Det er noget af en mobbedreng denne bog. Og den er samtidig tyngende på alle tænkelige måder, byggende på et utal af citater og opgørelser over planeten Jordens tilstand.

Det er ikke behagelig læsning, men alligevel synes indholdet i bogen nødvendigt, selvom erkendelserne er næsten ubærlige.

Det handler om vores klima og natur, og det virker som om, at bogen har det meste med. Vi er vant til at læse om det hele i medierne, fragmentarisk og løsrevet fra hinanden, men meget sjældent i en mere sammenhængende kontekst.

Vi taler konstant om forurening af luften, af havet og af jorden. Vi taler om fossile brændstoffer og om alternativ energi. Vi taler om vækstfilosofi og om grøn omstilling.

Indimellem taler vi også om befolkningstilvækst, om en radikal omstilling i landbruget og om decimering af naturens diversitet.

Det er kun sjældent, at alle disse parametre holdes op imod hinanden, og derved sættes i skak.

Noget ganske drastisk

Alle ved, at temperaturerne ikke må stige alt for meget, hvis vi skal kunne forestille os et liv på denne planet, der bare nogenlunde svarer til det nuværende.

Vi ved også, at det handler om at reducere udledning af CO2.

Men hvis befolkningstilvæksten stiger, rydning af naturområder fortsætter og anvendelse af stort set alle nuværende energiformer fortsætter, så peger alle prognoser på, at der snarligt vil ske noget ganske drastisk.

En sådan udvikling er under alle omstændigheder skæv og foruroligende

Og på den baggrund forsøger de fleste af os at holde fast i de halmstrå, der ligger ligefor.

Nogen fæstner deres lid til teknologi, andre til udbredelsen af alternativ energi, men de færreste gør sig egentlig begreb om, hvor radikal en sådan vending i virkeligheden skal være.

Forestil dig for eksempel, at man finder et alternativ til forbrænding af fossile brændstoffer, og derfor kan fortsætte med at skabe mere vækst og forbruge mere, uden at temperaturen stiger.

Selv sådan et scenarie er problematisk eftersom forarbejdede ‘ting’; astfalt, beton, plastik osv. Har nået et omfang, hvor dets vægt overstiger vægten af egentlig ‘natur’.

En sådan udvikling er under alle omstændigheder skæv og foruroligende.  

Radikalt opgør

I ‘Økokrati’ forsøger Jens-André P. Herbener at redegøre for, at det slet ikke er nok bare at dreje på de enkelte hjul i omstillingsprocessen, men at det er nødvendigt at sætte det hele i gang samtidig.

Problemet er, at hvis befolkningstilvæksten stiger, så skal omstillingen i landbruget foregå mere radikalt, og der vil samtidig komme meget mere pres på naturressourcerne.

Jens-André P. Herbener er derfor fortaler for et radikalt opgør med vækstfilosofien

Og den alternative energi er ikke et nulsumspil, dvs at dæmninger, vindmøller og andre former for forsøg på dennes udbredelse og anvendelse, også gør indgreb i naturen, der igen er forudsætningen for at temperaturen forbliver nogenlunde lav.

Jens-André P. Herbener er derfor fortaler for et radikalt opgør med vækstfilosofien, og det som han kalder for det antropocentriske verdensbillede, hvor mennesket har forrang fremfor andre dyr og naturen.

Han agiterer for, at meget mere land skal udstykkes til genoprettelse af natur, at atomenergi, kombineret med alternativ energi er løsningen, og at landbruget skal omlægges til plantebaseret produktion.

Lige rettigheder for dyr og mennesker

Samtidig vil han have et opgør med økonomisk ulighed, for at komme vækstøkonomien til livs, og grundlæggende mener han, at det er verdens hastigt stigende middelklasse, der ikke kan oppebæres af den planet, vi bebor.

Forbruget er under alle omstændigheder for højt, og der findes ikke et quick fix, der kan ændre ved det.

Men han mener, at disse tiltag er nødvendige, og at vi alle skal indstille os på et paradigmeskifte

Desforuden er han fortaler for, at natur og dyr skal have lige rettigheder med mennesket, hvilket helt grundlæggende er en kolossal udfordring for selve demokratiets opbygning.

Men han mener, at disse tiltag er nødvendige, og at vi alle skal indstille os på et paradigmeskifte, for at redde os selv og hele verdens økologiske balance.

Interessant er det også, at han læser tænkningens historie ud fra idéen om menneskets forrang og derfor skelner mellem et før og et efter dette perspektiv.

Og at han kan påpege, at denne idé om at naturen og andre dyr kun er til for os, faktisk udgør en forsvindende lille del af menneskehedens samlede historiske gang på jorden.  

Og det værste af det hele er, at han ikke er ene om at mene alt dette. Bogen vidner om dette med et utal af kilder og referencer.

Vi kan ikke lukke øjnene

Han kalder sit alternativ for økokrati, og selvom meget tyder på, at udfordringerne kommer, er det ekstremt tvivlsomt om disse radikale tiltag overhovedet er ladsiggørlige.

Men omfattende er det, og man bliver svimmel af læsningen

Men bogen er oplysende og ser umiddelbart ud til at være den eneste korrekte tilgang, det med at stille samtlige negative prognoser for den nærmeste fremtid op overfor hinanden, eftersom et tiltag i hvert fald ikke ser ud til at kunne ændre det store.

Men omfattende er det, og man bliver svimmel af læsningen. Alligevel sidder man tilbage med den fornemmelse, at vi ikke kan lukke øjnene for disse mange tal og prognoser.

Man behøver ikke at se på forholdene, ligesom Jens-André P. Herbener gør det, for at få noget ud af at læse bogen. Dens mange henvisninger er betydelig læsning i sig selv.

Men godt ser det bestemt ikke ud.

 

Jens-André P. Herbener: Økokrati. Sådan skaber vi en bæredygtig verden. 562 sider. Gaia - Danmarks grønne forlag, 2023.