Det er blevet sværere for landets folkeskoler at rekruttere lærere. Hvor det tidligere var geografisk bestemt, breder problemet sig nu til hele landet.

”Den vigtigste grund til, at lærerne søger væk fra skolerne, er, at de oplever, at de ikke kan lykkes med deres arbejde i hverdagen, hvor de har ansvaret for børnenes læring og udvikling. Når man føler, at man ikke kan lykkes med det, så bliver lærerarbejdet en meget stor belastning, og derfor søger mange væk,” siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening. Han uddyber:

”Vi står her og nu med et problem, hvor der er børn i skolen, der ikke får den undervisning, de skal have.”

Omfattende mangel i alle landsdele
En undersøgelse fra Arbejdernes Erhvervsråd fra 2016 pegede på, at problemet med lærermangel var størst på Sjælland, men alle landsdele i Danmark melder nu om ”omfattende mangel” på lærere, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det billede bekræftes af en undersøgelse foretaget af KL blandt 79 kommuner, som viser, at 41 procent af kommunerne oplever mangel på kvalificeret arbejdskraft på skoleområdet. Og 43 procent mener, at det er blevet sværere at rekruttere lærere inden for de sidste tre år.

41 procent af kommunerne oplever mangel på kvalificeret arbejdskraft på skoleområdet

”Umiddelbart skulle man tro, at der var masser af ledige lærere, da mange kommuner har nedlagt over 1000 lærerstillinger. Men der er faktisk endnu flere, der søger væk fra skolen,” siger Anders Bondo og forklarer, at det dels skyldes, at lærerne ikke føler, at de kan opfylde deres lærerrolle tilfredsstillende, men også fordi de føler, at deres professionalisme sættes ud af kraft, når der er så mange ting, som i dag bestemmes af andre end dem selv.

Folkeskolereformen satte skub i lærerflugt
Ifølge Anders Bondo Christensen tog lærerflugten fart efter folkeskolereformen i 2013. ”Det var de nye regler for lærernes arbejde og folkeskolereformen i en skøn samdrægtighed, der satte skub i det her,” siger han og tilføjer:

”Det er helt klart, at efter 2014, hvor lærerne pludselig skulle undervise mange flere timer uden at nogen rigtig tog sig af, hvad det betød for deres muligheder for at lave god undervisning, så skete der noget. Samtidig var det også en periode, hvor der blev indført en masse eksempler på læringsmålstyret undervisning og platforme, som blev obligatoriske for lærerne at bruge.”

Verdens bedste job
Spørgsmålet er, hvad man skal gøre for at rette op på problemet? For Anders Bondo er svaret, at man i langt højere grad skal lytte til lærerne, når de fortæller, hvorfor de forlader skolejobbet, og så skal man igen arbejde på at skabe rammer for lærerne, der gør, at de kan lykkes med deres arbejde.

”Jeg har altid sagt, at lærerarbejdet er verdens bedste job, hvis ellers man kan lykkes med det. Det er utrolig givende, og man får en oplevelse af at have et medansvar for børnenes udvikling og uddannelse. Til gengæld er det også en stor belastning, hvis man føler, at man ikke slår til, og at man ikke gør det godt nok.”

Anders Bondo Christensen vil arbejde for, at lærerne skal kunne give undervisning af høj kvalitet til det enkelte barn, og at man skruer ned for den politiske styring af skolerne.

I Finland har de lærerstuderende gået på universitetet siden slutningen af 1960'erne

”Alle de ideer, der kommer væltende ned over skolerne fra den kommunale forvaltning, eller Folketinget, som bestemmer, at nu skal skolerne gøre sådan og sådan, det er helt forkert. Frihed til lærerne og til skolerne, det skal vi have tilbage.”

Danmark ser mod Finland
Danmark har i lang tid skulet misundeligt imod Finland, når det kommer til skolernes og læreruddannelsernes kvalitet.

I Finland har de lærerstuderende gået på universitetet siden slutningen af 1960'erne. På Island har de gjort det siden 2011, og fra efteråret 2017 har studerende i Norge også gået på universitetet for at uddanne sig til lærere. Og det bør de også gøre i Danmark, mener Anders Bondo Christensen, fordi det kan være med til at højne uddannelsens kvalitet og dens anseelse. Men det er dog ikke en løsningsmodel, som kan løse den aktuelle udfordring.

”I Finland siger nogle politikere, at den vigtigste politiske beslutning, der er blevet truffet i Finland siden anden verdenskrig, er, at man lavede en femårig kandidatuddannelse. Det er ret tankevækkende,” siger Anders Bondo Christensen, men understreger, at det ikke vil kunne løse den akutte lærermangel:

”Vi skal højne uddannelsen, men det er den mere langsigtede løsning. Vi står her og nu med et problem, hvor der er børn i skolen, der ikke får den undervisning, de skal have.”

OK18: Det vigtigste er, at der kommer en aftale
Der pågår lige nu et politisk tovtrækkeri imellem KL og Lærernes Centralorganisation, som er i fuld gang med overenskomstforhandlingerne. Lærernes Centralorganisation vil forsøge at forhandle en arbejdstidsaftale igennem.

”Jeg vil sige, at det er helt afgørende, at vi igennem forhandlingerne får sendt et signal om, at der står respekt om lærernes arbejde. De skal selvfølgelig ikke have dårligere vilkår, end alle mulige andre, hvilket er tilfældet lige nu. Så forhandlingerne kan blive afgørende for, at vi kan få en ny start ved, at vi sender et signal om, at man værdsætter det arbejde, de laver i dagligdagen.

Hvad betyder det mere konkret?

”Jeg ville allerhelst, at vi får lavet nogle regler, som understøtter, at lærerne kan lykkes med opgaven. Vi skal have sikret dem rammer, som gør, at man ikke bare kan pøse undervisningsopgaver på lærerne. Men for mig er det vigtigste af alt, at vi får lavet en aftale. Vi har ikke haft en aftale siden 2013, så alene det at få en aftale ville være med til at sende et signal om, at nu tager man lærerne alvorligt.”