Anerkendte Tulles tragedie. Så blev kommentarsporet rødglødende

En medfølende bemærkning fra debattøren Özlem Sara Cekic om DF-formandens situation efter et håbløst valg har sat Twitter i kog.
Foto: Vita Korsgaard
Et Twitter-opslag fra debattør Özlem Sara Cekic fik flere til tasterne.
“Min undren over din empati med en mand, der har gjort en politisk karrierer ud af at gøre livet surt for andre mennesker,” skriver en Twitter-bruger.

“Hvis han blev alvorligt syg, ramt af sorg eller anden menneskelig ulykke, ville jeg også føle med ham. Men ikke fordi han lider et politisk nederlag. Det er spillereglerne, uanset hvilken politiker det handler om,” skriver en anden.

Kritikken har væltet frem på Twitter, efter tidligere medlem af Folketinget for SF, ​​Özlem Sara Cekic, lavede et opslag på sin Twitter-profil på valgdagen i tirsdags.

“Det gør oprigtigt ondt på mig at se dette interview med @Kristianthdahl.

Han står helt alene i et tomt rum og gentager igen og igen hvor stort nederlaget er,” skriver det tidligere folketingsmedlem på sin Twitter-profil.

Et rædselsfuldt valg for DF 

Opslaget af Cekic kommer på baggrund af det valgnederlag, som Dansk Folkeparti med Kristian Thulesen Dahl i spidsen led i tirsdags, efter et håbløst kommunal- og regionsrådsvalg.

Her kunne man se en noget skuffet Thulesen Dahl tone frem på skærmen med blanke øjne, der måtte erkende de valg-tæsk som partiet modtog ved stemmeoptællingen i tirsdags.

Valgresultatet efterlod partiet til blot 4,1 procent af stemmerne, altså mere end en halvering fra sidste valgs 8,7 procent.

Det er dette nederlag, som Cekic anerkender, da hun i tweetet udtrykker medfølelse med den svære situation Thulesen Dahl står i.

Satte et kommentarspor i kog 

Siden da har kritikken haglet ned over Cekic, med et rødglødende kommentarspor, der kritiserer Cekic for at sympatisere med DF’s politik.

Det bør ikke være hinandens modsætning

Men den kritik hører ingen steder hjemme, mener Cekic.

På Twitter understreger Cekic, at hun ‘ikke føler sympati med DF’, men i stedet taler om den svære situation, det må være for Thulesen Dahl at stå i -  midt i nederlagets stund.

“Man kan sagtens være dybt uenig med ham og samtidig anerkende at han går igennem en svær tid. Det bør ikke være hinandens modsætning,” skriver Cekic som modsvar på kritikken.

Det gør oprigtigt ondt på mig at se dette interview med @Kristianthdahl
Han står helt alene i et tomt rum og gentager igen og igen hvor stort nederlaget er. #dkpol pic.twitter.com/TSLge5Mz27

— Özlem Sara Cekic (@cekicozlem) November 16, 2021  

Sarah Victoria Gratløv er studentermedhjælper på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Lad det gå alle racistiske politikere og partier på samme måde. Racisme er for dumt, sagde Isi Foighel.

Cekic ser mennesket i sin modstander og viser os et demokratisk sindelag. Jeg søger netop en anden politiker til næste folketingsvalg. En der ikke er fjendtlig over for Storkøbenhavnisk.

Absolut ikke tilhænger af DF, men er fuldstændig enig med Özlem Sara Cekic. At se Kristian Thulesen Dahl komme alene - til et hav af hungrende journalister var et billede af politik, når den er værst.

Twitter ser generelt ud til at tiltrække dem, som ikke magter at rumme en uenighed uden at skumme helt over med foragt og had.

Hvorfor gå så meget op i personen? Han har bragt sit parti på afgrundens rand😀naturligt han viger pladsen. Det samme sker i andre virksomheder offentlige som private, her kære man sig ikke om personer, det er vel derfor de får en løn for deres arbejde. Højt at flyve dybt at falde.

Hvorfor gå så meget op i personen? Han har bragt sit parti på afgrundens rand😀naturligt han viger pladsen. Det samme sker i andre virksomheder offentlige som private, her kære man sig ikke om personer, det er vel derfor de får en løn for deres arbejde. Højt at flyve dybt at falde.

Blot lige - DF er ikke mit parti !! . Man skulle tro at DF har været/er et "enmands" parti ?!!! Men tænk - der er flere i toppen af det parti, så en`mand er vel ikke alene om at føre partiet mod afgrundens rand. Men Thulesen Dahl er måske ikke så højtråbende - feks omkring flygtningepolitikken, som DFs vælgere og ledelse måske ønsker det.Der skal helst skabes ubehagelige ytringer, som splitter vores folk. Så nu går man fra DF til Pernille Vermund eller venter på Støjberg, som kan det der ! Så starter balladen igen - som skiller vandende og viser vrangen - den værste side vores land.
En nær person er netop flyttet fra Australien til Danmark og glæder sig til mødet med danskerne - "det tolerante og venlige folkefærd". Det er ikke lige den adfærd du - Ole Lund Petersen - beskriver eksisterer overalt DK ?!! Jamen...ER det virkelig vejen, vi skal skal vedblive at føre vores børn ind på ?!! At være fuldstændig ligeglad med medmennesket ?!!

Annonce