Arbejdsgiverne fravælger konsekvent nyuddannede akademikere

Ledigheden blandt nyuddannede akademikere er ikke et spørgsmål om jobformidling eller kurser, men om arbejdsgivernes konsekvente fravalg af denne gruppe
Foto: Jakob Boserup/CBS
I begyndelsen af oktober blev arbejdsmarkedets parter enige om en ny trepartsaftale som skal sikre mere arbejdskraft i Danmark.

For at få flere nyuddannede akademikere i arbejde vil parterne fokusere på jobformidling i A-kasser og på jobcentre samt udbyde kurser for kommende dimittender.

Men manglende jobformidling og udbud af kurser er ikke problemet, tværtimod. Det er ikke noget problem for en nyuddannet akademiker at finde jobopslag på for eksempel Jobindex og LinkedIn.

Ren symptombehandling

Som akademiker er man netop skarp til informationssøgning. Trepartsaftalen, der b.la. skal få flere ledige nyuddannede akademikere i job, er derfor ren symptombehandling.

Det er den, da et større fokus på jobformidling hos A-kasser og jobcentre, samt udbud af kurser ikke ændrer på de strukturelle ’biases’, der er i systemet, hvor arbejdsgiverne systematisk fravælger nyuddannede på grund af begrænset erhvervserfaring.

Arbejdsgivernes konservative tilgang til, hvem de ønsker at ansætte, er snarere problemets rod, og derfor skal vi ud i langt mere visionære og modige tiltag, for at få de nyuddannede i job.

Sådanne tiltag kunne inkludere at forpligte virksomheder på anciennitetsdiversitet og dermed ansætte nyuddannede akademikere.

Det er samfundets ansvar

Hvis virksomhederne ikke selv vil ansætte nyuddannede kandidater og tage et samfundsansvar på sig, kunne staten stille krav om det. Ligesom det netop er blevet gjort med seniorer, der bliver ekskluderet fra arbejdsmarkedet.

Der er nød til at være en sammenhæng i systemet i forhold til, at vi uddanner akademikere for så også at ansætte dem, når de kommer ud af universiteterne i den anden ende.

Det er ikke den enkeltes ansvar, men samfundets ansvar, at der er en sammenhæng i systemet.

Trepartsaftalen kommer derfor ikke til at flytte flere nyuddannede akademikere over i beskæftigelse.

Vi må videre med tiltag, der rent faktisk vil kunne gøre en forskel.

Er cand. soc. i udviklingsstudier og Internationale forhold og bestyrelsesmedlem i Landsorganisationen for Nyuddannede akademikere, LONA.

Lærke Thrysøe Nielsen er nyuddannet akademiker og bestyrelsesmedlem i Landsorganisationen for Nyuddannede akademikere, LONA.


placeholder

Kommentarer

Måske burde man bare afskaffe de tonsvis af uddannelser, som erhvervslivet slet ikke efterspørger. Det der er mangel på er malere, murere, tømrere, elektrikere og smede. Åbenbart ikke flere ny cand. soc. dit og dat. Vi skal have gjort op med forestillingen i folkeskolen om, at vi alle sammen skal opfinde den dybe tallerken. De tekniske skoler skriger efter elever og branchen skriger efter faglærte.

Der er simpelthen opstået nogle overakademiserede generationer, der skal til at lære, at det er okay og godt nok, at være en tømrer på en kold byggeplads, der hæfter gipsplader sammen en mørk januar eftermiddag med lange underbukser og masser af arbejdslamper.

Især i ligestillingsdebatten mangler vi stadig at se kvinderne byde ind på byggepladserne - og ikke kun i bestyrelserne.

kære Peter - hvor har du ret - lige i r.... : )

Jeg tvivler nu noget på, at den meget brede betegnelse "akademiker" er brugbar i ret mange praktiske sammenhænge. Det er lidt som med "sport", der omfatter så forskellige ting som skak og brydning, dart og undervandsrugby, eller synkronsvømning og landevejscykling. Disse discipliner er på alle måder milevidt fra hinanden udover netop den store fælles paraply "sport".

Og jeg kan næsten ikke forestille mig andet, end at der på præcis samme måde er en himmelvid forskel på, om man har uddannet sig indenfor medicin eller komparative kulturstudier, mikrobiologi eller kønsteori, osv. osv.

Men hvis jeg tager fejl, og nyuddannede læger og ingeniører rent faktisk bliver fravalgt i samme omfang som dem med de mere alternative uddannelser, hører jeg rigtig gerne om det.

Peter Jensen og Thor, jeg er helt enig.

