Arnold Busck-konkurs: Det liberaliserede bogmarked ødelægger læsefællesskabet

Efter Arnold Busck indgav deres konkurs, er det blot blevet endnu tydeligere, at fællesskabet betaler prisen i kampen om læserne, mener kulturskribent.
Foto: Colourbox
De har det ikke nemt i disse år, boghandlerne. Lige netop det fik Arnold Busck at føle, da Danmarks største og ældste boghandler forleden indgav sin konkursbegæring med et kæmpe underskud på 14,3 mio. kr.

Den velkendte boghandel var blevet coronaramt. Men det var ikke alt. Også it-kvaler, en vandskade og drillende regnskaber under forrige den regering havde gjort det svært, lød meldingerne.

Hvad betyder det egentlig for bogkulturen, at vi nu har mistet 29 boghandler?

Men hvad så nu? Hvad betyder det egentlig for bogkulturen, at vi nu har mistet 29 boghandler? Spiller det overhovedet nogen rolle?

Og ja, det gør det. Det spiller en rolle, naturligvis.

Fælleskabet betaler prisen 

En familievirksomhed og fire generationer vinker nemlig ikke bare farvel til et livs værk. En masse mennesker har nu også mistet deres arbejde. Og danskerne, ja, de mister samtidig en ekspertise og faglighed, som man kun kan give med over hundrede års erfaring på bagsmækken.

Selvom man sagtens kan være forfalden til nye digitale muligheder, og ja, i sig selv er det vel ingen skam, så har butikkerne nemlig bare det der med at skabe et nærvær i form af personlig betjening og muligheden for at snuse rundt, som man slet ikke får i samme grad på nettet.

De er også vigtige samarbejdspartnere for forlagene, som nu får endnu sværere ved hjælpe forfatterne

Samtidig er bogbutikkerne ikke bare et udstillingsvindue for landets læsere. De er også vigtige samarbejdspartnere for forlagene, som nu får endnu sværere ved hjælpe forfatterne med at få sat spot på deres bøger, hvis de ikke bare lugter en lille smule af bestseller.

Og ja, bestsellere, den slags bøger vil i sagens natur sagtens kunne klare sig. Men hvad med dens slags bøger, der også vil kunne ramme os i hjertet og sætte verden i perspektiv, selvom de ikke sælger godt –gakket poesi fra Forfatterskolen, debatlitteratur fra skurvognen og sådan noget? 

Et gigantisk trælår til den litterære værdikæde af forlag, læsere og boghandlere

På det punkt er den triste nyhed om Arnold Buscks konkurs et gigantisk trælår til den litterære værdikæde af forlag, læsere og boghandlere, hvor fællesskabet igen-igen må betale prisen for den ødelæggende liberalisering af bogkulturen.

Mere digitalisering, færre boghandlere

Samtidig lignerlukningen af Arnold Busck et foruroligende forvarsel om noget, vi nok desværre kommer til at opleve mere af i det næste års tid, nemlig, at vores kulturinstitutioner grundet coronakrisen vil lukke én efter én.

For good? Nej, nok ikke. Eller forhåbentlig da ikke! 

Lige præcis hvad angår fremtiden for landets boghandlere, så synes tendensen dog kun at pege én vej, nemlig flere lukninger. I en årsrapport fra Bogpanelet, et udvalg af nedsat af Slots- og Kulturstyrelsen under Kulturminister Joy Mogensen, taler tendensen da også sit tydelige sprog: Mere digitalisering, færre boghandlere.

Lige nu streamer os danskere ifølge rapporten lydbøger som aldrig før

Lige nu streamer os danskere ifølge rapporten lydbøger som aldrig før. Og det er kun positivt, da litteraturen naturligvis skal være tilgængelig for folket. I 2018 udkom således cirka 3.800 nye lydbøger i Danmark. En stigning på hele 60 procent i forhold til 2017 og det højeste tal registreret siden lydbogsmediet kom på markedet.  

Man behøver dog hverken at være stortudende nostalgiker eller mavesur pessimist for at frygte at tendensen får bogmarkedet til at miste balancen. Hvis den gør, vil færre boghandlere i gadebilledet være lig et smallere udvalg, en ringere ekspertise og dårligere betalte forfattere, som må føle sig ekstra heldige, hvis de overhovedet er blevet udgivet på et ”rigtigt” forlag.

Bedst mulige rammer, tak!

Problemet er imidlertid ikke, at bøger er blevet noget, man i højere grad lytter til. Heller ikke at 86 procent af alle skønlitterære læsere jo faktisk stadig køber trykte bøger, eller at vi for dens sags skyld aldrig har udgivet så mange bøger som nu.

Problemet er derimod, vi som samfund ikke skaber de bedst mulige rammer og vilkår for det store læsefællesskab, og behovet for tilgængelighed således står alene udenkvalitet og bredde. Ikke kun for det læserne. Også for bogbranchen som helhed.

Man må jo ikke glemme, at boghandlerkæden var mere end bare en række snoldede bogbutikker. De tænkte også dansk bogkultur på en ny måde. Med Børnenes Boghandel, Arnold Busck LAB og en levende tilstedeværelse online synes Arnold Busck i stor stil at gribe de talrige nye muligheder, som ikke mindst den digitale udvikling har ført med sig.

Sætter man dens slags initiativer i søen, kan man vel snart ikke bede landets boghandlere om at børste støvet af sig selv og litteraturen på en anden måde i vores galoperende tidalder. En tidsalder, der netop kalder på inklusion, tilstedeværelse og et menneskeligt ansigt udadtil i den intense kamp om danskernes opmærksomhed indenfor film, musik, computerspil osv.

Desto mere tydeligt, at vi som samfund må sikre bedre rammer for det store læsefællesskab

Det er derfor ikke desto mere tydeligt, at vi som samfund må sikre bedre rammer for det store læsefællesskab. Som det ser ud lige nu, tyder det nemlig ikke på det. Her stikker manglen på likviditet dybere end de økonomiske lommesmerter, som coronakrisen har medført, hvad Arnold Buscks regnskaber også vil kunne dokumentere.

Kulturskribent og anmelder


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Egentligt er det jo direkte grotesk af læse denne jammerspalte, uden at René Staun Hansen med et ord nævner det forhold, at prisen på en bog forlængst har sluppet kontakten med jorden i forhold til, hvad en gennemsnitslig bog reelt er værd. I gamle dage havde vi et fænomen, der hed billigbøger, og ofte ragede disses indhold dengang milevidt over indholdet i nutidens bøger. Jeg har med overlæg skaffet mig af med bøger, som jeg havde givet standardprisen, 300 kr., for, fordi jeg simpelthen ikke gad at have dem til at fylde op i mine gemmer. De er usælgelige antikvarisk. Til gengæld har jeg slidte billigbøger fra 1960erne, som jeg værdsætter højere, jo flere gange, jeg får dem læst. Der har i højeste grad været spekulation i at udgive noget dyrt bras uden værdi. Findes der stadigtvæk folk, der sætter et stykke pap op i hjemmet med det formål at illudere en række af bogrygge, så besøgende tror, at de kommer til et hjem med litteratur? Forlagsredaktørerne forsømmer deres arbejde med at kigge kritisk på det, de udgiver, og spekulerer snarere i kvantitet end i kvalitet. Og det er stadigtvæk en kendsgerning, at oversættere ikke får deres arbejde betalt, hvilket betyder at alt for lidt udenlandsk litteratur finder vej til danske læsere. Det er en skæbnens ironi, at Arnold Busck lukker – det meste af, hvad de solgte, var ren spekulation. Det giver ingen mening at operere med begrebet ”bogelsker”. Det er ikke bøgerne, det gælder, det er sproget og idéerne. Og i dag er der andre kanaler til at formidle disse foreteelser end dyre bøger i stift bind. Og der er i dag langt bedre adgang for folk, der ikke giver sig af med bogudgivelser til at komme til orde, hvilket er en udmærket ting. Til gengæld er det kommet for en dag, hvor mange mennesker der rent faktisk ikke er i stand til at overskue en sammenhængende tekst, og hvor mange der ikke er i stand til at forholde sig til en tekst, der formidler andet end tandløse almindeligheder. Det er fortfarende et meget lille mindretal, der kaster sig over egentligt krævende videnskabelig litteratur, og mange omfatter sådan litteratur med mistænkelighed, ja, undertiden med fjendtlighed. På idémarkedet har der i disse år åbenbaret sig niveauforskelle af langt mere dybtgående karakter, end det tidligere var til at få øje på. Den intellektuelle elite har i umindelige tider været tilbøjelige til at bortdefinere de mennesker, der ikke var publikum til deres udgydelser. I øvrigt kan det i høj grad diskuteres, hvad det egentligt vil sige at være intellektuel. Nogle omfatter dette begreb med fjendtlighed, andre med latterliggørelse. Atter andre regner sig selv med til dette selskab, uden at der er den ringeste dækning derfor i forhold til egne intellektuelle præstationer. Det, der har ændret sig i de forgangne år, er intensiteten i den uformelle kommunikation, og i mindre grad i reelt opnåede videnskabelige nye indsigter. Videnskaben arbejder sig støt og roligt fremad, men i vidt omfang er der tale om en lukket fest, fordi udgivere af diverse brede organer udmærket godt ved, at videnskabelige originalartikler er der ikke kunder til. Hvilket er ærgerligt, fordi man ellers kunne ønske at hive uvidenhedens dyne af den trygt sovende del af den brede befolkning.

Annonce