Au pair-kampagne: Skal staten være garant for elitens hushjælp?

Velfærdsstatens slavesind har undertvunget den økonomiske elite, der nu kræver deres ret til statsgaranteret import af underbetalte, udenlandske stuepiger.
Foto: Pressebillede DR
Forargelse i blå lejr er røget helt op i det røde felt.

Hvis man lytter til de forargelsesparate, så er der nærmest ikke den ulykke, som en revision af au pair-ordningen, ikke vil forårsage.

Der er ikke den ulykke, som en revision af au pair-ordningen, ikke vil forårsage

Som det har været fremme i debatten, så frygter flere au pair-havere at antallet af kvindelige ledere vil falde, ligestillingen vil tage skade, forældre vil blive mindre nærværende overfor deres børn, sort arbejdskraft vil skyde i vejret, par vil blive skilt, virksomheder vil gå konkurs, stress-raten vil stige og meget mere vil gå galt.

Men andre ord kan man roligt sige at reaktionerne - på at udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) ønske om at au pair-ordningen skal fungere efter intentionen - ikke får for lidt.

”Would you make some oatmeal”

Særligt Berlingske har kastet sig frådende ind i kampen for at sikre filippinsk hushjælp til deres læsere i det velhavende Nordsjælland.

Det er så klasserent som noget kan være.



I front for au pair-kampagnen har Berlingske sågar stillet en af avisens egne chefredaktører. Det er journalistik på chefredaktørens privatliv. Samfundsproblemer er altså dem, som man oplever på redaktionen.  

Det er journalistik på chefredaktørens privatliv

Chefredaktør Mette Østergaard er begejstret bruger af ordningen, som hun både omtaler både i Berlingskes spalter og DR-dokumentaren ”Ryd Forsiden”.

I dokumentaren oplever man hende sammen med sin au pair: ”Aisha, would you make some oatmeal”. Det er hendes helt, der får hverdagen til at hænge sammen.

Det intet galt med at få rengøringshjælp, få sine varer bragt hjem, hyre en barnepige, have en havemand rendende rundt, leve af take away eller være månedens kunde hos dit lokale renseri. Ingen skal udskammes for at have haft brug for hjælp til det huslige.

Men uanset om det er indkørslen der skal ombygges eller børnene der skal passes, skal det blot ske på ordentlige vilkår.

Overklassens ofre  

At au pair-ordningen er sat i verden for at sikre kulturel udveksling ofrer Berlingske til gengæld ikke meget spalteplads på.

Avisens chefredaktør og ligesindede kunne ellers have gavn af at læse op på formålet med ordningen, som er til for unge der: ”Ønsker at lære noget om dansk sprog og kultur”.

Elitens stærke individer er pludselige forvandlet til ofre som staten skal redde fra at betale fuld pris for deres hushjælp

For de følelsesfulde au pair- handler det om en genvej til underbetalt arbejdskraft. De mener sågar, at det er statens ansvar at sikre den billige hushjælp. ”Giv os dog mulighed for at få hjælp,” lyder opråbet fra Mette Østergaard.

Vi er med andre ord vidner til en forvandling, hvor elitens stærke individer pludselige bliver de forsømte og de svage. De er pludselige ofrene som staten skal redde fra at betale fuld pris for deres hushjælp.

Er det statens ansvar at sikre hushjælp til velhavere?

Højrefløjens au pair-kampagne rejser et principielt spørgsmål: Skal det virkelig være statens ansvar at sikre hushjælp til velhaverne?

Bliver det ikke til slavesind og krævementalitet når toppolitikere, chefredaktører og virksomhedsejere pålægger staten at skulle stille underbetalt udenlandsk arbejdskraft til fri afbenyttelse?

Bliver det ikke til slavesind og krævementalitet

Jeg kunne godt give et bud på svaret, men ville egentligt hellere høre fra au pair-aktivisterne selv.

For egen regning håber jeg, at au pair-ordningen overlever overklasse-klynkeriet, men det kræver en gentænkning af modellen, hvor hushjælpen både bliver betalt en ordentlig løn og hvor intentionen om kulturudveksling bliver genoplivet

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Qvinder som ikke kan danse, vil altid påstå, at det er orkestret der ikke kan spille.