Tillid står i første række, når den portugisiske økonomiminister Manuel Caldeira Cabral kigger tilbage på de mørke år under finanskrisen, og når han skal pege på, hvorfor Portugal klarede skærene bedre end mange andre lande.

Austerity skaber en ond cirkel
I slipstrømmen på finanskrisen blev lande som Grækenland mødt med massive krav om at skære benhårdt på de offentlige udgifter, mens vi herhjemme i mindre skala fik genopretningsaftalen fra 2010.

Det søsatte et årelangt fokus på især reducerede offentlige udgifter, men også øget udbud af arbejdskraft. Tiltag, der alle kan tilskrives "austerity-tanken", nedskæringskursen, som var fremherskende i mange europæiske lande og i særdeleshed i EU's ledende organer. 

Hvad der skete i Portugal viste, at for meget austerity forværrer en reccession og skaber en ond cirkel

Alligevel valgte det lille sydeuropæiske land Portugal at gå sine egne veje. Selvom Portugal ikke normalt er forsidestof, så har deres kurs været bemærkelsesværdig og alternativ. Som den nuværende premierminister António Costa sagde i et interview: ”Hvad der skete i Portugal viste, at for meget austerity forværrer en reccession og skaber en ond cirkel.”

For at blive klogere på den portugisiske krisemedicin og den håndfaste afvisning af nedskæringskursen tog Netavisen Pio en snak med Portugals nuværende økonomiminister, Manuel Caldeira Cabral, der fornyelig var på officielt besøg i København.

Den portugisiske vej: Tillid skaber investeringer
Efter håndsrækning til en længere række af velklædte portugisiske embedsmænd indfinder økonomiministeren sig ved et bord på Hotel Danmark i det indre København. Manuel Caldeira Cabral går direkte til sagen:

”På kort sigt havde vi fokus på arbejdsløshed, investeringer og genopretning af befolkningens indkomst. Det gav tryghed, at vi ikke ville skære i lønningerne, og dermed skabte vi bedre forudsætninger for investeringsniveauet. Vi oplevede investorer og små virksomheder, der sagde, at de ikke kunne stole på stigende indenlandsk efterspørgsel, og derfor ønskede de ikke at investere. Derfor åbnede vi op for statsgarantier og strukturelle fonde, men vi satsede også på forbrugertilliden. Det skabte en meget mere selvsikker atmosfære.”

Tillid skaber investeringer

Cabral taler meget om forbrugertillid, som ikke fyldte meget i den danske diskussion i de første kriseår, men for økonomiministeren er borgertilliden faktisk endnu vigtigere:

”Jeg tror, at det, vi gjorde, var at øge borgertilliden. Det er meget bredere end bare forbrugertillid. Det handlede meget mere om at give borgere tillid til deres indtægt, og det skabte tillid, som både forbrugere og investorer nød godt af. Hvis man kigger på de små og mellemstore virksomheder, så er de afhængige af den tillid, som de oplever hos folk på gaderne. De vil have deres kunder til have tillid - ellers har de ikke tiltro til, at de vil komme i deres butikker og købe deres produkter. Tillid skaber investeringer. Det har haft stor betydning for vores vækst i Portugal”. 

Den europæiske nedskæringskurs var ren ideologi
Manuel Caldeira Cabral påpeger, ligesom premierminister Antonio Costa, på, at austerity aldrig blev portugisernes økonomiske politik. De forsøgte i stedet at finde en balance, hvor man undgik stram økonomisk styring, men samtidig ikke slap tøjlerne. Der skulle være en stram udgiftsstyring, men ikke så stram, at den kvalgte vækstbetingelserne. Der er behov for et moderne keynesiansk svar.

Tanken om at straffe forbrugere eller lande var ikke særlig gennemtænkt

”Det var ansvarlig keynesianisme. Det var det på den måde, at du skal føre den makroøkonomiske politik, som passer til øjeblikket. Hvis du har meget lav arbejdsløshed og en overophedet økonomi, så skal du ikke øge efterspørgslen, ligesom du ikke skal føre kontraktiv finansøkonomi, hvis du har stigende arbejdsløshed. Det var meget uansvarligt. Den europæiske austerity var hverken særlig ansvarlig eller særlig klog. Den var ikke baseret på økonomisk analyse, den var meget mere ideologisk og politisk. Tanken om at straffe forbrugere eller lande var ikke særlig gennemtænkt”. 

I det hele taget ser den portugisiske økonomiminister en kurs, hvor Europa halter langt bagefter USA på den førte økonomiske politik.

