Annonce

Anker Boye bøder og betaler – Løkke lader være

Anker Boye adskiller sig markant fra andre toppolitikere ved personligt at bøde for sin brøler. Odense-borgmesteren betaler 125.000 kroner af egen lomme for sit mobilforbrug, mens eksempelvis Lars Løkke tørrede regningen af på andre.
Endelig har Odenses socialdemokratiske borgmester, Anker Boye, fået lukket sagen om den 250.000 kroner dyre telefonregning, som han pludselig fik under en ferierejse til Tyrkiet. Sagen har nu kørt i tre år.

Løsningen er blevet, at regningen deles ligeligt mellem TDC og Anker Boye selv, og de to parter erkender ifølge Ritzau, at de har ”et fælles ansvar for ikke at have vist rettidig omhu ved at afklare uenighederne om regningen tidligere, hvilket har gjort det vanskeligere at danne et nøjagtigt billede af, hvordan regningen er opstået.”

Odenses borgmester indskriver sig dermed i den ellers begrænsede række af toppolitikere, som personligt punger ud for fråds-agtige omkostninger, som andre ellers i første omgang havde betalt

"Jeg betaler de 125.000. Jeg skal ikke ligge kommunen til last, hvis jeg har været medvirkende årsag til noget som helst. Men det er ærgerligt, at det kommer dertil. Det er næsten tre år, det har pint os alle sammen," siger Odense-borgmesteren ifølge DR Nyheder.

Odenses borgmester indskriver sig dermed i den ellers begrænsede række af toppolitikere, som personligt punger ud for fråds-agtige omkostninger, som andre ellers i første omgang havde betalt, og som pludselig kom i mediernes søgelys.

Adskiller sig fra andre sager om politiker-fråds
Det adskiller sig dermed fra eksempelvis Lars Løkke Rasmussen, der som bekendt har flere udgiftstunge sager på sig uden at han selv betalte.

Et eksempel er den berømte rygekabine. I første omgang betalte Statsministeriet 110.000 kroner for at leje en rygekabine til den daværende Venstre-statsminister.

Da sagen først rullede i pressen, besluttede Venstres partiorganisation at gribe ind og betale for rygekabinen, så skatteborgerne ikke hang på regningen. Men det var altså ikke Løkke selv, der pungede ud for sit behov for at pulse løs inde i Statsministeriet. At det skulle være en reel, økonomisk opgave for Venstres partiorganisation kan være svært at se, men det må være op til Venstres medlemmer at vurdere.

Brugte bistandsmidler på førsteklasses flyrejser
Et andet eksempel er Lars Løkkes meget omdiskuterede flybilletter på First Class, som Løkke som GGGI-formand har rejst verden rundt på. EkstraBladet afslørede sidste efterår, at rejserne gennemsnitligt har kostet 64.000 kroner stykket.

Men Løkkes timelange udredninger, fortrydelser og beklagelser i sig selv står slet ikke mål med, hvad Anker Boye besluttede at gøre oven på sin telefon-sag – nemlig selv at betale for ekstraregningen.

I alt blev der brugt så meget som 777.000 bistandskroner på kun 15 rejser til Løkke. GGGI’s klimapolitiske arbejde er nemlig finansieret af ulandsmidler fra medlemslandene, herunder Danmark, som bidrager med 90 mio. kroner årligt. Hvis Løkke havde rejst på Business Class og ikke First Class, var prisen blevet op mod en halv million kroner lavere, viser BT’s research.

”Jeg har rejst for dyrt. Jeg skulle personligt have sat en stopper for første klasse allerede efter den første rejse. Det fortryder jeg, og det beklager jeg,” sagde Lars Løkke bl.a. på det velbesøgte pressemøde i slutningen af oktober.

Men Løkkes timelange udredninger, fortrydelser og beklagelser i sig selv står slet ikke mål med, hvad Anker Boye besluttede at gøre oven på sin telefon-sag – nemlig selv at betale for ekstraregningen. På samme måde kunne Lars Løkke have betalt differencen mellem de dyre flybilletter og en billigere prisklasse, men det skete som bekendt ikke.

Public affairs- og pressekonsulent hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Tidligere student på Netavisen Pio


Flere artikler om emnet