Anders Samuelsen på pengejagt for tidligere kriminel

Den tidligere danske udenrigsminister og leder for Liberal Alliance, Anders Samuelsen, er blevet hyret af en erhvervsmand med blakket fortid
Foto: Udenringsministeriet
Tidligere udenrigsminister og leder af Liberal Alliance, Anders Samuelsen, har fået nyt job med at rejse penge for en erhvervsmand med en blakket fortid, herunder en fængselsstraf for insiderhandel.

Det skriver Finans.

Anders Samuelsens nye chef er nemlig den jyske erhvervsmand Peter Johansen, som især er kendt som stifter af Martin Gruppen, der stod bag 1990'ernes lysshow. I dag gælder det UV Medical, hvor den tidligere udenrigsminister nu er direktør.

Peter Johansen har tidligere fået seks måneders fængsel for insiderhandel, fordi han via sine børns selskab opkøbte Martin-aktier til kurs 125, samtidig med at han forhandlede om salg af en aktiepost til kurs 175. Peter Johansens erhvervshistorik omfatter derudover flere konkurser.

Risiko for kræft

Selskabets målsætning er at udvikle uv-lys til bekæmpelse af blandt andet coronavirus.

Lige siden den danske læge Niels Ryberg Finsen i 1903 modtog Nobelprisen i medicin og fysiologi for sin forskning i lysets sygdomsforebyggelse, har det været kendt, at ultraviolet lys kan virke desinficerende.

Problemet har bare været, at UV-lys ikke kun kan skade bakterier og virus, men også levende væv, og derfor kan det være skadeligt at bruge på mennesker. Hos UV Medico mener man dog stort set at have knækket koden:

Kan bruges uden fare for mennesker

"UV Medico er tæt på at have et produkt, der kan bruges uden fare for mennesker. Nu skal jeg hjælpe med at rejse penge og få produktet ud globalt, hvor der allerede er stor interesse," sagde Anders Samuelsen i sidste uge til Finans.

Drive fremad

Anders Samuelsen vil ikke til citat forholde sig til Peter Johansens historik og vil hverken svare på spørgsmål om virksomhedens økonomi eller om status på udviklingen af et UV-produkt.

Det er super interessant

"Jeg kan sige, at vi er langt, og at det er super interessant. Mere kan jeg ikke give dig nu," siger Anders Samuelsen til Finans.

"Jeg er ansat til at drive projektet fremad," siger den tidligere udenrigsminister.

Netværke

Anders Samuelsen satte et dramatisk punktum for sin politiske karriere ved ikke at blive genvalgt til Folketinget i 2019 trods titler som udenrigsminister og politisk leder for Liberal Alliance.

Efterfølgende har Anders Samuelsen arbejdet som selvstændig konsulent i det private erhvervsliv, hvor han har skullet slå mønt af det netværk, der blev opbygget gennem en lang periode som udenrigsminister og politiker i øvrigt. Den første kunde var blockchain-netværket Concordium, der har som mål, at selskabet på sigt skal afløse allerede etablerede kryptovalutaer som bitcoin og ether.

En virksomhed, som den danske rigmand og Liberal Alliance-støtte Lars Seier Christensen står bag.

Anders Samuelsen fortsætter arbejdet i sin rådgivningsforretning ved siden af det nye direktørjob.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Tjae - et gammelt ord siger, at Krage søge mage.

Klart at Anders Samuelsen er utroværdig både som politiker og direktør. Men hvorfor fortæller I ikke, at Poul Schlüter har været bestyrelsesformand for den kriminelle Peter Johansen?

De har altid været bjergsomme i familien Samuelsen.

Annonce