Anmeldelse: En maggiterning af fest, farver og folkelighed

Det var en befrielse, da Clausen og Petersen indtog torve, stræder og festivaler med deres politisk satiriske gadecirkus i 1970. 

Der var ikke noget elitært avantgardistisk over de to håndværkersvende, der ligefremt indtog scenen med deres fandenivoldsk optrædener. 

Petersen kastede med kniv efter sprechstallmeisteren Clausen, og mens publikum gyste over deres grumme numre, lagde de to baggårdspumaer ligeledes afstand til tidens falmede hippiedrømme og forudsigelige socialrealisme i den politisk korrekte ende af kulturlivet.

Clausen og Petersen var to sønner af folket, der ville skabe kunst til og for folket – og det gjorde de for fuld udblæsning. 

Lige indtil Clausen blev filminstruktøren Erik Clausen, og Petersen blev billedkunstneren Leif Sylvester. 

Men det er en helt anden historie, som vi nu heldigvis får fortalt på Arbejdermuseet i anledning af Leif Sylvester Petersens 85-årsfødselsdag. 

Stor begejstring

Der er liv og store forventninger allerede i den lille gård, der fører til Arbejdermuseet og Sylvesters ‘Friheden flyver’ i baghuset.

Skoleklasserne har opdaget udstillingen og indtager den med begejstring. Udstillingen fokuserer på tømrersvenden Leif Petersen, der blev til gøgler, billedkunstner, galleriejer, musiker, skuespiller, komponist og sanger Leif Sylvester. 

Stjernerne blinker, jorden drejer rundt

Vi får hele historien om den ordblinde Leif fra Amager, der bliver håndværker som sin far og selvstændig tømrer, inden han debuterer på ‘Kunstnernes Efterårsudstilling’ i 1969 og her møder Erik Clausen. 

Et par år efter er livet som håndværker og det første ægteskab forbi, mens Leif Petersen realiserer sine drømme om at blive fuldtidskunstner sammen med Erik Clausen.

Clausen og Petersens sang ‘Friheden flyver’ fra albummet ‘I storbyens favn’ giver titel til udstillingen og sammenfatter på mange måder Sylvesters syn på livet og kunsten:

Fuglen går igen som motiv, figur og symbol på frihed i Sylvesters værker. Han elsker så at sige at se det hele lidt fra oven. Men som det også lyder i sangen, så vi allerhelst friheden her på jorden. 

Den frihedselskende skabertrang gennemsyrer Sylvesters værk, der altid først og sidst er til brug for folket. Det er derfor typisk Sylvester, at han til udstillingen på Arbejdermuseet har skabt ti buster, der hylder hverdagens helte, fra sygeplejersken til lilleputtræneren. 

Læs også:Som barn gjorde et besøg på Arbejdermuseet et uudsletteligt indtryk på mig

Hvor guldalderens kunstnere portrætterede adel, kongehus og kapitalister, sætter Sylvester folket på piedestal. Stærkt står ‘Den fordrevne’ (2024). 

Det er blevet til under indtryk af Israels angreb på Gaza. Vi ser flygtningen vende sine åbne hænder frem mod verden i afmagt. Sylvesters solidaritet med de udstødte er ikke aftaget med tiden – og rigdommen. 

Farveglæde under pres

Som en maggiterning af energi viser en anden sal, fyldt til bristepunktet med nye værker, den vitalitet, han fortsat arbejder med, efter 60 år som kunstner. ‘Friheden flyver’ viser, hvordan Petersen som ung tømrer drømmer om at blive kunstner. 

Inspireret af Picasso og tidlig modernisme begynder han at male på masonit, træ, og hvad der ellers er i nærheden af materialer.

Værket bliver imidlertid også begyndelsen på et billedkunstnerisk dødvande

Fascination af popkunst, men også af reklame- og massekultur får hans malerier til at nærme sig en fotorealistisk stil, der kulminerer med hovedværket ‘Parkeringsvagt i Istedgade’ (1975). 

Værket bliver imidlertid også begyndelsen på et billedkunstnerisk dødvande, fordi realismen levnede så lidt plads og frihed til fantasi, humor, spontanitet og den frihed, Sylvester ellers besynger. 

På den måde genfinder han glæden ved billedkunsten og den spontane, fabulerende farveglade stil

I det næste tiår – fra 1975 og frem til slutningen af 1980’erne – koncentrerer Sylvester sig derfor om samarbejdet med Clausen. I perioden samarbejder de bl.a. med kunstnerkollektivet Røde Mor om det legendariske rockcirkus, der rejser land og rige rundt.

Men selv det sejeste gadecirkus kan ende som rutine, maner og postulat. Heldigvis oplever Leif Sylvester en dag sin datter kaste sig over malingen. 

Læs også:Arbejdermuseet viser vejen frem med ny og nænsom restaurering

Hun skaber et stort, spontant billede, der er så godt, at Sylvester tænker: Det vil jeg sgu også prøve! På den måde genfinder han glæden ved billedkunsten og den spontane, fabulerende farveglade stil, han i dag er kendt for. 

Kunst for de mange

Det siges jo, at fanden går i kloster, og at enhver god kommunist ender som konservativ, men det modbeviser Leif Sylvesters gennemflyvning af kulturlivet. 

En fyldt sal med kunst til hele det danske folk, viser, hvordan Sylvester den dag i dag foretrækker at skabe kunst til de mange frem for til de få. 

På udstillingen kan man opleve, høre og selv medvirke i alskens aktiviteter med udspring i Sylvesters virke

Det er derfor, han dekorerede Irma-bæreposer, derfor han udsmykker puder, og derfor han skaber sine mange plakater, litografier og andre tryk til fagforeninger, bevægelser og Skagens Bryggeri. 

Et højdepunkt er ‘En engel iblandt os’, som Leif Sylvester i 2012 skabte som gravplads til gadens folk. Gravpladsen kan i dag ses på Assistens Kirkegård på Nørrebro i København. 

På udstillingen kan man opleve, høre og selv medvirke i alskens aktiviteter med udspring i Sylvesters virke. De besøgende skoleelever tager da også del med en utvungen lyst, der smitter. 

En folkefest

‘Friheden flyver’ er meget mere end en kunstudstilling, det er en folkefest i en mangfoldighed af farver, der hylder friheden, fællesskabet og livsglæden. 

At udstillingen samtidig understreger Leif Sylvesters betydning som folkelig kunstner i ordets bedste betydning, gør kun oplevelsen større. 

Man skal være lidt af en sur røv for ikke at gå fra Arbejdermuseet med et smil på læben og sang i sindet

Der er noget meget smukt i, at Sylvester store, retrospektive udstilling vises på netop Arbejdermuseet, for som museets direktør, Søren Bak- Jensen, skriver i katalogets forord: 

“Leif Sylvester er vokset ud af arbejderklassen, og han har formået at holde fast i sit sociale udgangspunkt hele vejen gennem sit kunstneriske virke. Derfor føles det også naturligt, at det er her, hans historie og værker skal folde sig ud.” 

Man skal være lidt af en sur røv for ikke at gå fra Arbejdermuseet med et smil på læben og sang i sindet.

Leif Sylvester: ‘Friheden flyver’. Arbejdermuseet i København. Til den 2. august 2026
 

Inge Bucka Mejlhede (red.): Leif Sylvester - Friheden flyver. Katalog. 92 sider. Arbejdermuseet, 2025