Arzrouni manipulerer om den offentlige vækst

Chrisopher Arzrouni glemmer at fortælle, at den offentlige vækst bliver lavere i 2016, fordi den har været tilsvarende højere i 2015.

Annonce

Med den forventede vækst på omkring 1 procent i 2015, betyder det, at Venstre er nødt til at have en tilsvarende minusvækst i 2016, hvis der samlet set skal være nulvækst i 2015 og 2016.

Det er meget morsomt at høre socialdemokrater tale om investeringer i den offentlige sektor, når det står i regeringens eget konvergensprogram, som kom i marts, at det offentlige forbrug skal stige med 0,1 procent næste år […] Det er stort set den nulvækst, som Thorning tordner om vil være en katastrofe, hvis Løkke kommer til”.

Sådan lød det fra den højreorienterede debattør Christohper Arzrouni, da han i torsdags gæstede Debatten på DR2. Arzrounis udsagn er et ekko af andre af højrefløjens debattører, som forsøger at fremstille forskellen mellem regeringens og Venstre forslag til vækst i den offentlige sektor som reelt ikke eksisterende. Men kan det virkelig passe, at forskellen kun er på 0,1 procent?

Regeringen har budgetteret med en gennemsnitlig vækst på cirka 0,6 procent i perioden 2013-2020. Det svarer til cirka tre milliarder kroner ekstra om året. Slår man op i regeringens Konvergensprogram fra marts 2015 (side 33), fremgår det imidlertid ganske rigtigt, at regeringen i 2016 forventer en vækst i det offentlige forbrug op blot 0,1 procent.

Men når væksten i 2016 umiddelbart ser meget lav ud, hænger det sammen med, at væksten i 2015 omvendt lå væsentligt højere, nemlig omkring én procent. Det skyldes, at stigningen i en række offentlige udgifter er blevet fremrykket fra 2016 til 2015. Ses der imidlertid på de to år under ét, så er væksten i gennemsnit på knap 0,6 procent, altså svarende til den forventede vækst frem mod 2020.

Venstre ønsker som bekendt nulvækst i både 2015, 2016 og de resterende år frem mod 2020. Det fremgår af partiets forslag til finanslov for 2015. Med den forventede vækst på omkring 1 procent i 2015, betyder det, at Venstre er nødt til at have en tilsvarende minusvækst i 2016, hvis der samlet set skal være nulvækst i 2015 og 2016.

Det giver med andre ord et meget misvisende billede, når Arzrouni forsøger at sammenligne regeringens og Venstres ønsker til væksten i 2016, uden at se på deres ønsker til vækst i 2015, da væksten i 2016 har jo er stærkt påvirket af væksten i 2015.

Finansministeriet har beregnet, at forskellen mellem regeringens vækst på 0,6 procent om året og Venstres nulvækst frem mod 2020 er på omkring 32.000 offentlige stillinger.

 

Foto: Twitter


placeholder

Annonce