Anker sikrede danmarks største genopretning

Debat: Anker arvede en elendig økonomi fra Krag, men efterlod en top-tunet konkurrencestat til Schlüter. Det må erkendes at vi har meget at takke Anker for, også når det kommer til den økonomiske politik.
Anker Jørgensen er død. Og hans eftermæle er til debat. Mens alle er enige om, at det var et stort menneske, der gik bort den 20. marts 2016, florerer der samtidig en historie om, at Anker kørte landets økonomi i sænk.

Kørte Anker dansk økonomi ud over afgrunden?
Da jeg i sin tid satte mig for, at undersøge denne historie, lod jeg mig først overbevise om, at det faktisk var sandt. Hvorfor? Fordi dansk økonomi på alle målbare parametre var i en dårligere tilstand, da Anker forlod statsministeriet i 1982, end da han overtog det i 1972.

Den økonomiske vækst var på et historisk lavpunkt, underskuddet på statsfinanserne var enormt, udlandsgælden voksede og voksede, arbejdsløsheden steg og inflationen var kronisk høj.

Der var imidlertid en mistelten jeg ikke havde taget i ed. Konkurrenceevnen. For en lille åben økonomi som den danske, er konkurrenceevnen den variabel, der påvirker alle de øvrige parametre.

Mine studier af Ankers økonomiske politik afslørede, at Ankers embedsperiode var usædvanligt dårligt timet, hvis man ser på konkurrenceevnen. I 1972 var konkurrenceevnen dårlig, men økonomien så god ud. I 1982 var konkurrenceevnen genoprettet, men økonomien så rigtig skidt ud.

Da opsvinget kommer til Danmark i 1983-84 bliver den genoprettede konkurrenceevne omsat til solide overskud på nettoeksporten.

Den genoprettede konkurrenceevne kom til udtryk i nettoeksporten. Efter at have stykket nedenstående tabel sammen, kunne jeg konstatere, at nettoeksporten gik i overskud i 1981. Det var i hele efterkrigstiden kun sket en gang tidligere: I 1958. Et år hvor Danmark nød godt at et internationalt opsving, og samtidig havde omfattende toldbeskyttelse af sit hjemmemarked.


Anmærkning: Tabellen er taget fra artiklen Nyt syn på Anker Jørgensens økonomiske politik. Historisk Tidsskrift, bind 110, hæfte 2, 2010.

For at opsummere: Den økonomiske politik var ikke forfejlet. Anker var derimod ansvarlig for danmarkshistoriens største genopretning. Da opsvinget kommer til Danmark i 1983-84 bliver den genoprettede konkurrenceevne omsat til solide overskud på nettoeksporten. Det smitter af på nøgletallene: Der kommer vækst og beskæftigelse, mens underskud på statsfinanser og betalingsbalance svinder ind.

Anker genopretter dansk økonomi
Vi kender alle historien om, hvordan Anker får statsministerposten foræret af Jens Otto Krag i 1972. Hvad de færreste erindrer er, at dansk økonomi på det tidspunkt har en dårlig konkurrenceevne, og kun klarer sig i den internationale konkurrence på grund af toldbeskyttelse. Og den beskyttelse skal vi sige farvel til, hvis vi vil være medlem af EF (som EU hed dengang).

Alt det ved Jens Otto Krag udmærket. Det må siges, at det er bemærkelsesværdig timing, da han forlader statsministeposten dagen efter, at danskerne har stemt ja til EF medlemskab. Nu er det Ankers lod at stramme den økonomiske politik. Det gør han så. Året 1973 markerer den nyere histories største stramning af finanspolitikken.

Konsekvensen af denne i dansk økonomisk historie sjældent forekommende økonomiske ansvarlighed er velkendt. Socialdemokratiet bliver splittet, der udskrives valg, og efter 14 måneder på posten lider Anker et sviende nederlag, mens skatteoprørerene i Fremskridtspartiet triumferer.

De næste år bliver en lang sej kamp for Anker. Først bliver regeringsmagten tilbageerobret. Dernæst vinder Socialdemokraterne deres vælgere tilbage. Anker leder personligt opgøret med Fremskridtspartiet. De socialdemokratiske mindretalsregeringer må navigere i et uregerligt Folketing. Der skal laves forlig over midten. Undervejs kommer det også til en SV-regering. Midt i det hele stiger oliepriserne voldsomt. Igen.

Ved begyndelsen af Anden Oliekrise i 1979 udtaler netop afgåede Finansminister Knud Heinesen, at Danmark har kurs mod afgrunden. Udtalelsen tjener til at skabe en krisestemning, der skal få danskerne til at acceptere en hidtil uhørt brutal krisepolitik.

For at forbedre konkurrenceevnen og nedbringe underskuddet på samhandelen med udlandet, må Danmark devaluere, mens lønningerne holdes i ro, og afgifterne bliver sat op. Dette er danmarkshistoriens største økonomiske genopretning: Gennemført af Socialdemokratiet, og vedtaget med stemmer fra midterpartierne.

