Okay, vi må starte med at lægge os fladt ned. Lars Løkke Rasmussen er et værdigt bud på titlen som Årets Dansker. Det er godt set af Berlingske. Lars Løkke Rasmussen har i 2016 vist sine fantastiske evner ud i en ægte dansk paradedisciplin – at udskyde arbejdet og de svære beslutninger til senere. Det er en livsfilosofi, der giver en helt fantastisk mulighed for altid at slappe fuldstændig af og ikke foretage sig noget som helst. Og for Løkke er det jo tilmed fint i tråd med den politiske overbevisning. Der findes næppe nogen smartere måde at undgå statslig styring og få uendelig liberalisme end at have en statsminister, der ikke laver dagens gode gerning – udover at være statsminister. For enhver pris, selvfølgelig.

Sisi Eibye, tidligere asyldirektør i Langeland Kommune

Ingen har som Sisi Eibye og Langeland Kommune forstået, at den offentlige sektor skal drives som en privat virksomhed. Man skal konstant ”effektivisere” ved at have for få medarbejdere ansat, lade virksomheden sejle og først reagere, når man bliver ramt af en mediestorm. Sisi skaber innovation i den offentlige sektor. Hvem havde nogensinde fundet på, at asylbørn sagtens kunne passe sig selv i timevis uden opsyn?

Yahya Hassan, straffefange og lokumspoet

I 2013 var Yahya Hassan talk-of-the-town i alle de rigtige kredse. Endelig havde den kunstneriske loge i Bermuda-trekanten Politiken, Gyldendal og Louisiana fået en hyggelig, utilpasset klappeperker. Som endda havde haft sex med sin lærerinde. Og har haft en hård barndom. Men derfra begyndte det at gå ned ad bakke for Yahya. Indtil han i 2016 endelig kunne få dagspressen til at finde de store skrifttyper frem. Han skød en mand i foden og lagde en film på Facebook, hvor han – dybt narkotikapåvirket – sagde, at han aldrig havde kørt narkokørsel. Og så fik han en fængselsdom. Stærkt, Yahya! Du er tilbage i gamet!

Flemming Jensen, direktør i DSB

På Netavisen Pio tror vi på fællesskabet. Vi tror på, at Danmark er et bedre land, når vi har noget at samles om. Og hvad samler danskerne mere end utilfredshed? Signalfejl, sporarbejde, forsinkelser, høje billetpriser, overophedede bremser, blade på skinnerne, sne på skinnerne, sol på skinnerne. Forsinkelser. Aflysninger. Utilfredshed med DSB er én af de ting, vi danskere har til fælles. Vi kan samles i vores frustration over statsbanernes komplette ligegyldighed med os borgere. Tak, Flemming!

Daniel Carlsen, Danskernes Parti

Okay, vi kan ikke helt argumentere for, at Daniel Carlsen har udrettet noget særligt i år. Men altså, Berlingske har jo nomineret Pernille Vermund. Så hvis Berlingske vil nominere en partileder for et parti, ingen nogensinde har stemt på, men som til gengæld hader indvandrere, så synes vi da, det er strengt at forbigå Daniel Carlsen. The struggle is real, naziboy!

Morten Messerschmidt, MELD, FELD og tidl. Dansk Folkepartis Centralkomité

I årevis har Morten Messerschmidt forsøgt at fortælle danskerne, at der i EU-systemet bliver misbrugt massive summer. Han har endda skrevet en bog om det. Men det er som om, danskerne aldrig rigtig har taget dén del af EU-skepsissen til sig. Før Morten Messerschmidt i 2016 helt mirakuløst fik gjort det til en af årets store sager. Som et bevis for, at pengene flyder frit i Bruxelles, valgte Messerschmidt selv at misbruge EU-midler for millioner af kroner. Og så kan det ellers nok være, danskerne fik syn for sagen, og nu er alle klar over, at der er noget meget lusket ved EU-systemet. Det kostede godt nok Messerschmidt hans politiske karriere, og EU’s anti-svindel-enhed er ved at finde ud af, om de skal indlede en straffesag mod Messerschmidt. Men han fik leveret sit budskab, og for det martyrium er han et oplagt bud på Årets Dansker.