Anmeldelse: Hun havde det hele, men smed alt væk

Antisemitismen er tilbage i den aktuelle politiske debat. Historikeren Sofie Lene Bak har tidligere beskrevet og analyseret antisemitismen i flere betydende bøger med hovedværket ‘Dansk antisemitisme 1930-1945’. 

Selv holder jeg også meget af hendes meget kloge bog ‘Racismeparagraffen’, men der er flere, og nu er der en helt ny udfordring med biografien om det politiske menneske, kvindesagskæmperen og forfatteren Olga Eggers (1875-1945). 

Udfordringen er de ekstreme holdningsændringer, der flyttede Olga Eggers. Turen fra den folkekære til den foragtede, fra socialdemokraten, der stod på podiet ved siden af Thorvald Stauning ved valget i 1929 og få år senere var blandt de førende danske nazister. 

Sofie Lene Bak spørger, så det gør ondt: ”Hvordan kunne et menneske, der skrev så indigneret og empatisk om forfølgelse og diskrimination af jøder, blive antisemit? Og ikke mindst, hvordan kunne en kvinde, som havde elsket to jødiske mænd, acceptere de nazistiske raceteorier?” 

Svaret er ikke så ligetil og ikke anmelderens lod at afsløre. 

Rå nazisme

Meget ligger måske i bogtitlen ‘Trods og Tragedie’. Var hun bare trodsig, stod hun bare fast på sine rettigheder eller var hun ligefrem rethaverisk?

Hendes brud med Socialdemokratiet var ikke et politisk brud, men et skoleeksempel på organisatorisk strid af den slags, som partisekretæren i dag ville rykke ud og eliminere, men det siger dog en del om konfliktviljen. 

Hendes rå nazisme og hensynsløse antisemitisme blev foldet ud i de forskellige danske nazistpartier

Olga Eggers døde i Vestre Fængsel den 17. maj 1945, anholdt som et af befrielsesdøgnets store trofæer til retsopgøret. Lægerne skrev, at hjertet var holdt op med at slå, og sådan blev det, selv om det måske ikke var sådan. 

Hendes rå nazisme og hensynsløse antisemitisme blev foldet ud i de forskellige danske nazistpartier, splittede som de var. 

Nu da hun er gået over til nazismen, så er de herrer Hitler, Göring og Goebbels små forsagte demokrater i sammenligning med hende

Stridbart deltog hun i bryderier, selv om hun i sine første år som nazist stadig tilhørte sin gamle profession så meget, at hun kunne få ting udgivet.

Da hun i 1935 fyldte 60 år noterede BT: ”Hvad hun gør, gør hun helt ud. Da hun i sin tid var socialdemokrat, var hun rødere end Borgbjergs skæg i glanstiden – og nu da hun er gået over til nazismen, så er de herrer Hitler, Göring og Goebbels små forsagte demokrater i sammenligning med hende. Heil Olga […] Rask pige på 60… og hun skal have en lykønskning.” 

Skrevet ud af litteraturhistorien

Det historiske jødehad, som læses gennem Sofie Eggers, er skræmmende, uhyggeligt og deprimerende i sin farlige enfoldighed, som nu også er en del af det fremmedhad i Danmark, som ikke har noget med jøderne at gøre.

På den måde kan man også blive klog af at læse en bog. Skildringen af antisemitismens kerne fortæller mig også, at den klassiske antisemitisme ikke kan bekæmpes på samme måde som de palæstinensiske frustrationer og voldshandlinger, der beskrives som antisemitisme.

Hendes nazisme skrev hende ud af litteraturhistorien

Som redaktør af det nazistiske ‘Kamptegnet’ kunne hun i de første år af besættelsestiden stadig leve af at skrive, men hendes nazisme skrev hende ud af litteraturhistorien.

Hendes værker er væk, pennens arbejde er visket ud, men Sofie Lene Bak kommer så langt ind i hendes storhedstid, at jeg nu ved, at Olga Eggers var en læseoplevelse, før hun var noget andet. 

Hun skrev sit forfatterskab ned i et sort hul, som vi nu får lov at se ind i

Hun kunne noget med ord, hun kunne skrive, så læseren blev løftet ind i fortællingen. Hun kunne givetvis have skrevet en hel novelle om en regnorm så sprogligt forførende, at netop denne regnorm blev foldet ud som smuk og væsentlig. 

Læs også:En sanselig spadseretur gennem sproget

Hun blev anmeldt, hun blev rost, hun blev en væsentlig stemme i samfundsdebatten, og hun skrev sit forfatterskab ned i et sort hul, som vi nu får lov at se ind i. 

Ikke kun en biografi

Olga Eggers var 28 år og godt på vej, da hun første gang mødte litteraturforskeren Georg Brandes, dansk litteraturs autoritet, kritikeren og professoren, der sad på bjergets top. 

Det blev til et nært forhold gennem ni år, et romantisk forhold til den 30 år ældre gifte mand, igen en modsætning til defrigørelsestanker og de skrifter, der havde båret hende som en af tidens kvinder på højde med den jævnaldrende Thit Jensen. 

Læs også:Da Nietzsche kom til Skandinavien

‘Trods og Tragedie’ er ikke kun en biografi. Den er en stærkt kildebåret fortælling om Olga Eggers som aktivistisk forfatter og solid bidragyder til kvindefrigørelse og de ligestillingstanker, der i hendes tid havde meget med seksualmoral at skaffe. 

Det er faktisk en bog, der stiller krav til læseren, og hvorfor skulle det ikke være en anbefaling?

Hendes baggrund i borgerskabet er tæt beskrevet og indplaceret i hendes engagement, uden at det bliver entydigt. 

Vi bevæger os på sikker grund ind i antisemitismen og nazismen med Eggers som det omdrejningspunkt, der er biografiens lod.

Det er faktisk en bog, der stiller krav til læseren, og hvorfor skulle det ikke være en anbefaling?

Sofie Lene Bak: ‘Trods og Tragedie’. 271 sider. Gyldendal