Arbejdet påvirker tusinders helbred negativt

665.000 danske lønmodtagere oplever, at arbejdet påvirker deres helbred negativt. Det er derfor vigtigt at skabe rammerne for kvalitet i arbejdsmiljøet i Danmark.
Danmark ligger generelt godt placeret i internationale undersøgelser og målinger af lønmodtageres arbejdsforhold. Ifølge OECD's Employment Outlook 2014 ligger Danmark solidt i toppen blandt undersøgelseslandene, med en af de laveste andele af jobbelastede lønmodtagere.I Dansk Arbejdsgiverforenings Arbejdsmarkedsrapport 2014 viser en undersøgelse blandt medlemslandene i EU, at danske beskæftigede i høj grad er tilfredse med deres arbejdsforhold.

Der findes over 600.000 lønmodtagere i Danmark, der oplever, at deres arbejde forringer deres helbred

En lav andel af jobbelastede og en høj grad af tilfredshed tegner et billede af danske beskæftigede med høj trivsel, men målingerne giver ikke nødvendigvis tilstrækkelig information til at vurdere kvaliteten af arbejdsforholdene i Danmark. Et andet billede tegner sig, når man kigger nærmere på helbredskonsekvenserne af lønmodtagerenes arbejde. For en gruppe beskæftigede danskere forholder det sig sådan, at arbejdet påvirker deres helbred negativt. Beregninger fra HK Analyse viser, at der findes over 600.000 lønmodtagere i Danmark, der oplever, at deres arbejde forringer deres helbred.

Tabel 1: Arbejdets påvirkning af danske lønmodtageres heldbred
Påvirkning

Tallene i tabellen viser, at både lønmodtagere i den private og den offentlige sektor er ramt. Inden for den private sektor oplever en mindre andel af lønmodtagerne en negativ påvirkning, sammenlignet med lønmodtagere i den offentlige sektor. Da den private sektor er større end den offentlige sektor målt på antal beskæftigede, så er antallet af negativt ramte lønmodtagere dog større i den private end i den offentlige sektor.

Når arbejdet påvirker en lønmodtager negativt på helbredet, skyldes det i høj grad de rammer, som lønmodtageren arbejder under. På baggrund af en nyudviklet metode fra OECD er det nu muligt at måle, om en lønmodtager er jobbelastet. Jobbelastet betyder, at kvaliteten i lønmodtagerens arbejdsmiljø er lav. Metoden går ud på at sammenholde faktorer, der belaster lønmodtageren, med de ressourcer lønmodtageren har til rådighed i jobbet. Faktorer, der belaster lønmodtageren betegnes jobkrav, og er sammen med jobressourcer vist i figuren nedenfor.

Figur 1: Andel af danske lønmodtagere med jobkrav og jobressourcer
jobkrav og jobressourcer

Tidspres er kendetegnet ved lange arbejdsdage eller højt arbejdstempo og stramme deadlines. Fysiske risikofaktorer for helbredet er blandt andet eksponering for støj og vibrationer fra værktøj. Arbejdspladsintimidering er for eksempel oplevelse af mobning og chikane.

Der er over 200.000 jobbelastede lønmodtagere i Danmark

De ressourcer, som lønmodtageren har til rådighed i jobbet, er gode muligheder for selvstyring og læring, god ledelse samt gode arbejdsrelationer som for eksempel at have gode venner på arbejdspladsen. Ifølge OECD er en lønmodtager jobbelastet, når vedkommende oplever at være udsat for mange faktorer der belaster, og samtidig at have få ressourcer til rådighed i jobbet. Med udgangspunkt i denne jobbelastningsindikator fra OECD, så viser beregninger, at der er over 200.000 jobbelastede lønmodtagere i Danmark, det vil sige lønmodtagere hvor arbejdsmiljøet er af lav kvalitet.

Både for den enkelte medarbejder, for arbejdsgiveren og for samfundet som helhed vil der være gevinster ved at forbedre arbejdsmiljøet. Den enkelte medarbejder vil være mere motiveret, opleve større arbejdsglæde og have færre gener af arbejdet. Arbejdsgiveren vil opleve lavere fravær blandt medarbejderne og have færre omkostninger til medarbejderafgang og rekruttering. Udgifter til behandling af stress, udbrændthed og depressive lidelser vil mindskes.

Udgifter til behandling af stress, udbrændthed og depressive lidelser vil mindskes

Stress og tidspres er en af de største udfordringer for et godt arbejdsmiljø og udgør således et forbedringspotentiale, som man bør stile efter at realisere på arbejdspladsen. En måde at modvirke jobbelastning på er ved at give medarbejderen flere jobressourcer. For eksempel kan man arbejde på at styrke selvstyring og læringsmuligheder, hvilket er et område hvor kun 50 % beskæftigede danskere i dag oplever at have ressourcer til rådighed.

Selvom Danmark i dag ligger godt i forhold til jobbelastning og tilfredshed relativt til andre lande, så eksisterer der stadig en stor gruppe af lønmodtagere i Danmark, hvor arbejdet har negative konsekvenser for deres helbred. Vi bør derfor stile efter at løfte kvalitetsniveauet for de beskæftigede danskere, der oplever helbredsgener af deres arbejde.

 

Henrik Rasmussen er økonom i analyseafdelingen hos HK Danmark.

“Faglige talknusere” er en fast analyseklumme på Netavisen Pio, hvor fagbevægelsens regnedrenge og -piger analyserer tidens økonomiske og beskæftigelsesmæssige udfordringer. Bidragene kommer ugentligt fra LO, Dansk Metal, FTF, 3F, FOA og HK.


Kommentarer fra Facebook