Arbejderbevægelsens nationalsang fylder 90

”Når jeg ser et rødt flag smælde” fylder 90 år. Sangen er essensen af arbejderbevægelsen, og kulturordfører Mogens Jensen (S) kalder den i sin tale for socialdemokraternes stærkeste kulturbærer.
”Kære ”Når jeg ser et rødt flag smælde”. Det er med den allerstørste ærefrygt, ydmyghed og stolthed, at vi hylder dig i dit halvfemsindstyvende leveår. Du er selve sjælen i den socialdemokratiske bevægelse. I dine 4 vers og 36 linjer udtrykkes hele vort partis og vor bevægelses udgangspunkt, værdier og visioner.”

Sådan skriver kulturordfører Mogens Jensen i starten på sin jubilæumstale til arbejderbevægelsens nationalsang: ”Når jeg ser et rødt flag smælde”.
Netavisen Pio har i anledning af sangens 90 års-fødselsdag bedt Mogens Jensen om at formulere et par ord til fødselaren. For det er en fødselar, man ikke kommer udenom. Alle socialdemokrater kender sangen, og alle bliver de ramt af en vis form for stolthed, når de første strofer bliver slået an.

”Det fantastiske er, at her efter 90 år er det stadig dig, der fører denne vigtige fortælling videre i vore hjerter fra generation til generation. De, der evig og altid efterlyser vores bevægelses samlede ”projekt”, kan blot lytte til dig og synge med. For du har det hele, og dit budskab går rent ind. Også nutidens yngste får gåsehud, når vi sammen synger dine stærke og smukke vers,” fortsætter kulturordføreren.

Vi vil have arbejdersange, ikke fædrelandssange
Og Mogens Jensens pointe om, at ”Når jeg ser et rødt flag smælde” stadig bærer arbejderbevægelsens budskab videre, bakkes op af seniorforsker ved Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Henning Grelle.

”Oskar Hansen formåede med den her sang at få den røde fane til at være et symbol på bevægelsens mål. At vi står sammen, og at vi gennem fælleskabet gør en forskel. Det er et simpelt budskab, som stadig skaber begejstring,” siger han.

Arbejdersangene lagde modsat borgerskabets fædrelandssange vægt på det internationale fællesskab. Ganske enkelt fordi arbejderne følte, de havde mere tilfælles med arbejderne i udlandet end med overklassens købmand rundt om hjørnet. Mogens Jensen skriver i sin tale:

”Du opildner os til at gøre op med fordomme, generationsbarrierer og bryde den negative sociale arv i dine linjer om at knuse hvert grænsernes led. Og du minder os om, at vor bevægelse er baseret på internationalt samarbejde og solidaritet, når du lader vores fane favne hele verden.”

Du er vores stærkeste kulturbærer
Digteren og journalisten Oskar Hansen skrev ”Når jeg ser et rødt flag smælde” til et DSU-kredsstævne i København i 1923. Dengang fungerede sangene både som et samlingspunkt, der skulle skabe stolthed hos eksisterende medlemmer, men også som et middel til at skaffe nye.

Oskar Hansen skrev flere sange, blandt andet ”Danmark for folket” i 1934, men han blev aldrig hædret for sin litteratur:

”Oskar Hansen var jo arbejder, og arbejdere blev sjældent anerkendt i de højere samfundslag, men hans betydning for arbejderne og for arbejderbevægelsens sangskat hersker der ikke tvivl om,” siger Henning Grelle.

Mogens Jensen slutter sin tale af med disse ord:
”Først og fremmest formidler du den stolthed, som gennem 90 år er overført fra generation til generation, over at være med i vores bevægelses historiske indsats for frihed, lighed og fællesskab. Den indsats fortsætter vi med dig som vores stærkeste kulturbærer -  i dine folder er fremtiden gemt. Tak Oscar og tillykke!”

Læs hele Mogens Jensens tale her.


Kommentarer fra Facebook