Ordningen hedder “Working Holiday”, på dansk “arbejdsferie”, og antallet af personer, der opholder sig i Danmark på de korte arbejdsvisa, er steget eksplosivt de seneste år.
Mellem januar og august i år har 2300 fået tilladelse til at komme på arbejdsferie.
På fire år er antallet af unge på arbejdsferie tæt på tredoblet, så der sidste år kom 1.818 unge til landet for at være på arbejdsferie.
Antallet af unge ikke-europæere på Working Holiday i Danmark, har slået rekord år for år. Og en aktindsigt fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, som Netavisen Pio har fået, viser, at tallet for 2019 allerede i august lå langt højere end for hele sidste år. Mellem januar og august i år har 2300 fået tilladelse til at komme på arbejdsferie.
Det er især unge fra Sydamerika, der bruger ordningen til at komme til Danmark for at leve og arbejde. Og selvom syv lande uden for EU har Working Holiday-aftaler med Danmark, så kom 70 procent fra Chile og Argentina. Det viser tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Argentina
Chile
Sydkorea
Australien
New Zealand
Japan
Canada
Særligt de unge fra Argentina, der er hårdt ramt af økonomisk krise og meget høj inflation, valfarter hertil. I den første halvdel af 2019 har mere end 1500 argentinere fået tilladelse til at komme på arbejdsferie i Danmark.
Dermed er Woking Holiday-ordningen nu større end den meget omdiskuterede au pair-ordning
Til sammenligning er der kun kommet 59 fra Canada og 69 fra Australien, som begge er lande, der også er med i Working Holiday-ordningen.
Dermed er Woking Holiday-ordningen nu større end den meget omdiskuterede au pair-ordning. Og mens der i første halvdel af 2019 er kommet 573 nye au pairs til Danmark, så er kommet fire gange så mange på Working Holiday.
Kilde: Tal fra udlændingestyrelsens rapport “Tal og fakta på udlændingeområdet 2018” samt Netavisen Pios aktindsigt i tal fra 2019 fra Udlændinge- og Integrationsministeriet / Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Meningen med de såkaldte Working Holidays er, ifølge ministeriets hjemmeside, at “give unge mennesker mulighed for at lære hinandens kultur og levevis at kende”, og hermed “fremme forståelsen mellem landene”.
Aftalerne går derfor begge veje, så danske unge også har mulighed for at tage på “Working Holiday” i et af de syv lande.
Styrelsen har nemlig ingen oplysninger om, hvor meget ferie de unge på Working Holiday holder
Det primære formål med opholdet skal være at holde ferie og kun sekundært at arbejde med henblik på at supplere rejsemidlerne, skriver ministeriet.
Hvordan de unge udlændinges fordelingen mellem arbejde og ferie reelt ser ud, kan Styrelsen for International Rekruttering og Integration dog ikke oplyse, lyder det i svaret på Netavisen Pios aktindsigt.
Styrelsen har nemlig ingen oplysninger om, hvor meget ferie de unge på Working Holiday holder. Ligesom man ikke ved, hvor de arbejder, hvilke brancher og på hvilke vilkår.
Det skyldes, at den danske stat ikke stiller nogen krav til den unges ansættelsesforhold forud for godkendelsen af et Working Holiday-visum.
Helt modsat den meget omdiskuterede beløbsgrænse, som beskytter den lavtlønnede og ufaglærte del af det danske arbejdsmarkedet fra at skulle konkurrere om lønninger med hele verden, så er der ingen krav om arbejdsvilkår eller løn for personer på Working Holiday.
For at en dansk virksomhed kan hente ikke-europæisk arbejdskraft til landet, skal de garanterer dem en løn på 35.000 om måneden inklusiv pension.
Budtjenesten Wolt - der bringer take away ud i de fire største danske byer - aftager en del af de ikke-europæiske unge arbejdere.
Her er de unge udlændinge tilknyttet budtjenesten som selvstændige “kurere” uden overenskomst
Halvdelen af deres 1.000 cykelbude kommer nemlig fra udlandet, og en del af dem er her på det særlige, midlertidige arbejdsvisa. Det kunne Berlingske fortælle i august.
Her er de unge udlændinge tilknyttet budtjenesten som selvstændige “kurere” uden overenskomst eller arbejdstagerrettigheder.