Antallet af hvide lønmodtagere har rundet en million - hvad gør fagbevægelsen ved det?

De gule fagforeninger

Antallet af hvide lønmodtagere har rundet en million - hvad gør fagbevægelsen ved det?

Danmarks to største overenskomstbærende forbund afviser, at fagbevægelsen har fokuseret for lidt på de helt uorganiserede lønmodtagere: “Bestemt ikke,” lyder det fra 3F’s næstformand

Røde faner foran Industriens Hus ifm OK25
Billedtekst

Røde faner foran Industriens Hus ifm OK25

Foto: Emma Inge Hansen/Netavisen Pio

Antallet af hvide lønmodtagere - helt uorganiserede lønmodtagere, som hverken er medlem af en overenskomstbærende fagforening eller gul fagforening - har nu rundet en million.

Pr. 31.12 2023 er antallet af helt uorganiserede lønmodtagere i Danmark, som beskrevet i Netavisen Pio 12. februar.

Antallet af de helt uorganiserede lønmodtagere er på otte år steget med 218.058. I samme periode er antallet af gule lønmodtagere steget med godt 100.000.

Men hvad gør den overenskomstbærende del af fagbevægelsen for at mindske antallet af hvide lønmodtagere?

Det spørgsmål har Netavisen Pio stillet til formanden for HK, Anja C. Jensen, og næstformanden for 3F, Tina Christensen.

Vigtig at skelne mellem bevidst og ubevidst fravalg

Anja C. Jensen understreger, at HK længe har været klar over, at den største udfordring for fagbevægelsen er de lønmodtagere, der ikke er medlemmer nogen steder:

fagbevægelsens største udfordring ikke er dem, der vælger de gule foreninger

“Vi har længe været bevidste om, at fagbevægelsens største udfordring ikke er dem, der vælger de gule foreninger, men dem, der slet ikke er medlemmer nogen steder. Og på sin vis er udfordringen ikke ny: Vores organiseringsarbejde har altid skulle spille på mange forskellige tangenter efter alder, faglighed, sted i livet, arbejdsplads og sektor.”

For HK er det vigtigt at skelne mellem dem, der bevidst fravælger fagbevægelsen - og dem, der gør det ubevidst:

“For dem, der vælger ingenting, er lige så forskellige som dem, der vælger os til. Det største skel, jeg ser, er, om der er tale om et bevidst fravalg eller ej – for vi står for eksempel med unge medlemmer, der slet ikke ved, hvad en fagforening er, kan eller skal gøre godt for – og så står vi også med en gruppe, der bare har besluttet, at det ikke er en post i budgettet, de gider betale til – eller er enige i værdien af at engagere sig i.”

“Så det handler jo – som det gør med alt andet i vores tilgang til medlemmer – om at gå forskelligt til opgaven med udgangspunkt i den og dem, man gerne vil have med i fællesskabet, i deres situation og udgangspunkt.”

Arbejder benhårdt hver eneste dag

Tina Christensen, næstformand i 3F, understreger, at 3F hver dag arbejder benhårdt på at organisere nye medlemmer:

“I 3F arbejder vi benhårdt hver eneste dag året rundt på at organisere nye medlemmer til vores fællesskab. Vi fortæller vidt og bredt på arbejdspladser, i organisationer, i foreninger, i sportsklubber og på hovedgaden i lokalsamfundet om, hvad 3F står for, og hvilke mange fordele der er ved at blive medlem af 3F.”

får vi rekrutteret mange nye medlemmer, som slet ikke tidligere har været medlem af en fagforening

“På den måde får vi rekrutteret mange nye medlemmer, som slet ikke tidligere har været medlem af en fagforening, men der er selvfølgelig også mange, der siger nej tak. Det er supervigtigt, at vi er mange i vores fællesskab, fordi vi forhandler overenskomster om løn- og arbejdsvilkår for alle lønmodtagere.”

“Jo flere vi står sammen, jo stærkere står vi i forhandlingerne med arbejdsgiverne om gode løn- og arbejdsvilkår, et godt arbejdsmiljø og et familievenligt arbejdsliv.”

Organisering har topprioritet hos både HK og 3F

Organisering af nye medlemmer har topprioritet hos både HK og 3F:

Organiseringsarbejde – uanset ’farve’ – er en topprioritet hos os. Og i det ligger der ikke bare at få folk med, at få dem til at forstå, se og mærke værdien af fællesskabet, men også at fastholde dem som medlemmer efterfølgende,” siger HK-formand Anja C. Jensen.

Hun fremhæver, at HK netop har indført et ny og mere retfærdig kontingentstruktur og kollektiv lønsikring:

“Det er centrale tiltag, som vi har gennemført for netop at styrke fællesskabet og tilslutningen til det. Men organisering er en faglighed i sig selv og et arbejde, der aldrig hører op.”

Hos 3F har man, oplyser Tina Christensen, netop valgt at skærpe fokus på organisering de kommende år:

Vi har dog valgt at skærpe dette fokus i de kommende år

“Organisering af nye medlemmer har altid været i fokus i 3F. Vi har dog valgt at skærpe dette fokus i de kommende år, samtidig med at vi vil skærpe fokus på at lave flere overenskomster og rekruttere og uddanne flere tillidsfolk.”

