Andelshaver-angst skal give spekulanter fred

Velorkestreret skræmmekampagne fortæller landets andelshavere, at de skal frygte stavnsbånd, geværgreb, tabte pensionsmilliarder og halvering af boligprisen.
Foto: Boliga Selvsalg, Flickr
”Hvad nu, hvis vores lejlighed stiger mindre end forventet”

Det er ikke svært at få samtalen til at gå, når man dukker op til generalforsamling i andelsforeningen. Stemningen er præget af frygt, panik og opstandelse. Mange danskere har købt andelslejlighed i forventning om at have sikret sig et springbræt til parcelhus, flere kvadratmeter eller simpel økonomisk gevinst.

Det er således en drøm, der bliver smadret, hvis de kommende prisstigninger skulle blive mindre end ventet.

Andelshaverne skal frygte ”bomben”

Hvis tricket har virket før, hvorfor skulle det så ikke virke igen? Skræmmekampagner rettet mod landets boligejere har tidligere virket effektfuldt, så hvorfor skulle det ikke også virke for andelshavere?

Skræmmekampagner rettet mod landets boligejere har tidligere virket effektfuldt

Det bedst kendte eksempel er advarselsbrevet fra 2007, hvor daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) rundsendte et brev til flere hundrede tusinder husejere, som blev advaret om, at Socialdemokratiet ville hæve boligskatterne, selv om partiet slet ikke havde ytret planer om det.

Nu er turen altså kommet til landets andelshavere. Og det bliver faktisk ganske uhyggeligt, når en skør blanding af brancheorganisationer, sensationshungrende medier og højrefløjspartier forsøger at skræmme borgerne.

Der skulle med andre ord være god grund til at være pisse-bange ude i andelsboligforeningerne

”Det er en regulær bombe under boligmarkedet”, lyder det fra Venstre, ”folk bliver stavnsbundet” advarer Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF),  Blackstone-indgreb kan koste andelshavere det meste af værdien skriver Berlingske, mens EjendomDanmark påstår, at det, som de kalder et ” politisk geværgreb”, vil koste pensionskunderne intet mindre end 10 milliarder kroner.

Der skulle med andre ord være god grund til at være pisse-bange ude i andelsboligforeningerne.

Kampagne baseret på en holdning, som ingen har

Mens andelshaverne lader sig æde op af frygt indefra, så kunne man også slå koldt vand i blodet. Den samlede skræmmekampagne bygger nemlig på en rapport fra Boligministeriet, der viser, at en total afskaffelse af den omdiskuterede §5,2 ville medføre et værditab på mellem 26-48 procent af andelsboligforeningernes ejendomme.

Problemet for ’skræmmerne’ er bare, at ingen politikere og slet ingen boligministre nogensinde har forslået en total afskaffelse

Det er også et vildt tal – problemet for ’skræmmerne’ er bare, at ingen politikere - og slet ingen boligministre - nogensinde har forslået en total afskaffelse.

Det er rendyrket fatamorgana og skinger manipulation af værste skuffe, så særligt EjendomDanmark – som har Blackstones, der netop har lavet et navneskift af deres danske afdeling og nu hedder Kereby, som medlem – tordner løs med fejlagtige tabstal på deres kampagnehjemmeside, som skal skræmme os alle sammen fra vid og sans.


EjendomDanmark anfører altså potentielt værditab med en kæmpe stor margin, hvor der meget langt fra laveste til højeste værditab. Beregninger her bygger igen på scenariet, som ingen nogensinde har argumeret for og på hjemmesiden https://andelsboligtab.dk/, står der også med helt småbogstaver "Beregningerne er vejledende og kan afvige fra konkrete andelsværdier". Det er vist det man kalder en sandhed med modifikationer, når de regner på et forslag, som regeringen hverken har eller vil stille.

En prisstigning er ikke en gudgiven rettighed

At et indgreb overfor Blackstone og de lignende spekulanter kan få betydning for boligmarkedet, er der ingen grund til lukke øjnene for. Den udnyttelse af renoveringsparagraffen 5.2, der gør det muligt for udenlandske spekulanter at opkøbe, istandsætte og score store profitter på videresalg af ejendomme i Danmark, skal stoppes.

Vi kan som samfund ikke lade stå til, når helt almindelige lejere bliver presset ud af deres boliger.

 

Det kræver handling og handling vil ofte have konsekvenser. Vi kan ikke have en politisk kultur, hvor politikerne skal være så bange for vælgere og (andels)boligejere, at de ikke tør gøre noget ved problemerne. Der vil med andre ord ikke blive tale om et prisfald, men derimod om en lavere prisstigning end ellers. Og her må hensynet til kommende prisstigninger have en grænse.

Vi kan ikke have politisk kultur, hvor politikerne skal være så bange for vælgere og (andels)boligejere

Et kommende politisk indgreb skal derfor laves efter devisen mindst mulig gene for færrest mulige mennesker.

Men at man måske vinder en smule mindre på sin boliginvestering end ellers forventet må være naturens gang. Boligen bør ikke primært være et investeringsobjekt. Ligesom vi også må acceptere, at dem, der har ladet sig friste af grådige prissætning og optimistiske valuarvurderinger allerede selv har løbet en stor risiko. Sandheden er, at stigende boligpriser ikke vokser ind himlen og at en prisstigning er ikke nogen gudgiven rettighed.

En prisstigning er ikke nogen gudgiven rettighed

Solidariteten bør række udover både kommende prisstigninger og risikabel himmelflugt for boligpriserne, ligesom den bør gælde for dem, der risikere at må forlade hus og hjem.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Det er meget irriterende at der står en meddelelse om cookies hen over teksten, som man kun kan fjerne ved at godkende.

Jamen så fjern den dog ! Hr Evald Sørensen

Enig med Evald Sørensen. Det er taberagtigt, når PIOPIO ikke giver muligehed for at vælge google og facebook fra i det cookiecirkus. Andre aviser kan nemlig godt. Men hvis PIOs økonomi er afhængig af at sælge vores interesser til google og facebook, ved jeg ikke, hvor "fri" PIO er!!