Arbejdsmarkedsforsker: Den ligger hos politikerne

Sygeplejerskernes strejke træder i kraft natten til lørdag i kommuner og regioner. Arbejdsmarkedsforsker forudser, at regeringen ender med at måtte gribe ind.
Sygeplejerskerne havde mandag dårlig nok sagt nej til forligsmandens mæglingsforslag til en ny overenskomst, før politikerne måtte svare på, hvorvidt Folketinget bør gribe ind i konflikten.

Hvilket selvfølgelig resulterede i det næsten lige så hurtige svar, at nu må konflikten gå sin gang.

Men dagen derpå vurderer arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen, at “den ligger hos politikerne”. I hvert fald, hvis sygeplejerskerne skal have mere i løn.

Henning Jørgensen understreger over for Netavisen Pio, at det ikke vil være usædvanlig for Folketinget at gribe ind i en konflikt for en enkelt gruppe på arbejdsmarkedet, hvorimod man skal tilbage til 1998 for at finde et indgreb i en storkonflikt. Og dengang ændrede den daværende SR-regerings indgreb faktisk i forhold til det mæglingsforslag, som var blevet forkastet.

“Hvilket kan ske igen, hvis politikerne vælger et indgreb,” siger arbejdsmarkedsforskeren.

Det politisk regi

Alligevel er Henning Jørgensen langt fra sikker på, at der kommer et indgreb - og i hvert fald ikke med det samme. Foreløbig har Dansk Sygeplejeråd så stor en strejkekasse, at den rækker til mindst otte ugers strejke. Sygeplejerskernes fagforbund har i alt 504 millioner kroner i deres strejkekasse. Og det er kun godt 10 procent af landets sygeplejersker, der er udtaget til strejke.

Dermed kan konflikten blive endnu længere end den seneste gang, at sygeplejerskerne strejkede i 2008. Dengang varede strejken i syv uger, hvilket var overraskende lang tid, før der kom en ny aftale i stand mellem Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd, som blev godkendt af fagforbundets mellemmer.

“For det første vil et indgreb knægte al snak om den danske model, hvilket der netop bliver talt meget om for øjeblikket, og at politikerne ikke skal blande sig i, hvad der foregår på arbejdsmarkedet, og hvor bagtæppet er spørgsmålet om, EU skal have lov til at fastsætte en mindsteløn, siger arbejdsmarkedsforskeren.

"Og for det andet vil det straks føre kampen over i et politisk regi.”

Sidstnævnte er en henvisning til, at regeringens støttepartier, SF og Enhedslisten, allerede har erklæret deres støtte til sygeplejerskernes kamp for en højere løn.

SF’s politiske ordfører, Karsten Hønge, mener således, at sygeplejerskerne ikke orker “mere udenomssnak og sange fra de varme lande.” 

“På tide med bedre forhold for kvindefagene,” skriver Karsten Hønge på Twitter.

placeholder

Hvilket Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, er enig i.

“Sygeplejerskernes nej til overenskomsten er et klokkeklart opråb imod årtiers urimelig uligeløn, “ skriver Mai Villadsen på Twitter.

“Det er et tydeligt signal om, hvor udbredt deres helt forståelige frustration er. Regeringen må derfor også tage ansvaret på sig og gøre op med tjenestemandsreformen."

placeholder
 

Svært at se løsning

Ifølge Henning Jørgensen bliver lige- eller uligelønsproblemet dog svær at løse for arbejdsmarkedets parter selv. Danske Regioners chefforhandler, Anders Kühnau (S), har sagt, at han allerede har forsøgt at finde ”flere lønkroner til sygeplejerskerne”. Men altså ikke har kunnet finde dem.

“Med andre ord spiller Danske Regioner også tingene over i den politiske arena” siger arbejdsmarkedsforskeren.

