Antorini siger farvel til dansk politik

Tidligere undervisningsminister og nuværende gruppesekretær Christine Antorini (S) tager afsked med Christiansborg for at blive direktør i Novo Nordisk satsning
”Jeg har været super glad for min tid som både undervisningsminister og formand for Folketingets uddannelses- og forskningsudvalg for Socialdemokratiet. Det har været en fornøjelse at være med til at præge uddannelsespolitikken helt ind i det politiske maskinrum som en del af Mette Frederiksens ledelse", lyder det fra Christine Antorini i ny pressemeddelelse og forsætter: 

Det har været en fornøjelse at være med til at præge uddannelsespolitikken


"Med mit nye job som direktør for den nye LIFE-læringsfond, kan jeg være med til at bruge min erfaring fra uddannelsesverdenen i praksis, så alle børn og unge møder eksperimenterende og virkelighedsnær naturfagsundervisning med den nyeste teknologi sammen med dygtige undervisere”, siger Christine Antorini, der  uddyber sit sporskifte på Faccebook:

placeholder


Antorini skal booste de naturvidenskabelige fag
Novo Nordisk Fonden annoncerede i aril, at de havde skudt gang i det almennyttige læringscenter, LIFE, hvor Christine Antorini altså nu skal indtage direktørposten. Formålet med LIFE er ifølge Novo Nordisk Fonden at stille gratis undervisningstilbud inden for naturvidenskab til rådighed for skoler i hele landet. En bevilling fra Novo Nordisk Fonden på 123 millioner kroner skal dække opstarten af centret de første to år. Herefter er det hensigten, at bevillinger på op til i alt knapt 1,6 milliarder kroner skal finansiere centrets aktiviteter de næste 10 år.

Hendes store viden og begejstring for undervisning og læring er det helt rigtige match til dette job.

”Vi ønsker med initiativet at være med til at gøre det mere spændende at lære om naturvidenskab. Formålet er at øge interessen og kompetencen blandt børn og unge for naturvidenskab, så flere vil vælge en naturvidenskabelig uddannelse, ” udtalte Sten Scheibye, bestyrelsesformand i Novo Nordisk Fonden, om centret i april måned.

Birgitte Nauntofte, adm. direktør i Novo Nordisk Fonden, siger: ”Jeg er ovenud glad for, at Christine Antorini har påtaget sig den vigtige opgave at stå i spidsen for udviklingen af LIFE. Hendes store viden og begejstring for undervisning og læring er det helt rigtige match til dette job.”

Formanden takker for en stor arbejdsindsats
”Jeg vil gerne ønske Christine Antorini et kæmpe stort tillykke med det nye job som direktør for LIFE. Det er selvfølgelig et stort tab for os i Socialdemokratiet, der ikke bare mister en knalddygtig politiker men også en god og værdsat kollega. Tak til Christine for hendes store arbejdsindsats som en del af den socialdemokratiske ledelse, som minister og som politiker,” siger Mette Frederiksen.

Tak til Christine for hendes store arbejdsindsats som en del af den socialdemokratiske ledelse

Christine Antorini blev først valgt til folketinget for SF i perionden fra 1998-1999 og blev siden valgt til Folketinget for Socialdemokratiet i 2005, hvor hun siden han blev undervisningsminister fra 2011 til 2015 i Helle Thorning-Schmidts (S) regering. Udover de politiske poster har hun også været vært på Deadline og chef for Forbrugerinformationen. 

Siden 2015, hvor Lars Løkke Rasmussen (V) genvandt regeringsmagten, har Antorini været formand for Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg og har derudover haft en betydelig rolle i Socialdemokratiet som gruppesekretær for folketingsgruppen.

 

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce