Bankerne scorer kassen: Se hvad de tjener
Bankerne scorer kassen: Se hvad de tjener
Det er gyldne tider i de danske banker, hvor milliarderne ruller ind

Vi snakker ikke millioner, men milliarder, når man kigger på bankernes indtjening.
Det er sæson for årsregnskaber, hvor bankerne offentliggør deres overskud for 2024.
Netavisen Pio bringer en oversigt over, hvad de største danske banker har tjent eller forventer at tjene i 2024.
Særdeles godt regnskabsår
Danske Bank havde i 2024 et overskud efter skat på 23,6 milliarder, mens Nykredit havde et overskud på 11,7 milliarder efter skat.
Danske Bank havde i 2024 et overskud efter skat på 23,6 milliarder
Spar Nord tjente 2,2 milliarder i 2024 og Arbejdernes Landsbank tjente 1,6 milliarder efter skat.
Ringkjøbing Landbobank tjente 2,3 milliarder kroner efter skat, mens Vestjyske Bank tjente 1,2 milliarder efter skat.
Selvom Nordea er at finde adskillige steder i Danmark, så har banken hovedsæde i Finland. Derfor er det ikke som sådan en dansk bank. Det er dog alligevel værd at bemærke, at banken tjente 37,7 milliarder i 2024.
Forventer mange milliarder i overskud
Ikke alle banker har offentliggjort deres årsregnskaber endnu - de kommer typisk det første kvartal af året. Eksempelvis offentliggør Jyske Bank deres årsregnskab den 27. februar og Sydbank udkommer med deres den 26. februar.
Bankerne har dog et skøn over, hvad de vil tjene i 2024, som kan være baseret på, hvad de har tjent de første tre kvartaler, og hvad man forventer opgørelsen ligger på for årets sidste kvartal.
Jyske Bank forventer at tjene mellem 5 og 5,3 milliarder i 2024.
Sydbank forventer at tjene mellem 2,8 og 3,1 milliarder kroner efter skat i 2024.
Sparekassen Danmark forventer at tjene mellem 1,6 og 1,7 milliarder kroner efter skat i 2024.
Saxobank forventer at tjene mellem 850 millioner og 1 milliard.
Fik kritik fra minister sidste år
Bankernes indtjening har tidligere vakt kritik fra erhvervsminister Morten Bødskov (S), fordi de ikke sænkede gebyrerne eller hævede indlånsrenten. Det fremførte ministeren i februar 2024.
Bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, pegede i den forbindelse på, at bankernes renteindtægter kommer efter en periode på mere end 10 år, hvor renterne var lave.
De største banker
Mybanker, som er en tjeneste, der sammenligner renter og vilkår på bankprodukter, har opgjort Danmarks største banker.
Nordea fremgår ikke på listen, fordi det er en nordisk bank med hovedsæde i Finland. De 10 største banker er:
- Danske Bank
- Jyske Bank
- Sydbank
- Nykredit Bank
- Spar Nord Bank
- Arbejdernes Landsbank
- Ringkjøbing Landbobank
- Sparekassen Danmark
- Saxo Bank
- Sparekassen Kronjylland
- Vestjysk Bank
Kilde: Mybanker
Kommentarer
Med en indlånsrente p 0,25%
Det er ikke arbejdsfrie
Man mindes en tid, hvor
1) Danske Bank har over 260
6) Bankpakkerne var lån, ikke
Den estimerede fortjeneste
Tilføj kommentar