Avis kæmpede for arbejderbevægelsen i 93 år og blev slået ihjel med et pennestrøg
Avis kæmpede for arbejderbevægelsen i 93 år og blev slået ihjel med et pennestrøg
Ny bog om den dramatiske lukning af det socialdemokratiske dagblad Ny Dag indbyder som god historieformidling læseren til at reflektere over egen samtid
Freddie Kristiansen har skrevt en læseværdig bog om et kapitel i den danske arbejder- og mediehistorie
Historien om lukningen af den socialdemokratiske avis Ny Dag på Lolland-Falster i 1994 er et lille stykke parti- og mediehistorie.
Men historien har det som bekendt med at gentage sig selv. Og det gælder også i dette tilfælde.
Historien om Ny Dags storhed og fald vækker meget klare mindelser om den ændring af mediebilledet, vi har set siden internettets fremkomst, og som kun er blevet intensiveret i takt med de sociale mediers større og større rolle.
Freddie Kristiansen, som har en fortid som journalist på blandt andet Aktuelt, har skrevet en bog om avisens historie.
Bogen er grundig uden at være for omfattende, og er et oplagt bud på en mandelgave til de historisk og politisk interesserede.
Historien gentager sig selv
Da Ny Dag fyldte 80 år i 1981 skrev daværende statsminister, Anker Jørgensen (S,) i avisen. Her tog han temperaturen på en branche i krise.
”Den danske dagspresse i almindelighed har næppe nogensinde været i en værre krise end i disse år. Pressen bliver truet af de nye medier, og den er ramt af den alvorlige krise, vort samfund i øvrigt befinder sig i. Bladene gennemgår ikke alene en økonomisk omstillingsproces, men må samtidig tage bestik af den ny teknologi.”
Det eneste, der afslører, at teksten ikke er fra i dag, men fra fattigfirserne er kommentaren om at samfundet generelt befinder sig i en krise.
Her i 2024 er økonomien god, men derudover kunne teksten lige så godt være skrevet nu. Selvom ikke alle medieforretninger går dårligt, så er det en branche, som man godt kan tillade sig at konstatere, har set bedre dage.
Og som Charles Darwin var inde på, så er det de mest omstillingsparate arter, som overlever
Den trykte presse er løbende igennem årene blevet presset af ny teknologi som radio, tv og senere internet.
I dag er de traditionelle medier, især de trykte af slagsen, presset af både nye medievaner og techgiganterne, som sætter sig tungere og tungere på det lukrative annoncemarked.
På den måde er fortællingen om en avis som Ny Dags opblomstring og efterfølgende undergang lige så meget en fortælling om nye teknologier og danskernes brug af dem.
Og som Charles Darwin var inde på, så er det de mest omstillingsparate arter, som overlever.
Arbejdernes kamp
Ny Dag blev startet som Lolland-Falster Socialdemokrat i 1901 af fagforeningsmanden og redaktøren Sophus Bresemann og skiftede i 1950 navn til Ny Dag.
Avisen blev udgivet af arbejderbevægelsen, som dengang var helt tæt forbundet med Socialdemokratiet, og talte arbejdernes sag på Lolland-Falster.
”Lolland-Falsters Socialdemokrat, som i dag præsenterer sig for Læserkredsen, ønsker straks at bekende kulør. Vi vil ikke snige os ind ved Hjælp af falske Foregivender, men åbent og ærligt sige, at vor Opgave er at kæmpe og virke for Socialdemokratiet her i Stiftet, hvilket betyder at hele vor Evne vil tale Arbejder- og Middelstandens sag.”
Så klar i mælet var Sophus Bresemann ved starten i 1901. Han blev i øvrigt i 1914 valgt som borgmester i Nakskov, og var initiativtager til en del sociale reformer. Sideløbende var han medlem af Folketinget.
Efter mange års nedskæringer og kunstigt åndedræt på grund af den dårlige økonomi besluttede LO’s forretningsudvalg 25. oktober 1994 at trække stikket på Ny Dag
Avisen havde sin storhedstid i 1950’erne og 1960’erne, men fra 1970’ernes bladdød måtte Ny Dag gang på gang spænde livremmen ind.
Efter mange års nedskæringer og kunstigt åndedræt på grund af den dårlige økonomi besluttede LO’s forretningsudvalg 25. oktober 1994 at trække stikket på Ny Dag, i samme omgang fik også Bornholmeren i Rønne kniven.
Aviserne lukkede fra den ene dag til den anden.
Undgår den rene hyldest
Freddie Kristiansens fortid på Aktuelt gør, at man fornemmer en vis sympati fra hans side over for Ny Dag. Begge aviser var en del af A-pressen, ejet af fagbevægelsen.
Sympatien kammer dog ikke over i et decideret hyldestskrift, og det taler til Kristiansens ære. Han forholder sig på store stræk journalistisk og objektivt til de historiske begivenheder.
Kombineret med en tydelig begejstring for faget giver det en læseværdig lille bog.
Freddie Kristiansen. ’Ny Dag. Historien om avisens liv og død’. 124 sider. Forlaget Frydenlund. 2024.
Tilføj kommentar