Astrid Krag stopper i politik: “Jeg vil gerne åbne et nyt kapitel”

Astrid Krag

Astrid Krag stopper i politik: “Jeg vil gerne åbne et nyt kapitel”

Den tidligere S-minister genopstiller ikke til Folketinget

Astrid Krag (S), tidligere minister
Billedtekst

Astrid Krag (S), tidligere minister

Foto: S

Tidligere social- og ældreminister og indenrigs- og socialminister, folketingsmedlem gennem de seneste mere end 18 år, Astrid Krag (S), genopstiller ikke til Folketinget.

Det skriver hun i et opslag på Facebook.

Astrid Krag understreger, at beslutningen har været vanskelig, og at det har været vigtigt for hende, at give hendes folketingskreds, Køge-Lejre-kredsen, besked i god tid inden næste valg.

Astrid Krag ønsker at åbne et nyt kapitel i hendes liv:

Nu er jeg blevet 42 år og jeg vil gerne åbne et nyt kapitel i mit arbejdsliv

“Jeg har været at finde på stemmesedlen ved hvert eneste valg siden jeg fyldte 18 år. Jeg har fejret to runde fødselsdage som minister og fået alle mine tre børn, mens jeg sad i Folketinget - den mellemste tilmed som ny-udpeget sundhedsminister. Nu er jeg blevet 42 år og jeg vil gerne åbne et nyt kapitel i mit arbejdsliv end det som folkevalgt,” skriver Astrid Krag og fortsætter:

“Derfor vil jeg ikke være at finde på stemmesedlen ved det kommende valg. Eller i Folketinget efter valget. Hvad jeg så skal, ved jeg ikke. Jeg fortsætter arbejdet i den socialdemokratiske folketingsgruppe frem til valget.”

“Det blæser i verden lige nu”

Astrid Krag understreger, at det har været en stor ære for hende at være minister under to socialdemokratiske statsministre:

Det har været en kæmpe ære at være minister i hele to fremragende statsministres regeringer

“Det har været en kæmpe ære at være minister i hele to fremragende statsministres regeringer. Og både Helle Thorning og Mette Frederiksen skylder jeg stor tak for tiltroen og samarbejdet om mange og svære sager, som det jo oftest er i politik.”

Astrid Krag nævner den svære geopolitiske situation, men understreger, at det danske demokrati er stærkt:

“Det blæser i verden lige nu. Vinden kommer fra mange retninger på én gang. Men vi har et stærkt demokrati og et stærkt fællesskab i vores lille land. Det er jeg blevet bekræftet i igen og igen. Og derfor er det også med ro i sindet, at jeg ved næste valg giver stafetten videre.”

Astrid Krag var oprindeligt medlem af SF. Hun blev valgt første gang til Folketinget for SF i 2007. I 2014 skiftede hun til Socialdemokratiet.

placeholder

 

Opdateret

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Kommentarer

Indsendt af Kurt Jensen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 20.02.2025 - 16:58

Respekt! Det skulle mange politikere tage ved lære af. Det bør ikke være en livstidsstilling af være i folketinget .

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.