Men hans insisteren på at se bort fra seniorers oplevelser af diskrimination underminerer både hans troværdighed og erhvervslivets sag.
I Berlingske afviser han påstanden om udbredt aldersdiskrimination og kritiserer beskæftigelsesministeren for at basere sin analyse på vidnesbyrd frem for statistiske data, som han mener viser en positiv udvikling.
Diskussionen om seniorernes vilkår handler ikke kun om statistikker.
Når 45 procent af ledige over 50 år angiver, at de har oplevet diskrimination, er det ikke blot subjektive følelser.
Det er en realitet, der bør tages lige så alvorligt, som når unge kvinder taler om #MeToo i mediebranchen.
Holbraad afviser disse erfaringer som "personlige vurderinger" og lægger vægt på statistikkens positive billede af seniorernes succes på arbejdsmarkedet.
Statistik er nemlig en taknemmelig størrelse
Det er et problematisk valg af strategi.
Statistik er nemlig en taknemmelig størrelse. Når Holbraad vælger at tage 2010 som udgangspunkt for sin argumentation, så er det næppe tilfældigt:
Det var nemlig året efter finanskrisen, hvor erhvervslivet i stor stil fyrede især ældre medarbejdere.
Ved at negligere seniorernes oplevelser forsvinder troværdigheden i DA’s forsøg på at argumentere for erhvervslivets behov for mere udenlandsk arbejdskraft.
Hvordan skal befolkningen tro på, at erhvervslivet vil skabe plads til nye grupper på arbejdsmarkedet, hvis det samtidig ignorerer ældre arbejdssøgende?
Erhvervslivet har et reelt behov for flere hænder.
Det er ikke rettidig omhu fra erhvervslivets fremmeste talerør
Men at kræve adgang til mere udenlandsk arbejdskraft, mens man blæser på danske seniorers erfaringer, er en kommunikationsfejl af dimensioner.
Hvis DA ønsker mere udenlandsk arbejdskraft og at resten af samfundet skal bære omkostningerne i form af eksempelvis højere boligpriser og integrationsudgifter, så skal de først overbevise os om, at man har afprøvet de gængse midler som seniorrekruttering og lønstigning.
Så længe Holbraad sætter kikkerten for det blinde øje og affejer reelle problemer som "misvisende," svigter han både erhvervslivet og den danske model.
Det er ikke rettidig omhu fra erhvervslivets fremmeste talerør.
Kommentarer
Det kan godt være der er arbejde til de 55+. Men oftest kun så længe de er i en ansættelse. Bliver du som 55+ fyret og ender på dagpenge, så er det mere end op ad bakke for mange, at finde en ansættelse. For en del bliver det nærmest umulig. Og det lige meget, hvor meget arbejdsgivere angiveligt råber og skriger efter arbejdskraft - Udsøgt arbejdskraft vel at mærke.
Dansk Arbejdsgiver forening ser udelukkende på situationen ud fra arbejdsgiverens verden om krav på udsøgt arbejdskraft. En situation som ligger meget langt fra den virkelighed mange 55+ erfarer i den virkelige verden.
Og emnet er jo slet ikke nyt. Ligesom så mange andre udfordringer, som har haft momentum i medierne i de seneste 20 år. Præcis det samme kunne du læse om for både 5, 10, 15 og 20 år siden.
Det samme gælder ældreplejen, børnepasning, sundhedsvæsen, folkeskoler, mangel på arbejdskraft så som sygeplejesker, læger, lærer, pædagoger, SOSU'er, faglært arbejdskraft, arbejdsudbud osv.. Alt bliver gentaget igen og igen - Helt den der kommer en løsning.
Snak snak snak og mere snak i årtier. Pust støn suk.
Husker med gru, tilbage på en oplevelse for 15+ år siden.
Jeg var i forbindelse med en eller anden krise, blevet arbejdsløs og af job centeret sendt ud til anden udbyder, til ansøgnings træning og netværke.
Husker at hende der "optrådte på slap line" sagde at 49+ år, så blev det op af bakke, at finde job.
Det var dengang.
Min erfaring er at virksomhederne er ikke villige til at se seniorer som en arbejdskraft, det enda at seniorer er bevisligt er mere mødestabile, villige til at give den en ekstra nøk, vi skal ikke hjem og hente børn, skal ikke have børns første sygedag, omsorgsdage samt har en enorm erfaring osv.
Problemet er tror jeg at HR ofte er besat med 35 årige, som kun ansætter et spejlbillede af sig selv.
Måske virksomhederne tror at de unge bliver i pladsen livet ud.
Med er det ikke sådan at de gennemsnitligt bliver 4-5 år før de er vidder og rejser, efter mere i lønposen
Jakob Holbraad, direktør for Dansk Arbejdsgiverforening giver svaret på, at der IKKE mangler arbejdskraft herhjemme...og vi vil ikke have slaveriet genindført med billig udenlandsk arbejdskraft...
Så stop med hyleriet fra DA, og DA´s virksomheder - og se at få uddannet de unge og lidt ældre, i skal bruge i arbejde...
Jobcentrene kunne vel hurtigt og nemt skrue en statistik sammen, der viser antallet af ansøgninger, man skal sende for 1) at komme til samtale og 2) få ansættelse. Del så statistikken op i alderskategorier og måske også på uddannelsesniveauer.
Så får vi da fakta på bordet, og det kan Dansk Arbejdsgiverforening vel ikke være imod .. vel?
"Erhvervslivet har et reelt behov for flere hænder.
Men at kræve adgang til mere udenlandsk arbejdskraft, mens man blæser på danske seniorers erfaringer, er en kommunikationsfejl af dimensioner.
Hvis DA ønsker mere udenlandsk arbejdskraft og at resten af samfundet skal bære omkostningerne i form af eksempelvis højere boligpriser og integrationsudgifter, så skal de først overbevise os om, at man har afprøvet de gængse midler som seniorrekruttering og lønstigning."
Nej, Niels Jespersen, erhvervslivet har IKKE et "reelt behov for flere hænder"; de har et ønske om billige løntrykkere, så antallet af arbejdsløse - altså "arbejdskraftreserven" - igen kan komme op på de sædvanlige 300.000 arbejdere, og det er det ønske, som Lars von Ulykke i øjeblikket arbejder hårdt på at opfylde, så vennerne fra allerøverste hylde kan fortsætte deres absurde profitter, og uligheden kan fortsætte himmelflugten.
Men Dansk Arbejdsgiverforenings fuckfinger til danske seniorer, er altså ikke en "kommunikationsfejl af dimensioner."
Lige om lidt er overenskomstforhandlingerne igang igen, og derfor er det vigtigt for Jakob Holbraad at huske fagbevægelsen på, at Mette von Aalborg - med sin deltagelse i Løkkes "regering" - har givet ham lovning på, at hun får arbejderne til at tilpasse sig de globale arbejdsmarkedsforhold.
Hun har flere gange vist sin vilje til at undergrave "den danske model", og med vennernes gode hjælp, laver hun gerne et indgreb eller to mere, hvis ikke vi viser tilbørlig vilje til tilbageholdenhed.
Danmark mangler ikke hænder; vi mangler et erhvervliv, som viser sin vilje til socialt ansvar ved tilbageholdenhed med den uhæmmede vækst i profitter, klimasvineri, inflation og befolkningsudskiftning.