Et pres på politikerne om at gøre noget

“En konflikt skal have lov til at vise sin virkning for, at man netop kan respektere den danske model. Men det kan være, at det allerede ser anderledes ud om en uge, for nok er vi kommet ud af coronakrisen, men den er jo ikke overstået. Der er masser af aflyste operationer, hvilket på et tidspunkt vil resultere i et pres på politikerne om at gøre noget.”

Af samme årsag bliver sygeplejerskernes støtte i befolkningen afgørende for, hvornår der i givet fald kommer et indgreb fra regeringen, mener Henning Jørgensen. Indgrebet kommer først, når denne støtte bliver mindre end den folkelige støtte til igen at få ordnede forhold på hospitalerne.

“Men sygeplejerskerne har stået i frontlinjen under coronakrisen og har oparbejdet en stor sympati for at få en ordentlig løn, og de får vitterlig mindre end andre tilsvarende offentlige grupper,” siger Henning Jørgensen.

Tjenestemandsreformen

Lønhierarkiet for offentligt ansatte har således ikke forandret sig synderligt siden Tjenestemandsreformen af 1969. Traditionelle kvindefag ligger stort set lige så lavt lønmæssigt som dengang, og nogle kvindefag falder endda ned i hierarkiet, selvom deres uddannelser er blevet længere.

“Når sygeplejerskene ikke har kunnet få ændret lønnen siden da, skyldes det, at de andre offentlige grupper ikke har villet give dem særlige fordele,” siger arbejdsmarkedsforskeren.

For at sygeplejerskerne kan få mere

"Hvilket også er tilfældet i dag: De vil ikke give deres egne medlemmer mindre for at sygeplejerskerne kan få mere. Så det bliver svært at få lavet noget uden om politikerne, som rykker noget på placeringen i lønhierarkiet. Men man skal huske, at det var politikerne, som i første omgang lavede indplaceringen, og i den offentlige sektor har du ikke et marked: Du har forhandlede løsninger under politiske betingelser. Så den ligger hos politikerne.”

Regeringen har allerede givet tilsagn om en lønkomite, der skal undersøge lønforhold for de offentligt ansatte. Men regeringen har ikke givet egentlige løfter om mere i løn til de klassiske kvindefag. Og to tredjedele af sygeplejerskerne stemte altså nej til det nye forslag til overenskomst.

Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) understreger, at det nu igen er op til parterne at finde en løsning, 

"Af respekt for principperne i den danske model udtaler regeringen sig ikke om verserende overenskomstforhandlinger," lyder det i en kortfattet kommentar.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Et kanslergadeforlig hvor mange faggrupper og den danske model indgår, ville være en kærkommen løsning.

Hvem der har format til en K. K. Steinke indsats vil være op til statsministeren.

Dansk økonomi og ligestilling og sundhed skal alle med i forliget.

Regeringen underspiller vores økonomi af pædagogiske årsager.

Troen på fremtiden er mere afgørende for kvindefagene end de danske politikere forstiller sig.

I 30erne var arbejdsløse og syge og gamle og dansk landbrug i en forfærdelig situation.

Med dagens udfordringer som de røde vandt valget på, er tiden kommet til en århundredereform a la kanslergadeforliget.

Den danske model er outdated på det offentlige område.
Kun flabede, ubetænksomme og egoistiske offentligt ansattevkan se sig selv i den danske model.

Sygeplejersker, pædagoger, sosuer og folkeskolelærere tilhører en menneskerace der tager sig af sine medmennesker uanset hvad!

Politikere bestemmer løn og arbejdsvilkår på det offentlige arbejdsmarked. Alt andet er en narresut, der går tilbage fra 1960’ernes strejkehysteri.

Danmark trænger til en opjustering der passer til vores sociale sindelag.

De kvindelige partiledere har en historisk chance, der måske ikke kommer igen de næste 30-40 år.

Kanslergadeforliget blev indgået fordi tiden var til det.

Tiden er der igen! Lige nu!

Corona. Uligeløn. Sociale medarbejdere . Smadret økonomi for private som staten.

Tiden er inde!

Annonce