ASE’s lønforsikring kræver, at man tilhører en faggruppe med en lang eller mellemlang uddannelse. Derudover skal man også have en meget lille risiko for ledighed. Du må heller ikke være for ung eller for gammel, du kan nemlig kun købe ASE’s lønforsikring, hvis du er mellem 35-58 år.

Du må heller ikke være for ung eller for gammel

Du skal også have været fuldtidsansat de seneste to år og du må ikke være i en tidsbegrænset ansættelse. Det vil altså sige, at Kasper på 40 år, der arbejder som læge godt kan købe en lønforsikring hos ASE, men hans sekretær kan ikke, fordi hun simpelthen ikke er en god forretning at forsikre.

Forsikring for de udvalgte

Godt så. Det er altså en forsikring kun for de udvalgte. Den er ikke kollektiv, men i stedet bygget ud fra en forretningsmodel, hvor det ikke kan betale sig at lave en lønforsikring til de unge, de ældre, de deltidsansatte og dem der har risiko for at blive ledige eller hvor det tager lidt længere tid at finde et arbejde igen. Kort sagt er det ikke en lønforsikring for dem, der har allermest brug for den.

Kort sagt er det ikke en lønforsikring for dem, der har allermest brug for den

I HK har vi oprettet kollektive lønforsikringer til vores medlemmer i tre ud af fire sektorer som et supplement til dagpengene. Ikke fordi vi synes, at det er den bedste løsning, men fordi dagpengesystemet i Danmark efter 18 års overvejende borgerlige politik er helt i knæ. Jeg mener ikke, at svaret er at svække det yderligere – tværtimod. Indtil hullerne i sikkerhedsnettet er blevet lappet, har vi i HK set os nødsaget til at dække de fleste af vores medlemmer.

Det betyder, at man i HK er dækket af en lønforsikring, hvis man er medlem af HK Privat, HK Kommunal eller HK Stat. Og ja, den er kollektiv. Det betyder, at alle der er medlem af fagforeningen og a-kassen er dækket uanset uddannelse, er mellem 18-65 år og arbejder mindst 16 timer om ugen.

Det er i praksis et tilbud, der sætter 2/3 af arbejdsstyrken af på perronen

Hele ideen med en kollektiv løsning er jo netop, at den er solidarisk og for alle. Det er fundamentet hos de ægte fagforeninger og A-kasser. Den kollektive løsning favner bredt, hvilket er en styrke. ASE’s ”tilbud” bryder med det kollektive princip og er samtidig en trussel mod det danske dagpengesystem. Det er i praksis et tilbud, der sætter 2/3 af arbejdsstyrken af på perronen. Dem der takker ja til tilbuddet risikerer at skulle betale en væsentlig højere præmie, når ledigheden igen stiger og da vil de muligvis ikke længere være berettiget til dagpenge.

Skatteyderne kommer til at betale

Ordningen kan i praksis udhule et allerede sårbart system. Skatteyderne ender nemlig med at skulle betale en stor del af regningen, hvis medfinansieringen fra de velstillede grupper på arbejdsmarkedet forsvinder.

Ordningen kan i praksis udhule et allerede sårbart system

Det er urimeligt, at ASE’s system inviterer til, at nyuddannede fra de lange og mellemlange uddannelser først trækker store veksler på det fælles dagpengesystem i forbindelse med overgangen fra studie til arbejde, for herefter at melde sig ind i en eksklusiv ASE-”klub”, der kun betaler til sig selv. Det er meget langt fra den 100 år gamle tradition HK som fagforening står på.

Der skal handles politisk

Den simple – men politisk utroligt svære – løsning er at hæve dagpengesatsen. Det vil både styrke sikkerhedsnettet og gøre, at ASE’s tilbud bliver helt irrelevant. Ganske enkelt mindske afstanden mellem højeste dagpengesats og løn under beskæftigelse. Jeg forventer ikke, at Socialdemokratiet kan finde de penge med et snuptag, men der skal gøres noget – snart.

Kompensationsgraden i dagpengesystemet skal hæves

Kompensationsgraden i dagpengesystemet skal hæves og vi skal måske også se på andre modeller, der kan sikre en bedre dækning for de højtlønnede. Man kan også overveje om prisen på lønforsikringen kun skal være fradragsberettiget, når man samtidig indbetaler til det ordinære dagpengesystem. Jeg mener ikke, at det er rimeligt, at man kan få et skattefradrag, hvis man ikke er med til at bakke op om det solidariske a-kasse-system.  

Arbejdsgiverne bør også være bekymrede for udviklingen, for jo større hullerne i sikkerhedsnettet bliver, desto mere sikkerhed vil lønmodtagerne kræve i deres ansættelser. Vi må i fællesskab – politikere, lønmodtagere og arbejdsgivere – arbejde sammen om at forbedre vilkårene.