"Måske burde man bare afskaffe de tonsvis af uddannelser, som erhvervslivet slet ikke efterspørger". Det er jo nok her (noget af) hunden ligger begravet. De kan jo ikke 'forske' alle sammen når de har afsluttet uddannelsen.

"For at få flere nyuddannede akademikere i arbejde". Ja, hvad ellers. Var det da meningen at de bare skulle trille tommelfingre?

De akademikere, der ikke kan komme i arbejde, kunne fx. tage sig en anden uddannelse efterfølgende, så de fik arbejde. Det burde støttes af staten på lige fod med øvrige uddannelser, der kan bruges i erhvervene. Som akademiker har man (forhåbentligt) lært at lære, så det burde ikke være et problem at tage en anden uddannelse. Og erhvervsuddannede ville opdage, at deres uddannelse ofte er ligeså krævende som en akademisk uddannelse, hvilket akademikere også ville opdage. Og fortælle forældrene det til deres skolebørn.

Problemet bunder dybest set i at stort set alle i dag skal have en gymnasieuddannelse. En gymnasieuddannelse i dag er imidlertid devalueret væsentligt i tidens løb, så en student vidensmæssigt i dag knap nok er på linje med en en realist fra 60'erne. Realister fra 1960'erne kunne trods alt klare sig fint på både dansk, tysk og engelsk, og de havde også et grundlæggende kursus i fransk. Dertil kom et pænt højt matematikniveau. Langt fra alle studenter i dag kan prale af tilsvarende kundskaber.

Så var Realisters sprog- og matematikkundskaber nok heller ikke større. Jeg gik under min uddannelse i klasse med 4 realister og til eksamen i matematik i 2 semester var der kun de 2 samt undertegnede som fik karaktern 5, alle øvrige i klassen fik lavere karaktere og jeg havde aldrig haft matematik inden jeg startede uddannelsen, så svære er det ikke.
Jeg mener det er fint at alle dem som ønsker det og kan klare optagelsen til gymnasiet, skal have mulighed for det, så kan de altid vælge en anden uddannelse. At blive student giver jo kun mulighed for at vælge en uddannelse der svare til ens evner og ønsker, i den rækkefølge.

arbejdsgiverne kan aldrig få nok af skatteborgernes penge!
landbruget lovede " 3 fugle på taget ", mod at få flere skattepenge! arbejdsgiverne lover en masse hvis de får penge, men hukommelsen svigter når tingene skal opfyldes.

"Arbejdsgiverne fravælger konsekvent nyuddannede akademikere"

Er der noget at sige til at de ikke kan få arbejdere - de fravælger dem...
Og de svigter big time, at knytte praktik til uddannelserne, så de kan møde de kommende arbejdere...
Brian Slikkelsen og hylekoret fortsætter...

Jeg er en gammel knark på 81. Har6 børn, der alle har fået mindst en bachelor uddannelse. Og det er fantastisk. Og har give dem en stor glæde ved deree arbejdsliv. De har meget forskellge jobs, Een er direktør med en meget stor indtægt, det har ikke noget gøre med hans oprindelige uddannlese at gøre.. Een arbejder i den kommunale forvaltning på kontorchef niveau. Een med HD i regnskab er ledende regnskabsmedarbejder i et privat firma, Een er forsker med to masters og bedriver meget spændende forskning., Een med en bachelor er arbejdsleder i et privat firma, Een med en bachelor i EDB har et godt job i et privat firma. Inden de de gik igang med deres gymnaiale grunduddannelse foreslog jeg dem at blive håndværkere.Bl.a. fordi jeg allerede dengang kunne se, at der ville blive stor mangel på håndværkere, og at det ville blkive der, man ville kunne sikre sig en god indtægt. Et par af dem fik faktisk en bachelor til arbejdsløsed, mem deres uddannelse var ikke spildt, man løer nogle ting på universitet som er særdeles anvendelige i det private erhversliv. Så til arbejdsgiverne, Det er virkeligt dum ikke at ansætte akademikere. Men I er måske bange for, at de kan afløre jeres uvidenhed.

Jeg er nyuddannet fra en STEM-uddannelse, har arbejdet fra jeg måtte og har flere relevante og efterspurgte kurser med i rygsækken.
Alligevel får jeg afslag på afslag.
End ikke de såkaldte hot-jobs vil have mig.
At ‘pålægge’ virksomhederne at ansætte nyuddannede er bestemt et muligt greb.
Personligt tror jeg mere på, at vi skal tage et opgør med løntilskud og praktikker (for ledige), for hvorfor skulle virksomhederne betale for noget, de kan få gratis?

Annonce