“Jeg synes, det er et samfundsproblem, at stadig flere lønmodtagere vælger at stå helt uden for det organiserede arbejdsmarked. Det er helt centralt i den danske model, at arbejdsmarkedet er organiseret. Og det gælder både arbejdsgivere og arbejdstagere. Og det gælder uanset om det er opgangs- eller nedgangstider.”

“Virksomhederne, politikerne og vi skal stå sammen om at organisere så mange lønmodtagere som muligt. Det vil være en fordel for alle på den lange bane.”

Flere forklaringer på flere og flere hvide 

Hverken Anja C. Jensen eller Tina Christensen har noget entydigt svar på, hvorfor antallet af hvide lønmodtagere vokser og vokser.

Anja C. Jensen mener økonomi kan være en del af forklaringen: 

“For nogle handler det udelukkende om økonomi, for andre om, at de måske ikke helt har forstået, at de som enkeltpersoner også gør en kæmpe forskel som en del af et stort og stærkt fællesskab, og så er der nogen, der tror, at de er tilstrækkeligt dækket bare gennem en a-kasse osv. osv.”

“Men vi er også nødt til at vende blikket indad og igen og igen spørge os selv, om vi er gode nok til at rykke os og række ud til nye grupper på deres principper. For vi skal hele tiden tage vores opgave alvorligt og lave fagforening til alle vores medlemmer - og til alle dem, der er på vej. For alt hvad vi har, har vi kæmpet os til - og vi kan miste det igen.”

Tina Christensen mener en af årsagerne til, at der bliver flere og flere hvide lønmodtagere, kan skyldes det stigende antal udlændinge på det danske arbejdsmarked:

“Som sagt kan den økonomiske optur betyde, at nogle lønmodtagere ikke finder det nødvendigt at være med i et fagligt fællesskab.”

madudbringningsbude, vikarer og prekære akademikere, som ikke føler sig knyttet til et fagligt fællesskab

“Vi får nok også flere solo-selvstændige, for eksempel madudbringningsbude, vikarer og prekære akademikere, som ikke føler sig knyttet til et fagligt fællesskab.

“Endelig kan det være, at det stigende antal udlændinge betyder noget for antallet af hvide lønmodtagere.”

“Men vi skal alle sammen have skærpet fokus på denne udvikling, fordi det betyder noget for os alle sammen. Det er ikke kun en udfordring for den overenskomstbærende del af fagbevægelsen, det er en udfordring for hele samfundet.”

Afviser for lidt fokus på de hvide

3F’s næstformand afviser, at fagbevægelsen har fokuseret for lidt på de hvide lønmodtagere:

“Bestemt ikke. Vi har hele tiden fokus på alle lønmodtagere inden for vores områder.

Udviklingen viser, at der er et godt potentiale for yderligere rekruttering til vores fællesskab, og det vil vi bestræbe os på at nå i de kommende år.”

HK’s formand, Anja C. Jensen, er helt på linje:

vi må aldrig stoppe

“Jeg synes faktisk, at vi har arbejdet med både de gule og dem, der ikke er medlem nogen steder, i mange år, men vi må aldrig stoppe. Og det allervigtigste for at løse problemet ligger i det arbejde, vi gør nu – og for fremtiden. Og der tror jeg ikke, at du kan finde en forbundsformand, der ikke har som sin vigtigste opgave at styrke fællesskabet.”

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Eigil Johannesen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 26.02.2025 - 21:06

Villigheden til at betale for noget som fås gratis, er der ikke. Kontrollen i Metro og S-tog er øget, da for mange blot kørte med uden billet. Streamingtjenester har skærpet indsatsen mod snyd med adgangskoder. Godt at HK har gjort det billigere for de lavestlønnede, men uden konsekvens er det stadig (for) attraktivt ikke at betale for overenskomstarbejdet.

Indsendt af Tove Svenningsen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 01.03.2025 - 21:48

Som svar til af Eigil Johannesen (ikke efterprøvet)

Ja, men et mere alvorligt spørgsmål på dette er, hvad vil lønmodtageren selv gøre ved det, i det øjeblik vedkommende får problemer med sin arbejdsgiver, eller vedkommende pludselig ikke er lønmodtager mere af den eller andre grunde????

Indsendt af Bjarne (ikke efterprøvet) den Torsdag den 27.02.2025 - 09:27

"Antallet af hvide lønmodtagere - helt uorganiserede lønmodtagere, som hverken er medlem af en overenskomstbærende fagforening eller gul fagforening - har nu rundet en million. Antallet af de helt uorganiserede lønmodtagere er på otte år steget med 218.058. I samme periode er antallet af gule lønmodtagere steget med godt 100.000." Det bliver ikke sjovt for de kommende generationer af børn... Lad os få eksklusivaftalerne tilbage igen, og sikre kommende generationer af arbejdere...

Indsendt af Hugo (ikke efterprøvet) den Torsdag den 27.02.2025 - 09:40

Som svar til af Bjarne (ikke efterprøvet)

Hvis man skal tvinge folk til at være medlem af en forening, gør foreningen nok noget forkert...

