De dræbende skud faldt mandag den 19. november

Det er umuligt at adskille bogen om Nedim Yasars kriminelle liv fra den likvidering, der kostede ham livet. De dræbende skud faldt mandag den 19. november, da han var på vej hjem fra udgivelsesreceptionen for bogen, der beskriver hans kriminelle liv og vejen ud af kriminaliteten.

Mordet på Nedim bliver dermed et forfærdeligt sidste kapitel i den bog, der følger Nedim fra han kommer til Danmark som fireårig og slutter i 2017, hvor en ukendt gerningsmand forsøger at stikke ham ned i hans lejlighed i Lyngby.
 

Fra Kurdistan til bandeleder i Grantoften

Imellem de to yderpunkter – den fireårige dreng fra Kurdistan og den Nedim, der har taget springet ud af kriminaliteten – er ’Rødder’ en fortælling om det kriminelle liv i Grantoften i Ballerup, hvor Nedim og hans kammerater først hænger ud sammen og så, langsomt men sikkert, bliver til en fasttømret bande.

Rockerklubben nævnes aldrig ved navn

Med salg af narkotika, hashbuler, trusler, slagsmål, dummebøder og hvad der ellers hører med. Og med Nedim som ubestridt leder, der via sin kontakt til et ledende rockermedlem får optaget banden fra Grantoften som officiel supporter-klub til en af de to store rockerklubber.

Rockerklubben nævnes aldrig ved navn, ligesom der ikke er nogen personer i det kriminelle miljø, der nævnes ved deres rigtige navn i bogen. For Nedim ved godt, at man er færdig, hvis man er stikker. At man – hvis man er heldig – kan slippe godt fra at træde ud af det kriminelle miljø, men at man aldrig nogensinde må sladre.

Når man først er en del af det kriminelle miljø, er det umuligt at undslippe sig dets logik om ære og hævn

En bandelogik, hvor du aldrig må tøve med at slå hårdt igen

Bogen er en ærlig og direkte beskrivelse af livet i dét kriminelle bandemiljø, som spreder død og ødelæggelse og til stadighed er i stand til at rekruttere nye medlemmer i de belastede boligområder. Børn og unge, der oplever, at de kan få status, penge og beskyttelse ved at blive en del af banderne og derfor bliver trukket ind i det kriminelle miljø. Ligesom Nedim selv blev.

Når man først er en del af det kriminelle miljø, er det umuligt at undslippe sig dets logik om ære og hævn: Hvis et medlem fra en rivaliserende bande har generet dig eller en af dine bandekammerater, er du nødt til at gøre gengæld. Indkræve en dummebøde, give et par øretæver. Eller bruge skydevåben, som det efterhånden udvikler sig til.

Den primitive noget-for-noget logik er omdrejningspunktet

Hvis ikke du gør gengæld bliver du opfattet som svag, og så er du færdig. Andre bander vil lynhurtigt komme ind på dit territorium og jagte dig, så du til sidst bliver nødt til at kigge dig over skulderen, uanset hvor du befinder dig. Eftergivenhed er svaghed, og svaghed er første skridt mod udslettelse.

Den primitive noget-for-noget logik er omdrejningspunktet for det meste af det, der sker i det kriminelle bandemiljø. Tilsat enorme mængder af penge fra hashhandel og de andre kriminelle aktiviteter, banderne har gang i.

Lovliggørelse af hash ikke vil fjerne bandekriminaliteten

Det lykkes for de færreste

Bogen om Nedim viser, at det ikke er hashen, der er omdrejningspunktet for banderne. Hashen er en vigtig indtægtskilde, men det er svært at forestille sig, at bandernes interne moralkodeks ville ændre sig væsentligt, hvis ikke de solgte hash. Bogen bliver derfor en påmindelse om, at en lovliggørelse af hash ikke vil fjerne bandekriminaliteten, men bare få banderne til at finde noget andet end hashmarkedet at kæmpe om.

Han er bedre begavet og mere viljestærk end de fleste af os - bandemedlemmer eller ej

Bogen beskriver også, hvor svært det er at bryde ud af bandemiljøet. For Nedim lykkes det, men kun lige akkurat. Og kun fordi han er bedre begavet og mere viljestærk end de fleste af os - bandemedlemmer eller ej. For langt de fleste er banderne alt de har. Repressalierne ved at tvivle på bandens logik er frygtindgydende og det hårde moralkodeks, man fra barnsben lærer i banderne, gør det svært at begå sig i det omgivende samfund.

Dén pointe i bogen – om, hvor svært det er at få lov til at forlade bandemiljøet – blev selvfølgelig kun alt for tragisk understreget af, at bogen om Nedims exit fra miljøet blev den direkte anledning til, at han blev likvideret på åben gade.

Man skal sætte ind, hvor problemet opstår

Bogen om Nedim er derfor ikke en opløftende bog. Det lykkedes for Nedim at komme ud af kriminaliteten, men når man har læst bogen, forstår man kun alt for godt, hvorfor det mislykkes for de fleste andre.

Han endte med at betale den højeste pris

Hvis man skal gøre noget ved banderne, skal man derfor sætte hårdt ind der, hvor problemet opstår: I de belastede boligområder, der i alt for høj grad er præget af et moralkodeks, som ikke ligner det, der gælder i resten af vores samfund. Og hvor halv- og helkriminelle typer kan sætte rammerne for, hvad man gør og ikke gør. Sådan som det beskrives i Nedim Yasars bog fra Grantoften, Morten Papes roman fra Urbanplanen på Amager og Ahmed Mahmouds beskrivelser fra Askerød-bebyggelsen.

Vi kan læse bogen om Nedim Yasar, fordi en ung mand havde styrken til at bryde ud af den kriminelle løbebane og modet til at fortælle om det. Han endte med at betale den højeste pris for de valg.

Det forpligter os andre, der sidder trygt og lunt ved skrivebordet, til at turde tage de svære diskussioner om, hvad vi gør ved banderne og de marginaliserede børn og unge i vores samfund. Det forpligter os til at erkende, at noget er helt galt i de udsatte boligområder og  tillade en diskussion, hvor ingen virkemidler på forhånd er udelukket.

Hvis vi viger tilbage fra at tage diskussionen, eller hvis vi bare gentager årtiers mislykkede løsninger, kommer vi ingen vegne. Så er det Nedims drabsmænd, der stadig sidder på magten derude i betonbyggerierne, der vinder igen.
 

Marie Louise Toksvig: Rødder – En gangsters udvej. Udkommet på People’s Press 20. november 2018.