Det forsøger en ny biografi 'Den loyale partisoldat' at råde bod på.

Poul Hansen var DSU-formand under krigen, kommunistjæger, folketingsmedlem, forsvarsminister under den kolde krig, hvor han fik vedtaget et meget bredt forsvarsforlig og som finansminister var han i begyndelsen af 60'erne med til at lægge grundstenene til velfærdssamfundet.

Ligesom mange andre i den generation af socialdemokrater, så kom det hårde arbejde ikke uden omkostninger. Poul Hansen arbejdede sig ihjel og døde i 1966, blot 53 år gammel.

Kunnet være blevet statsminister

Han var helt i toppen af det socialdemokratiske partihierarki og var kortene blevet blandet lidt anderledes, så kunne han været blevet statsminister i stedet for Viggo Kampmann. Han var desuden H.C. Hansens tro væbner i alle årene.

Poul Hansen er dog en bifigur i den politiske Danmarkshistorie, og det kan han takke hustruen for. For selvom Poul Hansen brugte store dele på at notere ned, føre dagbog og gemme korrespondance, så valgte fruen efter hans død, at køre det hele på forbrændingen og Poul Hansen blev dermed effektivt skrevet mere eller mindre ud af historien.

Det har forfatteren, John Theil Münster, forsøgt at råde bod på ved at skrive en biografi om manden. Og der skal lyde en kæmpe klapsalve for forsøget, for Poul Hansen virker som en politiker og et mennesker, der rent faktisk fortjener en sådan.

Særligt Poul Hansens år som forsvarsminister dækkes intensivt, men det bliver også lidt en opremsning af forskellige sager, helt ned til at han intervenerer i forskellige personalesager. Det bliver lidt småt.

En bog om Poul Hansens tid

Den store udfordring er, at det aldrig rigtigt bliver en bog om Poul Hansen, det bliver mere en bog om alt det der skete uden om Poul Hansen.

Man kommer aldrig rigtigt ind på manden, som beskrives som ordentlig, arbejdsom, dygtig og jovial, men hvad han selv tænkte om sit politiske virke kommer vi ikke tættere på.

Bogen er såkaldt selvudgivelse og det er måske det, der gør at den indimellem er en lidt tung sag at komme igennem. Sproget flyder ikke let.

Dels fordi teksten havde haft godt af at blive læst igennem af en redaktør, så hele historien fremgik mere sammenhængende, men også rent fortællemæssigt, fordi hele teksten ikke rigtigt benytter sig af direkte citater.

Det betyder, at man får at vide hvad Poul Hansen siger, f.eks. fra folketingets talerstol, men ikke hører hans egne ord.

Der er også flere steder undervejs, hvor forfatteren går ind og kommenterer på sin egen arbejdsproces og tanker om bogen. Det kunne godt stå mere skarpt, for det virker som om at en mand som Poul Hansen fortjente det.

John Theil Münster: Den loyale partisoldat. 310 sider. Udgivet på Skriveforlaget.