Indsendt af Tove Svenningsen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 01.03.2025 - 22:02

Som svar til af Bjarne (ikke efterprøvet)

Men det kræver jo, at lønmodtagerne indser vigtigheden af og alvoren i, ikke at have en fagforening i ryggen som kan forhandle overenskomster og, som kan hjælpe een, i de fleste dårlige situationer på og i forbindelse med ens arbejdsplads, vedrørende alting.. såsom arbejdsforhold, arbejdstidsaftaler, lønforhold, ferie og friheds aftaler og meget, meget mere. Ligeledes er det enormt vigtigt også at sikre sig medlemsskab af en a-kasse, således man har noget som sikrer ens økonomiske situation i tilfælde af fyring. Det er meget vigtigt, at organisere sig i en Fagforening, hvis man vil have ordentlige arbejdsforhold og ferie, samt frihedsforhold også fremover, når der evt. bliver sværere tider i Verden eller i ens eget privatliv.

Indsendt af poul boie pedersen (ikke efterprøvet) den Fredag den 28.02.2025 - 01:16

Er der nogen, der har et tal for, hvordan organisationsprocenten ligger for gæstearbejdere. I 2022 rundede vi ny rekord med over 300.000 gæstearbejdere i Danmark. Vi ved jo at Løkke ihærdigt har forsøgt at tale for at invitere 50.000 keynianere til Danmark p.g.a. den såkaldte "mangel på arbejdskraft". Og vi ved jo, at der er problemer med løn- og arbejdsforholdene for dette segment. Her: https://www.bing.com/search?q=hvor+mange+udl%C3%A6ndinge+arbejder+i+Danmark+&form=ANSPH1&refig=1740d684852a45d984281b73af5876e7&pc=LCTS kan man læse: 199.977 "I fjerde kvartal 2022 var 199.977 indvandrere fra ikke-vestlige lande i arbejde i Danmark, hvilket er rekordhøjt. Aldrig tidligere har så mange indvandrere fra ikke-vestlige lande været i arbejde. I oktober 2022 var der for første gang flere end 300.000 udenlandske lønmodtagere på det danske arbejdsmarked målt i fuldtidspersoner. Fremgangen er særlig markant blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, hvor 60,2 procent var i lønmodtagerbeskæftigelse i 4. kvartal 2021." Med de historier vi hører fra en række arbejdspladser med udenlandske medarbejdere, synes der at forekomme et omfattende snyderi med lønvilkår, der ikke lever op til danske løn- og arbejdsvilkår, og det kan jo have sammenhæng med manglende viden hos folk, der kommer hertil udefra, uden viden om om vores faglige system. Det betyder jo, at her er en snæver kilde til løntrykkeri, der bredt påvirker også danske medarbejderes evne til at stille krav ved overenskomstforhandlingerne, et forhold der beklikker samfundskontrakten. Ideen om mangel på arbejdskraft er jo gennem de seneste 22 år opfundet af de borgerlige partier, der med ildhu (nærmest som den eneste kernesag) har arbejdet med markedsudbudsreformer for at øge arbejdsudbuddet. Men grundlæggende mangler der i et marked ikke udbud, det der mangler, er villighed til at betale den markedsbestemte løn, hvor udbud jo netop er lig med efterspørgslen. Bestræbelsen er, ved ulovlig markedsmanipulation, at øge udbuddet af arbejdskraft for samtidigt at opnå, at lønnen kunstigt holdes på et for lavt niveau, medens den producerede større grad værdi lander hos aktionærerne. Faktisk vil import af løntrykkere presse lønnen for hele det område, de arbejder i, og når lønnen falder øges efterspørgslen fra virksomhederne i den lave ende på skalaen for værdiskabelse. Dermed holdes lønnen kunstigt nede også på det offentlige arbejdsmarked, der jo ikke må presse prisen op på det private område, og samlet risikerer man, at manglen på arbejdskraft stiger og øger det problem, man påstod at løse. Resultatet er nøjagtig den situation vi ser, der mangler arbejdskraft alle steder, mest i det offentlige, fordi offentligt ansatte nu flytter ud i lavproduktive skodvirksomheder, hvis værdiskabelse er væsentligt ringere end den nytteværdi, der så ikke skabes i servicesektoren, med samfundsmæssigt tab til følge. Men det betyder jo f.eks., at en sygeplejerske, der arbejder på et offentligt hospital og laver helt det samme som en der arbejder på et privat hospital, anses for at være mindre værd for samfundet, fordi hun kun indregnes i BNP til omkostningen mod den privatansattes indregning til salgspris, hvilket jo er åndsbolleagtigt forvrøvlet. Og derfor søger vedkommende måske ud i anden beskæftigelse i en sekunda virksomhed med en værdiskabelse lavere, end den i det gamle job. Hele systemet forvrides på denne måde, så samfundsøkonomien samlet forringes på samfundsnytten, hvilket må opfattes som en skandaløs ringe styring, fordi dele af samfundet tillades at jage særinteresser med omfordeling af samfundskagen til egen fordel.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.