Danmarkshistoriens største økonomiske genopretning: Gennemført af Socialdemokratiet, og vedtaget med stemmer fra midterpartierne.

Genopretningen betyder arbejdsløshed og faldende økonomisk aktivitet, hvad der mindsker statens indtægter og øger statens udgifter. Underskuddet på statens finanser vokser. Men det er prisen, man må betale, hvis man vil forbedre konkurrenceevnen. Det stigende underskud på statens finanser er altså udtryk for, at det lykkes at begrænse det overforbrug, der ledte til underskud på betalingsbalancen.

Desværre lader opsvinget vente på sig. Vi får overskud på samhandelen med udlandet, men så længe der ikke kommer øget efterspørgsel fra udlandet, resulterer den forbedrede konkurrenceevne ikke i øget vækst og beskæftigelse.

Økonomisk ansvarlighed koster, og ved valget i 1981 bløder socialdemokraterne så mange vælgere til venstrefløjen, at det bliver umuligt for Anker, at fastholde den hårde kurs. Hen over sommeren 1982 bliver underskuddet på statens finanser så stort, at der ikke er nogen vej uden om besparelser på statens finanser.

Venstre og Konservative, der hidtil ikke har villet bære noget nævneværdigt ansvar for den økonomiske politik, er ikke særlig behjælpelige i denne situation. Et absolut nødvendigt forslag om realrentebeskatning vil de ikke være med til. Anker vælger at gå af. De borgerlige danner regering, og gennemfører alt det de før har været imod.

Fra Anker til Schlüter: Brud eller kontinuitet?
Tre uger senere kom opsvinget. Økonomien forbedrede sig hurtigt. Poul Schlüter fik æren. Men Anker gjorde det beskidte arbejde.

Poul Schlüter fik æren. Men Anker gjorde det beskidte arbejde.

Anker fremhævede aldrig den indsats, han begik for at genoprette dansk konkurrenceevne i 1979-81. Andre har påberåbt sig større anderkendelse for mindre, men jeg tror ikke Anker syntes det var noget at prale af, sådan at skabe arbejdsløshed med vilje, selvom det var nødvendigt.

Det fremstilles ofte som om, at regeringsskiftet i 1982 markerede et paradigmeskift i den økonomiske politik, idet afskaffelsen af dyrtidsreguleringen (automatiske lønstigninger i tilfælde af inflation) og fastkurspolitikken (stop for devalueringer) fremhæves som noget afgørende nyt. Det er en forfejlet vurdering.

Selvom Anker ikke afskaffede dyrtidsreguleringerne, havde han stoppet deres inflationsskabende effekt ved at lade flere dyrtidsportioner indefryse eller helt bortfalde. Indkomstpolitikken under genopretningen 1979-81 var så stram, at en gennemsnitlig LO-families realløn i 1981 var identisk med niveauet i 1974.

Danmark havde hele tiden haft fastkurspolitik inden for det eksisterende valutasamarbejde, men nu erklærede man altså, at man ville holde paritet med D-mark. Poul Schlüter ville oprindelig have en stor devaluering, men lod sig overtale af nationalbankdirektøren til at erklære stop for devalueringer.

Anker fremhævede aldrig den indsats, han begik for dansk konkurrenceevne. Anker syntes ikke det var noget at prale af, sådan at skabe arbejdsløshed med vilje

Nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer vurderede, at de forudgående devalueringer havde forbedret konkurrenceevnen tilstrækkeligt, og at det nu gjaldt om at få troværdighed omkring kronekursens stabilitet. Hvorledes Schlüter fik gavn af Ankers kursændringer, fremgår tydeligt af nedenstående graf, der viser at den effektive kronekurs blev sænket under Anker, og forblev lav gennem hele 1980’erne.

Anmærkning: Tabellen er taget fra artiklen Nyt syn på Anker Jørgensens økonomiske politik. Historisk Tidsskrift, bind 110, hæfte 2, 2010.

Afslutningsvis må det erkendes at vi (og ikke mindst Poul Schlüter) har meget at takke Anker for, også når det kommer til den økonomiske politik.

 

Balder Asmussen er historiker med speciale i dansk økonomisk politik i efterkrigstiden. Læs flere analyser af Balder her http://magtogpenge.blogspot.dk/

Læsere der føler behov for flere nuancer om Anker Jørgensens økonmiske politik, henvises til at læse artiklen 'Nyt syn på Anker Jørgensens økonomiske politik' fra Historisk Tidsskrift, der er tilgængelig online: http://www.historisktidsskrift.dk/pdf_histtid/110_2/432.pdf

Gymnasielærer og historiker med speciale i dansk økonomisk politik i efterkrigstiden. 


Kommentarer fra Facebook