Arbejdsmarkedet har stigende fokus på kompetencer

Det danske arbejdsmarked er præget af store forandringer. I de seneste par år er der blevet flere lønmodtagere med en videregående uddannelse, og færre ufaglærte og faglærte indenfor for de fleste arbejdsfunktioner. Derfor skal der sættes fokus på efteruddannelse.
I perioden 2011 til 2014 voksede lønmodtagerbeskæftigelsen med godt 30.000 til 2,6 mio. lønmodtagere.  Det lyder måske ikke af alverden, men der er sket væsentlige forandringer på arbejdsmarkedet i perioden.

Uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede er steget i de fleste brancher og i så godt som alle arbejdsfunktioner målt på hovedgruppe niveau. Udviklingen afspejler et generelt uddannelsesløft og et stigende kompetencekrav i mange arbejdsfunktioner.

Tabel 1 viser hvilke uddannelsesgrupper, der har tabt eller vundet ”markedsandele” inden for de forskellige arbejdsfunktioner fra 2011 til 2014.

HK Tabel1

De fleste grupper i tabellen giver sig selv bortset fra gruppen ”uoplyst”.  Gruppen omfatter primært udenlandsk arbejdskraft, udenlandske studerende eller flygtninge, hvis uddannelsesbaggrund er ukendt.

Andelen af ufaglærte lønmodtagere er faldet inden for så godt som alle hovedarbejdsfunktioner. Størst har tilbagegangen været inden for Andet manuelt arbejde (bl.a. rengøring), men også inden for håndværkspræget arbejde og operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde er andelen af ufaglærte gået markant tilbage.

Blandt de faglærte er der både fremgang og tilbagegang at spore; samlet set er gruppen dog gået 1 pct. point tilbage. Der er en tendens til, at de faglærte går tilbage inden for stillingerne øverst i stillingskategorierne. Størst tilbagegang finder man inden for Almindeligt kontor- og kundeservicearbejde.

Beskæftigelsen af lønmodtagere med en videregående uddannelse er gået frem inden for de fleste hovedarbejdsfunktioner. Det ser ud til, at der er sket en substitution af faglærte til fordel for lønmodtagere med en videregående uddannelse inden for Almindeligt kontor og kundeservicearbejde, så andelen med en videregående uddannelse i dag udgør 21 pct. af de beskæftigede.

Gruppen af lønmodtagere, hvis uddannelsesmæssige baggrund ikke er kendt, er primært gået frem inden for hovedgruppen Andet manuelt arbejde. Ændringerne i den udenlandske arbejdskrafts beskæftigelse er i øvrigt koncentreret på nogle få arbejdsområder.

Klare uddannelsesskift inden for brancherne
Tabel 2 viser de uddannelsesmæssige forskydninger inden for brancher. Her der de uddannelsesmæssige tendenser er endnu mere tydelige.

HK Tabel2

Gruppen af ufaglærte har tabt terræn i alle brancher, og det gælder i vid udstrækning også gruppen for gruppen af faglærte.

Lønmodtagere med en videregående uddannelse er gået frem i de flere brancher bortset fra landbrug m.v. og inden for byggeriet. Den største stigning i andelen af medarbejdere med en videregående uddannelse, finder man inden for finansiering og forsikring. Fremgangen synes at være sket på bekostning af især faglært personale. Andelen af personer uden kendt uddannelse er gået mest markant frem inden for landbrug m.v. og inden for erhvervsservice.

Opbrud på det administrative område
Et af de områder, hvor der er sket store skift i medarbejdersammensætningen, er inden for det administrative område. Tabellen nedenfor viser forskydningerne på et mere detaljeret arbejdsfunktionsniveau.

HK Tabel3

Det generelle billede er, at opgaver som tidligere er blevet udført af faglærte, i stigende omfang bliver overtaget af lønmodtagere med videregående uddannelsesbaggrund.

Den stigende digitalisering er en af de faktorer, der spiller kraftigt ind på beskæftigelsen på det administrative område i de her år. Mange arbejdsfunktioner ændrer karakter og får nyt indhold med flere forskelligartede opgaver. Hvor den administrative medarbejders rolle traditionelt har været servicerende, bliver der i stigende omfang stillet krav om, at den administrative medarbejder skal kunne løse analytiske og koordinerende opgaver.

Det forventes i stigende omgang, at man som administrativ medarbejder har en basisforståelse for brugen af ny teknologi og hurtigt kan sætte sig ind i nye systemer. Dertil kommer gode sprogkundskaber, som er en forudsætning i mange administrative jobs, især i den private sektor.

Nye roller og nye kompetencekrav stiller krav til uddannelse og efteruddannelse. På lidt længere sigt vil de faglærte blive bedre rustet som følge af det kvalitetsløft, der for eksempel er sket med etableringen af EUX- linjer på erhvervsuddannelserne i forbindelse med Erhvervsuddannelsesreformen. Formålet med EUX er at sikre de unge både i forhold til arbejdsmarkedskrav nu og i fremtiden samt klæde dem på, så de allerede er studieforberedt, når de afslutter deres faglærte uddannelse.

Her og nu handler det om at udnytte de muligheder for efteruddannelse, som er skabt i de offentlige og private overenskomster, bl.a. via opbygningen af kompetencefondene på LO-DA-området.

 

Ole Just er økonom i analyseafdelingen hos HK Danmark.

“Faglige talknusere” er en fast analyseklumme på Netavisen Pio, hvor fagbevægelsens regnedrenge og -piger analyserer tidens økonomiske og beskæftigelsesmæssige udfordringer. Bidragene kommer ugentligt fra LO, Dansk Metal, FTF, 3F, FOA og HK.


Kommentarer fra Facebook