EU har været for sløv og for sky

”USA har fra 2010 haft en meget mere løs tilgang. Væksten har været højere, og den er kommet tre-fire år før, den har gjort det i Europa. Gældssætningen har været mere håndterbar i USA fordi BNP-væksten har været højere. De to regioner er meget forskellige, men de forskellige makroøkonomiske svar viser, at EU har været for sløv og for sky.

EU er endt med at gøre nærmest det samme som USA, men man har bare gjort det for sent. Og hvis man kigger på efterspørgslen, så halter man stadig bagefter”.

Man SKAL også have et socialdemokratisk svar
På den lange bane taler Cabral om, hvordan Portugal har taget springet til et videnssamfund, men også om hvordan landet er blevet en nation af iværksættere. Det har skabt optimisme. Hvor Portugal under de første år af finanskrisen mistede 100.000 borgere til udlandet, kommer der nu 50.000 til landet hver år. 

Vi tænkte ud fra det samfund, som vi gerne ville være

”Vi tænkte ud fra det samfund, som vi gerne ville være. Vi har ikke bare tænkt i at skabe nogle små justeringer eller gøre det bare lidt bedre. Vi har skabt revolutioner, når det handler infrastruktur, teknologi, havne, jernbaner og veje. Vi har været bagefter på visse områder, men når vi har indhentet andre lande, så har vi også skabt ’state of the art’."



Cabral taler varmt om iværksætterkultur, skabertrang, start-ups, talentmasse og de portugisiske universiteter, der har løftet sig markant over de sidste 25 år. Men han taler også om den politiske vilje og nationale selvtillid, som har været væsentlige komponenter for den førte økonomiske politik.

Vi har lang vej endnu, men det er vigtigt for os hele tiden at skabe en inkluderende eller balanceret vækst

”Hvis du kigger på vores resultater, så har vi 2,7 procents BNP-vækst, 11 procent eksportvækst og 9 procent i øgede investeringer, men det er vigtigt også at have socialdemokratiske svar klar. Og derfor har vi også fokuseret på at sænke arbejdsløsheden, på at mindske ungdomsarbejdsløsheden, hvor vi har nået et af de bedste resultater i EU, og det er lykkedes os at reducere uligheden, så færre lever under fattigdomsgrænsen. Vi har lang vej endnu, men det er vigtigt for os hele tiden at skabe en inkluderende eller balanceret vækst”.

Hvis man spørger, hvorfor det netop lykkedes for Portugal at finde sin egen kurs, så skyldes det ifølge økonomiminister Cabral, at premierminister Costa nedsatte en gruppe på 12 økonomer, som fik et år til at designe en økonomisk politik, der skulle sikre indkomsterne, øge investeringerne og holde det offentlige budget i balance. Cabral var selv en af de 12 udpegede økonomer.

”Vi (i den økonomiske arbejdsgruppe, red.) blev meget kritiseret for, at vores tiltag om at indføre en mindsteløn ville stoppe væksten i beskæftigelsen og sænke vores konkurrenceevne. Det var en klassisk forestilling. Men resultatet blev, at vi øgede mindstelønnen, at beskæftigelsen gik frem, og at eksporten alligevel steg hurtigere end for de fleste andre lande.”

EU har for travlt med de negative ting
Mens de portugisiske embedsmænd begynder at trippe alvorligt og pege på deres ure omkring os, ligner Manuel Caldeira Cabral langt fra en mand, der har lyst at stoppe sin fortælling om de portugisiske lektioner fra finanskrisen. Alligevel må han slutte med et par råd til EU.

Vi kan snakke om en mere eller mindre forfærdelig skilsmisse, men en skilsmisse bliver aldrig god

”Mere moderat politik og mere politik baseret på gennemarbejdet analyse vil hjælpe os med at svare på økonomiske kriser fremover. Vi havde ikke vores prioriteringer det rigtige sted. Vi havde alt for travlt med at fokusere på de negative ting. Det gentager sig med Brexit lige nu. Vi kan bruge ti år på at diskutere det. Det er ligesom med en skilsmisse. Vi kan tale om en mere eller mindre forfærdelig skilsmisse, men en skilsmisse bliver aldrig god". 

Cabral peger igen, med erfaringer fra Portugal i baghovedet, på, at man er nødt til at have positivt, begejstrende og fælles projekt at samles om.

”Vi snakker meget om, hvor EU kan begrænse, regulere og holde borgerne tilbage. Det, vi mangler, er en følelse af retning. Den Europæiske Union skal selvfølgelig have en ansvarlig finanspolitisk kurs, men EU skal være meget mere end det. Det er for uambitiøst. Vi skal have en positiv agenda, der bygger på mere end det, vi alle sammen frygter, og som kan mobilisere borgerne”. 

Cabral peger selv på innovation, bæredygtighed og åbenhed over for samhandel som områder, hvor EU både kan og bør føre an.