Det er højst besynderligt, at en offentlig myndighed i Danmark ikke skal føre bevis for, at afgørende informationer når frem til modtagerne, og at myndigheden alligevel kan træffe beslutninger, der får store økonomiske konsekvenser for den enkelte, hvis man ikke svarer inden for en bestemt tidsfrist.

I juni 2008 vedtog Folketinget lov om skattenedslag for seniorer. Formålet var at give lønmodtagere et økonomisk incitament til at fortsætte på arbejdsmarkedet i stedet for at gå på pension/efterløn. Det forudsætter, man er født i perioden fra 1946 til 1952 og har arbejdet mindst 27 timer om ugen fra de 60 år og frem til folkepensionen.

Der var også et loft over, hvor stor indtægten kunne være for at få del i dette skattenedslag. Bestemmelsen sikrede, at det ikke var lønmodtagere i ”guldrandede job”, der løb med gevinsten, men lønmodtagere i ganske almindelige job, der godt ville og kunne give arbejdslivet en ekstra skalle.

Problemer med virksomheders ATP-indberetning
Jeg er vidende om, at en række virksomheder har haft problemer med at indbetale ATP korrekt. Det har blandt andet medført en lang række henvendelser til ATP på grund af, at virksomhederne har indberettet forkert ATP, og dermed også opgjort en beskæftigelsesgrad for den enkelte, der ikke er i overensstemmelse med virkeligheden. Det har den konsekvens, at man ikke kan få del i skattenedslaget, fordi man ikke kan regnes som fuldtidsansat i de pågældende år.

Det har lønmodtageren så 3 måneder til at reagerer på. Gør man ikke det, så klapper fælden effektivt i

ATP’s procedure er den, at man til de enkelte lønmodtagere sender et brev med opgørelse over beskæftigelsesgraden i et nærmere bestemt år. F.eks. et brev i 2013 omhandlende beskæftigelsesgraden i 2012. Det har lønmodtageren så 3 måneder til at reagerer på. Gør man ikke det, så klapper fælden effektivt i.

Hvis blot ATP kan dokumentere deres procedure for udsendelse af post, herunder en kopi af brevet og at det er afleveret til postvæsnet, ja, så betragtes brevet som værende modtageren i hænde! Til dokumentation af, at brevet er nået frem, fremsendes som ATP’s begrundelse i en konkret sag et notat fra PostNord, der beretter: ”I postnummerområdet har vi ikke registreret ekstraordinære forhold som post/postsække, der er forsvundet eller udsat for tyveri eller lignede.”

Postvæsnet kan ikke garantere breve kommer frem
Den sætning - og netop alene den sætning - lægger ATP som grundlag for, at deres brev er modtageren i hænde, og at man derfor skulle have reageret inden for tidsfristen på 3 måneder. Da man ikke har det, ja så er retten til at få omgjort sin beskæftigelsesgrad, på grund af forkert ATP indberetning fra arbejdsgiver for omhandlende år, forpasset.

Og det er jo egentlig fantastisk, for hør nu her; PostNord skriver videre; at ”vi kan ikke garanterer en 100 % omdeling. Breve uden sporing, kan vi ikke garanterer”!

Det spørgsmål, man så ville stille ATP, har de altså allerede selv svaret på i deres meddelelse – ATP fortsætter nemlig, ”at selv om Post Danmark ikke kan garanterer 100 % omdeling, så skal ATP ikke føre bevis for at brevet er nået frem til modtager”.

PostNord skriver videre; at ”vi kan ikke garanterer en 100 % omdeling

At pågældende brev så heller ikke er kommet retur, opfattes af ATP som endnu et bevis på, det er nået frem! Og selv om PostNord selv giver svaret på, at det ikke er kommet retur, nemlig at brevet kan være fejlafleveret i en anden postkasse sammen med reklamer de fleste alligevel smider ud, og derfor ikke er returneret, så er brevet altså afleveret siger ATP – forstå det nu!

At PostNord så har den generelle betragtning, at breve uden sporing ikke kan garanteres, understreger for mig det vanvittige i, at ATP alene skal dokumenterer brevet har forladt ATP. At ATP ikke har valgt at fremsende disse breve anbefalet, så de kan spores, forundrer mig i allerhøjeste grad.

Fælden er klappet efter tre måneder
Når pågældende lønmodtager så klager og fortæller om de specielle forhold, der er på adressen, så er svaret; ”dine oplysninger er ikke tilstrækkelige til at genoptage sagen, da Post Nord meddeler, der ikke er registreret ekstraordinære forhold på udsendelsestidspunktet for området” (uagtet, at PostNord skriver, at de ikke kan garanterer 100 % omdeling, samt at brevet kan være fejlafleveret!).

At ATP efterfølgende har modtaget den manglede ATP-indbetaling fra Arbejdsgiveren, sammen med en beklagelse af fejlen, er heller ikke en begrundelse for at få sagen genoptaget. Det meddeles nemlig i den forbindelse fra ATP, at det er godt for pågældende, at der er indbetalt mere til ATP, da det har positive konsekvenser for ATP-pensionen. Men da du ikke har klaget over arbejdsgiverens for lidt indbetale beløb inden for fristen af 3 måneder, kan sagen om skattenedslag ikke genoptages!

Hallo, man kan jo ikke klage over for lidt indbetalt ATP, når man ikke får brevet! Og mon ikke enhver lønmodtager, der ved, at man har været i beskæftigelse i hele året, vil reagere, såfremt man får et brev om, at man kun har været beskæftiget i 10 % af arbejdstiden det pågældende år?

Lønmodtagere snydes for skattenedslag
Jeg syntes disse forhold er groteske, og det er ufattelig, at ATP ikke sikrer en model, der giver 100 % sikkerhed for, at lønmodtagere modtager disse vigtige breve.

Det er den enkelte lønmodtager, der alene kommer til at bære omkostningerne for noget man ikke selv er skyld i

Og jeg synes det er en hån at snyde de folk, der har arbejdet til deres folkepensionsalder, for at få del i skattenedslaget, når de ellers opfylder alle de betingelser, der er lovgivningens forudsætning og intentioner, men bliver dømt ude, fordi ATP ikke har sikret, at brevene sendes anbefalet.

Det er ATP, der har truffet dette valg, det er arbejdsgiverene der har lavet en fejlindbetaling til ATP, men det er den enkelte lønmodtager, der alene kommer til at bære omkostningerne for noget man ikke selv er skyld i, eller har ansvaret for.

Dette er åbenlyst urimeligt. Og en temmelig arrogant sagsbehandling af ATP. Men det sidste ord i denne sag er ikke sagt endnu…

 
Poul Erik Skov Christensen (f. 1952) var 1995-2013 formand for Danmarks største fagforbund SID, senere 3F. Han har tidligere arbejdet som blandt andet sømand, skibsværftsarbejder og jord- og betonarbejder.kommentarer
‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.