De sidste år er der kommet godt gang i det danske arbejdsmarked. Antallet af job er steget med cirka 150.000 de sidste fem år. Men ud af de job er 80.000 deltidsjob, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE-rådet).

Det er mere end halvdelen af jobfremgangen. Langt størstedelen af disse arbejder under 20 timer om ugen. Og den tendens ser man med bekymring på i fagforeningen HK, hvor man blandt andet frygter, at de deltidsansatte vil stå tilbage uden pension.

Analysen fra AE-rådet viser, at det udover studerende, især er kvinder, personer med ikke-vestlig oprindelse og ufaglærte, der varetager deltidsjob. Blandt de ufaglærte arbejder hver femte under 20 timer om ugen.
En betydelig del af jobfremgangen er også sket inden for brancher, hvor AE-rådet tidligere har vist, at antallet af deltidsjob er højt. Det gælder for eksempel inden for handel og hotel og restauration.

Fagforening er bekymret
I fagforeningen HK genkender man billedet af at så mange flere arbejder på deltid. Og udviklingen bekymrer, fordi dem på deltid eksempelvis ikke optjener pension, og man dermed risikerer at ende sin pensionisttilværelse som fattig.
Det gælder blandt andet på butiksområdet, hvor færre og færre arbejder på fuld tid, og i stedet bliver stillingerne overtaget af studerende eller folk i støttet beskæftigelse.

”Det er en udvikling der er startet på butiksområdet, men som vi kan se, så er det noget der vinder frem i flere og flere brancher,” siger Marianne Vind, der er næstformand for HK/Privat til Netavisen Pio.

”Det er problematisk, når arbejdsgiverne hellere vil oprette deltidsjob til ungarbejdere og studerende, i stedet for de fuldtidsstillinger, som både vores medlemmer og vi samfundsøkonomisk efterspørger”.
Risikerer at stå tilbage uden pension

Ifølge Marianne Vind så risikerer kvinder, der arbejder på deltid, at stå tilbage med en væsentligt lavere pension. Det gælder blandt andet kvinder, der mere eller mindre frivilligt vælger at gå på deltid, og lade manden tjene pengene.

”Spørgsmålet om pensionen bekymrer mig virkeligt. Alt for ofte når jeg taler med kvinder, så skænker de ikke pensionen en tanke. Familierne skal jo selv have lov til at beslutte den slags, men det kan blive kvinderne der står med et kæmpe problem, hvis de bliver skilt. Derfor opfordrer jeg også altid kvinder der går på deltid til at betale fuldtid. Hvis man har valgt at have råd til at gå på deltid, så har man også råd til at indbetale til pension.

Marianne Vind frygter for, at når det særligt er kvinder som vælger at gå på deltid, så kan det skyldes at de hellere vil bruge tid sammen med børn og familien, fordi tilliden til eksempelvis daginstitutioner falder, som følge af nedskæringer.

”Det kan jo hænge sammen med nedskæringerne normeringerne i daginstitutionerne, hvor der tidligere var nok personale til at tage sig af børnene, men hvor der nu bliver færre og færre voksne til at trøste,” slutter hun.
Mange vil gerne arbejde mere

Mens arbejdsgiverne i flere år har efterlyst mere arbejdskraft, er der altså en stor gruppe lønmodtagere med en lav arbejdstid, som kunne arbejde mere, hvis altså arbejdsgiverne gav dem muligheden. Og det undrer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

"Når vi snakker om 200.000 ikke-studerende deltidsansatte, der ønsker at arbejde mere, er der tale om et generelt fænomen. Vi synes, at der er et paradoks, hvis mange lønmodtagere, der gerne vil arbejde flere timer, ikke får lov til det i brancher, der efterspørger mere arbejdskraft," siger senioranalytiker Emilie Agner Damm til Information.

LO har for nyligt udarbejdet en analyse, som viser, at der i øjeblikket er 258.000 personer på arbejdsmarkedet, som ønsker at arbejde mere, end hvad de gør. Heraf er 196.000 personer ikke studerende. Og at de i gennemsnit ønsker at arbejde mere end 10 timer ekstra.

Der er altså et stort antal personer på arbejdsmarkedet, som ønsker at arbejde mere, men som ikke kan komme til det, fordi arbejdsgiverne ikke opretter stillingerne.