af unge kvinder, som er nye på den politiske scene og seminarer om beslutningstagning.

Læs også:Unge kvindelige folketingskandidater oplever seksuel chikane - socialdemokrat overvejede at stoppe

Møder og konferencer skal bidrage til at udveksle erfaringer om kvinders rolle i det politiske liv og dele succeshistorier – best practices – mellem landene, vel vidende at forskellige politiske kulturer og kultur i det hele taget gør det svært at overføre erfaringer fra et land til et andet. 

Kvoter hjælper

Et eksempel: Af de syv lande, hvor over 40 procent af medlemmerne af de nationale parlamenter er kvinder, finder vi Danmark og Spanien. 

I Spanien med 44,3 procent har man på relativt kort tid nået det mål takket være kvoter. I Danmark med 43 procent eksisterer kvoter i politik ikke – eller som en tidligere socialdemokratisk kvindelig minister engang udtrykte det: “Kvoter er for torsk.” 

Langt flere spanske kvinder end danske har indtaget og indtager absolutte topposter

Bemærkningen var smart – og torskedum. For det spanske eksempel viser, at der er hurtige genveje til ligestilling, og det bliver ikke dårligere af, at langt flere spanske kvinder end danske har indtaget og indtager absolutte topposter i landets regeringer. 

Læs også:Glasloftet gør det stadig svært for kvinder at komme til tops i politik

12 af de 22 medlemmer af koalitionsregeringen mellem socialistpartiet PSOE og venstrefløjspartiet Sumar er kvinder, og de to poster som vicestatsminister er sammensat af kvinder fra de to partier. 

Plads til forbedring 

Flere EU-rapporter bruger Spanien som eksempel på, at ligestilling i politik ikke behøver at være et uendeligt og trælst projekt. 

Der skal mere fart på, selvom det går fremad. Det konstaterer det såkaldte Gender Equality Index fra European Institute for Gender Equality, som på EU-niveau giver anbefalinger til fremme af ligestillingen på en række områder. 

Læs også:Barsel til fædre giver mere ligestilling

Instituttet påviser i en undersøgelse, at brugen af kvoter, som 11 EU-lande nu anvender i forskellige former, øger andelen af kvindelige parlamentarikere tre gange hurtigere end uden kvoter. 

Der er på flere felter sket store fremskridt. “Men området, der omfatter kvinders politiske magt, er det sted, der er størst rum for forbedring,” hedder det. 

Kvinder i politik oplever hurtigt, at de er blevet medlemmer af en klub, hvor det ofte går hårdt til

For trods fremskridt i valgene til de nationale parlamenter og tildelingen af ministerposter er der stadig lang vej til ligestilling. 

I parlamenterne er det gennemsnitlige antal kvinder 33,4 procent, et pænt stykke under de nordiske højdespringere og Spanien. Cypern, Rumænien og Ungarn ligger under 20 procent.

Danmark i midterfeltet 

Ser vi på regeringerne, ligger Danmark med 35 procent kvinder på ministerposter, nøjagtigt som EU-gennemsnittet. Her er de absolutte højdespringere Finland med 60 procent kvinder og Belgien med 55 procent. 

Vi bliver også overhalet af blandt andre Spanien, Frankrig og Tyskland, men samlet set går det også på dette område fremad for kvinderne. 

Læs også:EU: Mindst 40 procent kvinder i bestyrelser fra 2026

Det er til gengæld ikke tilfældet i EU-Parlamentet. For første gang siden de første valg til parlamentet i Strasbourg er andelen af kvindelige parlamentarikere gået tilbage til nu 38,7 procent, og det er en ringe trøst, at formanden er Roberta Metsola fra Malta.

Hun er kun den anden kvindelige formand siden indførelsen af direkte valg. 

Chikane og vold 

Kvinder i politik oplever hurtigt, at de er blevet medlemmer af en klub, hvor det ofte går hårdt til, og rygterne om det får mange yngre kvinder til at holde sig langt væk.

En undersøgelse fra Europarådets Parlamentariske Forsamling konkluderede i 2018, at 85 procent af de kvindelige parlamentarikere i Europa har været ofre for psykologisk vold i parlamenterne.

De får også mindre magt

68 procent har måttet lytte til sexistiske bemærkninger, og 25 procent har oplevet vold af seksuel karakter. EU-parlamentet har gjort den samme konstatering, og der er tale om et voksende problem, hedder det i en rapport. 

Læs også:Kvindelige kandidater chikaneret i valgkamp: “Sindssygt grænseoverskridende”

Det viser sig også i en række europæiske lande, at især kvindelige politikere er ofre for chikane, sexistiske kommentarer og regulære trusler. 

’Bløde’ opgaver til kvinder 

Det giftige klima er en af årsagerne til, at mange kvinder enten afholder sig fra at engagere sig i politik eller får langt kortere karrierer end mændene. 

De får også mindre magt. Et gennemgående træk i de utallige undersøgelser om kvinder i politik viser, at de hovedsageligt får plads i de såkaldt ’bløde’ udvalg i parlamentet, og at de i regeringerne overvejende får ’bløde’ ministerposter, mens mændene sætter sig på økonomi, forsvar og diplomati. 

Vejen til toppen og magten stadig er hårdere og vanskeligere end for mændene

Der er undtagelser. Men Mette Frederiksen, Ursula von der Leyen, Giorgia Meloni og deres store forgængere skygger over det forhold, at vejen til toppen og magten stadig er hårdere og vanskeligere end for mændene.

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers