Det gør en kæmpe forskel, når danskerne, fagbevægelsen og rød blok taler et fælles sprog. Det må være konklusionen, efter en hårdt presset Lars Løkke Rasmussen har måtte indse at han drøm om en højere pensionsalder måtte skrinlægges.

”Men den tanke om, at vi firkantet siger, at alle må blive tre eller seks måneder længere på arbejdsmarkedet, den lægger vi endegyldigt i graven”, sådan lød det fra en tydeligt ærgerlig Lars Løkke.

"Som en anden Holger Danske vågnede de røde partier og, fagbevægelse op til dåd"

Den gamle arbejderbevægelse kan stadig. Som en anden Holger Danske vågnede de røde partier, fagbevægelsen og venstrefløjens politiske maskineri op til dåd, for at tage en samlet kamp mod den stigende pensionsalder.

Selv Enhedslisten parkerede egennytten
Kampagnen mod den højere pensionsalder var ganske enkelt flot politisk håndværk. 3F leverede ikke færre end 217.145 underskrifter imod forslaget, hvilket vidner om den folkelige opbakning, en samlet venstrefløj gjorde sagen til high politics og Socialdemokratiet leverede den taktiske genistreg, der tvang Dansk Folkeparti til at sætte Lars Løkke skakmat

Old-school politisk mobilisering virker altså stadig. Særligt når det for en sjælden gang skyld kunne tage afsæt i venstrefløj, der stod sammen.

At venstrefløjen stod samlet er i sig selv bemærkelsesværdigt og helt aldeles unikt. Den fælles kampagne lykkes uden at nogen for alvor forsøgte for at høste de billige pointe, spille parterne ud mod hinanden eller begive sig ud på blodtørstige angreb. For sjælden gang skyld var alle ombord. Selv Enhedslisten havde for et øjeblik parkeret revolutionsromantikken og den højhellige egennytte.

De radikale elitepopulisme tabte
Det eneste skår i glæden var at De Radikale og Morten Østergaard igen valgte at gøre den højere pensionsalder til en ledestjerne for deres politiske drømme.  At de mest nedslidte partout skal arbejde længere er og bliver åbenbart et kardinalpunkt i deres politiske program.

Den radikale partileder har efterfølgende kaldt Løkkes udmelding for ”dybt alvorligt”.

Man kan vende ryggen t løsningen, men ikke problemet. En reg. der ik har opbakning til sin økon. politik burde aldrig ha været dannet #dkpol

— Morten Østergaard (@oestergaard) 21. maj 2017

Når Morten Østergaard sukker, beklager og sørger over Løkkes beslutning om at droppe den højere pensionsalder, så er det især fordi den såkaldte ”generationsgave” pludselige komme i fare.

Den radikale gave, som målrettet skulle bestikke kommende generationer af akademikere til at bakke op om Østergaard & kompagni på bekostning af nedslidte ældre er nu forsvundet som dug fra solen. Men andre ord må landets elitepopulistiske repræsentanter igen på jagt efter let bytte, der kan holde de radikales såkaldte reformbølge i live.

Slaget er vundet – kampen fortsætter
Kort fortalt afslører forløbet om pensionsalderen tre ting: Et) Hvor stærkt venstrefløjen står, når Socialdemokratiet får opbakning til at danne fælles front, To) hvor alene De Radikale står med deres omvendte Robin Hood og endelig Tre) hvor massive udfordringerne på fremtidens arbejdsmarked stadig er.

"Sejren over højrefløjens drøm om at øge  pensionsalderen må ikke blive en sovepude"

Men sejren over højrefløjens drøm om at øge verdens i forvejen højeste pensionsalder må ikke blive en sovepude. Fortsatte effektivitetspres, konkurrenceudsættelse, forringet serviceniveau og fortsat nedslidning kommer kun til at gøre tingene værre.

Vi undgik en politisk kortslutning i denne omgang, men den samlede venstrefløj bør udnytte sit momentum til at kæmpe fleksibel tilbagetrækning, bedre muligheder for seniorordninger, forebyggende indsatser og opprioritering af arbejdsmiljøet. Her skal fagbevægelse, venstrefløj og Socialdemokrati skabe de næste sejre.

Slaget er vundet – kampen fortsætter.