En kvindelig dansk politiker skal betale skat af kampagnebidrag på i alt 68.000 kroner, som hun har fået af tre bidragydere. Politikeren er kommet i problemer, fordi bidragyderne har sat deres støttekroner ind på hendes private bankkonto. Det skriver Fagbladet 3F.

Bidrag til politiske partier er normalt skattefrie for partiforeningerne. Men hvis pengene går direkte til en kandidat, skal han eller hun beskattes. Sådan er de generelle regler.

Politikeren i den aktuelle sag fik også de fleste udgifter dækket via partiforeningen. Men på et tidspunkt døde foreningens kasserer, og partiets konto var ude af kraft en periode.

Derfor bad hun nogle sponsorer sende pengene direkte til hende. Og den manøvre gør, at beløbene bliver skattepligtige for hende, har Landsskatteretten afgjort nu to år efter valget i 2015.

Kampagnebudget på 350.000
Politikeren havde ifølge afgørelsen kampagneudgifter ved folketingsvalget i 2015 på næsten 350.000 kroner.

De tre beløb, som er sagen i Landsskatterettens omdrejningspunkt, og som gik ind på hendes egen konto, er på henholdsvis 50.000, 10.000 og 8.000 kroner.

SKAT afviser, at folketingskandidaten har været i en nødsituation med kontoen hos partiforeningen. To af indsætningerne på hendes egen konto er sket, efter partiets konto igen var oppe at køre og frit tilgængelig.

Landsskatteretten kunne ikke gøre andet
Advokat og skatteekspert Tommy V. Christiansen siger, at Landsskatterettens afgørelse er helt naturlig på baggrund af reglerne.

”Hvis det havde været en almindelig lønmodtager, der pludselig havde fået 68.000 kr. ind på sin konto, så havde der overhovedet ikke været nogen tvivl om, at de skulle beskattes. Men reglerne for valgbidrag er politikervenlige, og derfor har kandidaten nok håbet at få medhold,” siger Tommy V. Christiansen til Fagbladet 3F.

Da afgørelsen er faldet i landsskatteretten og ikke ved byretten er identiteten på den kvindelige politiker anonymiseret i sagens dokumenter og det er dermed ikke muligt at sige hvem det er, eller hvilket parti vedkommende repræsenterer.

350.000 kroner er dog et forholdsvis stort kampagnebudget i dansk sammenhæng, så det er ikke helt usandsynligt, at vedkommende er en profil i sit parti.

Vedkommende har dog i forbindelse med sagen brugt betegnelsen ”lokalforening” om partiforeningen. Hverken Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten eller de konservative bruger normalt den betegnelse. De røde partier har partiforeninger, mens de konservative normalt omtaler det lokale led som vælgerforeninger.

Hele afgørelsen kan læses her.