Arbejderbevægelsen til kamp mod indslusningsløn

Både fagbevægelsen og Socialdemokratiet mener, at regerings forslag om indslusningsløn til flygtninge og indvandrere er en trussel mod både danske lønmodtagere og den danske model.
”Indslusningsløn til flygtninge og indvandrere er unødvendig og risikabel. I værste fald undergraver det hele den danske model.”

Sådan skriver socialdemokraternes formand Mette Frederiksen og Dansk Metals formand Claus Jensen i et indlæg i Berlingske om den indslusningsløn som regeringen, visse dele af erhvervslivet, flygtningeorganisationer og tænketanken Cepos har forslået.

Indslusningsløn betyder i praksis, at man kan ansætte folk til en løn der ligger langt under overenskomsten, formentlig til omkring 70 kroner i timen. I teorien skulle det give arbejdsgiverne lyst til at ansætte udlændingene som så med tiden vil opkvalificere sig til at komme op på almindelige løn- og arbejdsvilkår.

De to frygter, at indslusningslønnen blot vil presse de i forvejen pressede danske lønninger på det ufaglærte arbejdsmarked.

”Ved at betale flygtninge og indvandrere i Danmark en indslusningsløn på 70 kroner vil man presse lønnen på resten af det danske arbejdsmarked. Hvis målet er, at flere flygtninge og indvandrere skal i arbejde, vil ordningen overhovedet ikke have en effekt.”

Frygter for dansk model
Regeringen har nævnt indslusningsløn som en del af de kommende trepartforhandlinger, og netop den del mener Mette Frederiksen og Claus Jensen er et brud på den danske model, hvor det er arbejdsgivere og lønmodtagere, der beslutter lønniveauet. De ser det som et borgerligt forsøg på at undergrave de danske lønninger.

”I Danmark har vi i mere end 100 år haft arbejdsgivere og arbejdstagere, der sammen har indgået aftaler om løn, pensioner, arbejdstider og så videre. Det er »den danske model«, der har været med til at gøre Danmark til det velfærdsland, som vi alle sætter pris på hver dag.

Med forslaget om at indføre indslusningsløn udfordrer en række borgerlige økonomer og tænketanken Cepos hele grundlaget for den måde, vi har indrettet vores arbejdsmarked på herhjemme.”

Samme frygt har man i LO og Dansk Industri. Sidstnævnte ønsker i stedet, at der ses på de allerede eksisterende ordninger med virksomhedspraktik og løntilskud.

”Vi har nogle udmærkede redskaber. De kan godt forbedres og benyttes noget mere, og det er de ting, vi skal kigge på. Men vi mener altså, at de redskaber, vi har, er overlegne i forhold til indslusningsløn,” siger underdirektør i DI, Steen Nielsen, til Ugebrevet A4.

LA: Bør også gælde for danskere
At det måske ikke helt kan afvises, at det er et forsøg på at presse lavere lønninger igennem, kan ikke helt afvises, når man ser hvad arbejdsmarkedsordfører Joachim B. Olsen (LA) siger.

”Hvis ikke man er 110 kroner i timen værd, er man dømt til overførselsindkomst. Det er en underlig logik, vi har i Danmark, at folk gerne må have lave indkomster, men de må bare ikke arbejde for lave indkomster. Der synes jeg, at vi skal flytte os lidt,” siger han til Ugebrevet A4.

Og at det ikke kun er et integrationsspørgsmål for Liberal Alliance står helt klart. De lavere lønninger bør ifølge Joachim B. Olsen ikke kun gælde flygtninge:

”Det er heller ikke alle etniske danskere, der er produktive nok til at komme ind på arbejdsmarkedet til 110 kroner i timen.”

Arbejdere foren eder
Modstanden mod indslusningsløn får de opbakning til fra andre steder i fagbevægelsen, hvor ikke mindst HK har markeret sig stærkt.

”Hvis man laver et system, hvor folk kan ansættes til det halve af den mindsteløn, vi kender i dag, så har du skabt et lønpres. Det er jo det, som der er nogle aktører, der har gjort sig til fortaler for,” siger Simon Tøgern, der er formand for HK-Privat til Ugebrevet A4.

Det er ikke første gang, at Simon Tøgern blander sig i diskussionen om indslusningløn. Før jul opfordrede han - i ret stærke vendinger-  Dansk Flygtningehjælps generealsekretær Andreas Kamm, om at stoppe hans kampagne for indslusningsløn.

Tvivlsomme erfaringer fra Tyskland
Erfaringerne med indslusningsløn fra andre lande er ikke positive. For eksempel har man i Tyskland, hvor den ordinære løn i forvejen er lavere end den danske, har man forsøgt sig med en form for indslusningsløn, men det har ikke ført til den ønskede indslusning på det ordinære arbejdsmarked.

Tværtimod viser de tyske erfaringer med de såkaldte minijob, at det blot fastholder en hel masse på et lavt lønniveau. Få tager det skridt op af løntrappen som det i teorien var meningen de skulle.

”Man kan se, at folk i stor udstrækning bare bliver hængende i minijob. På den måde har man skabt et nyt lavtlønssegment. Problemet er, at det ikke er indslusningsløn. Det er bare lav løn. Forestillingen om indslusning holder ikke i virkeligheden,” sagde direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, ifølge Børsen til Ugebrevet A4 tilbage i september.

En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd af de tyske minijob viste, at 61 procent af dem, der har minijob som primær indtægtskilde, har nemlig været i deres nuværende minijob i mere end tre år.

Analysen kan læses her.

 

 

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook