Den er retfærdig, nem at opkræve og mindsker ikke lysten til at arbejde. Egentlig er arveafgiften noget nær den optimale skat, man kan forestille sig. Alligevel er arveafgiften i disse dage under kraftigt angreb fra politikere, meningsdannere og tænketanke, hvor ord som ”dødsskat” og ”gravrøveri” flyver gennem debatten.

Men den megen modstand mod arveafgiften, eller boafgiften, som den egentlig hedder, undrer Lars Andersen, der er direktør i AE-Rådet. Han peger på, at arveskatten lever op til alle de kriterier, som økonomer normalt anvender til at vurdere, om der er tale om en ”god” skat:

”Den har de kriterier, som en ”god” skat har: Den er retfærdig, fordi det er de rigeste, der betaler mest. Det gælder både de afdøde og dem, der arver. Den er meget enkelt at opkræve, for der bliver jo opgjort et bo hos den afdøde. Og så er det en af de skatter, som er mindst forvridende i forhold til arbejdsudbuddet. Så det er sådan set en af de bedste skatter, der findes, når man nu skal opkræve skat for at finansiere velfærdssamfundet.”

Mindsker ikke lysten til at arbejde
Det er kun cirka hver anden af de enlige, som dør, der efterlader sig en formue på over de knap 300.000 kroner, som er grænsen for at skulle betale arveafgift. Samtidig viser undersøgelser, at dem der arver, ofte selv har høje indkomster. Derfor er det retfærdigt ud fra en rimelighedsbetragtning, mener Lars Andersen:

”Det handler om hvorvidt vi skal have et samfund med store, nedarvede privilegier. Adam Smiths liberalisme var jo sådan set et opgør med de privilegier – at det, der skaber velstand, er det vi gør i levende live, ikke det vi får overleveret.”

På højrefløjen fremføres det ofte, at højere skatter gør det mindre attraktivt for folk at arbejde, det vil sige, at de mindsker det samlede arbejdsudbud og dermed velstanden i samfundet. Men arveafgiften har ikke nogen negativ indflydelse på lysten til at arbejde, måske snarere tværtimod, forklarer Lars Andersen. En arv gør nemlig, at man kan holde mere fri uden at gå ned i indkomst:

”Hvis lavere arveafgift har nogen effekt, så er det snarere i retning af at mindske arbejdsudbuddet. Normalt har du både en gulerodseffekt (som gør det mere attraktivt at arbejde ekstra, red.) og en hængekøjeeffekt (som gør det mere attraktivt at holde fri, red.). Men her har du kun hængekøjeeffekten.”

Arveafgift kompensere for lempelig boligskat
Konsekvensen af at sænke arveafgiften vil være, at en større del af skattebyrden flyttes over på indkomst. Og det er en forkert vej at gå, mener Lars Andersen, som ønsker skattebasen bredt ud på forskellige kilder.

”Vi opkræver skatter for at finansiere vores velfærdssamfund. Ikke for at genere folk. Derfor handler det jo om at lægge æggene i flere forskellige kurve. Vi har fået en tendens til, at det eneste, man kan beskatte, det er indkomster og moms på forbrug,” lyder det fra Lars Andersen.

Men der er jo allerede betalt skat af pengene, dengang de blev tjent. Så hvorfor skal der så betales skat én gang til, når man dør og vil overlade pengene til sine efterkommere?

”For det første, så har vi jo dobbeltbeskatning på mange andre områder. Momsen er jo eksempelvis også en ekstraskat når man forbruger penge. Og på energi betaler vi både moms og energiafgifter. Så hvis det er argumentet, så er der mange skatter, som skal afskaffes.

For det andet, så skal man huske, at en stor del af arven er jord og fast ejendom, som er underbeskattet. Det skyldes, at vi ikke beskatter de gevinster, der er på jord og fast ejendom, nogle gevinster som i øvrigt ofte er samfundsskabte. Så man kan sige, at vi lader folk slippe billigere i levende live, til gengæld for at opkræve noget af det, når folk dør.”

Lars Andersen henviser til, at blandt andre de økonomiske vismænd har slået fast, at ejendomsværdiskatten er for lav i forhold til det, de kalder et ”neutralt” niveau. Det betyder, at gevinster på fast ejendom beskattes mere lempeligt end andre kapitalgevinster.

De bedste skatter er også de mest udskældte
Ifølge Lars Andersen er der kun én type af beskatning, som opfylder kriterierne lige så effektivt som arveafgiften. Det er skat på jord og fast ejendom.

”Skat på arv og skat på jord og fast ejendom er de to skattetyper, som bonger mest positivt ud når det kommer til omfordeling, at være nem at opkræve og være mindst forvridende i forhold til arbejdsudbuddet. Men det er også de to skatter, hvor det rent følelsesmæssigt er mest op ad bakke”

De to typer af skat har nemlig også en anden ting til fælles: De er begge omgærdet af mange følelser og billeder af den store stat, der kommer og tager almindelige menneskers hus eller arv.

”Kritikken går meget på det følelsesmæssige. Alt det rationelle siger sådan set, at det er en rigtig god skat,” mener Lars Andersen.