Henter indhold

11. august 2017

Nyheder
“Bankmanden er lige så vigtige som lægen”
Hvis kulturen i bankverden skal ændres, så skal vi turde tage diskussionen om bankernes ansvar over for resten af samfundet.

Billede: Skyline fra Singapore, hvor Lars Kyvsgaard arbejde i fem år, og hvor han mener danske politikere kan finde inspiration til at indrette fremtidens banksektor. 

Hvis vi for alvor skal gøre noget ved den kultur i bankerne, der skabte finanskrisen, så er det ikke strammere regulering af kapitalkrav og lønninger, der er vejen frem. I stedet skal politikere tage en grundlæggende diskussion med bankerne om, hvad det vil sige at drive bank i Danmark, og hvilke forventninger vi har til bankernes ansvar over for samfundet.

Sådan lyder budskabet fra Lars Kyvsgaard, der har mere end 30 års erfaring fra bankverdenen. Han har i en årrække arbejdet for Nordea, og var fra 2010 til 2015 chef for Nordeas bank operation i Singapore. I dag ejer Lars Kyvsgaard et uafhængigt rådgivningsfirma, der hjælper virksomheder i deres dialog med bankerne, når der skal hentes finansiering eller gælden skal restruktureres i forbindelse med økonomiske kriser.

Netavisen Pio møder ham til en snak om, hvordan han ser på den danske banksektor her 10 år efter finanskrisen, blandt andet i lyset af de erfaringer, han har gjort fra sin tid i udlandet.

Bonuskultur ’roden til alt ondt’
Lars Kyvsgaard startede i den finansielle sektor tilbage i 1980’erne, samtidig med at Ronald Reagan i USA og Margaret Thatcher i Storbritannien førte an i dereguleringen af finanssektoren. En deregulering, som fortsatte op gennem 90’erne og 00’erne frem til krisen i 2008. En krise, som åbenbarede alle de svagheder, der havde været skjult i den lange periode med vækst og fremgang:

”En finanskrise kan sammenlignes med folk der bader i Vadehavet: Det er først, når tidevandet trækker sig tilbage, at man kan se, hvem der bader nøgne. Og det er jo det samme der er gældende ved en finanskrise. For at undgå en finanskrise skal man jo sætte ind mens det går godt og være på vagt, for når tingene går godt, overses svaghederne ofte.”

Jeg mener, at en af hovedårsagerne til finanskrisen var den kultur, der var kommet i bankverdenen, hvor fokus i højere grad blev på de kortsigtede gevinster

Svagheden handler for Lars Kyvsgaard først og fremmest om den kultur, der siden 1980’erne skyllede ind over den vestlige verden – også over Danmark.

”Jeg mener, at en af hovedårsagerne til finanskrisen var den kultur, der var kommet i bankverdenen, hvor fokus i højere grad blev på de kortsigtede gevinster. En af de helt store ændringer fra midten af 80érne og fremefter var udviklingen fra at være fastlønnet til gradvist at blive mere og mere bonusaflønnet. Det skabte en helt anden kultur i banksektoren, hvor fokus blev at opnå kortsigtede økonomiske gevinster og honorarer. Jeg synes, at hele den der bonuskultur er ’roden til alt ondt’.”

Ingen lovkrav om uddannelse af bankfolk
Ifølge Lars Kyvsgaard, så har politikkerne været meget optaget af den kortsigtede her-og-nu-regulering af bankerne, og forsømt det langsigtede fokus på at skabe en kulturændring i bankerne, så en værdi som samfundsansvar kommer i højsædet:

”Det politiske system i Danmark er alt for fokuseret på bare at lave mere regulering og straffe bankerne. Men hvis politikerne skal tænke langsigtet, så handler det ikke om mere regulering eller straf. Jeg tror det handler om at få ansat i de rigtige mennesker i bankverdenen med stærke samfundsværdier og nye kompetencer. Det kræver, at politikkerne blander sig og tager en dialog med bankerne om, hvad det er for et samfundsansvar, de har. Der skal flere bankfolk ind i systemet, som forstår og brænder for deres samfundsansvar.”

Det handler om at få ansat i de rigtige mennesker i bankverdenen med stærke samfundsværdier og nye kompetencer

Nøgleordet er her uddannelse. Lars Kyvsgaard undrer sig over, at der i dag ikke er lovgivningsmæssige krav til kompetencerne hos de medarbejdere, der arbejder i bankerne, på trods af bankernes helt centrale stilling i vores samfund. Den mangel på kompetence kan ifølge Lars Kyvsgaard få fatale konsekvenser for samfundet, både økonomisk og sikkerhedsmæssigt. Derfor skal fremtidens bankfolk uddannes, ikke kun i regneark og balanceposter, men også i, hvad det er for et ansvar, de har over for samfundet.

”Det at arbejde i en bank er efter min vurdering lige så livsvigtigt for samfundet som det at være læge. Min datter er læge, og hun har været igennem voldsomt mange uddannelser og eksamener for at kunne få lov til at praktisere. Men som bankmand er der ingen lovgivningsmæssige krav. Du kan være autodidakt, du kan i princippet komme fra syvende klasse og gå ind at arbejde i en bank.”

I Danmark er det op til bankerne selv at videreuddanne deres ansatte gennem interne træningsprogrammer. Det står i skarp kontrast til, hvordan Lars Kyvsgaard oplevede bankkulturen i Singapore. Her stillede myndighederne strikse krav, når der skulle ansættes nye folk i banken:

”Når jeg ansatte folk, så skulle en række af nøglemedarbejderne godkendes af myndighederne samt certificeres gennem eksamener De fik en masse bøger, som de skulle læse, og så skulle de op til eksamen hos finanstilsynet i Singapore. De skulle både kende lovgivningen og lære ’code of conduct’, det vil sige de skulle lære om kulturen og hvilken adfærd, det forventedes, at man udviste som bankmand over for landet Singapore. Det var faktisk noget de svedte over. Men det gav en kultur, hvor man fulgte reglerne og gjorde tingene på en ordentlig måde.”

Banker er en del af vores nationale forsvar
Når Lars Kyvsgaard taler om uddannelse og samfundsansvar, så handler ikke kun om at kunne kreditvurdere kunder og vurdere hvor meget de kan låne. Det handler også om at ruste bankerne til de mange nye opgaver, der de seneste år er blevet lagt over på bankerne, og som ligger uden for den traditionelle bankvirksomhed:

”Bankerne er jo faktisk i dag en del af vores nationale forsvar. Hvis du ser på for eksempel terror og hvidvaskning af penge, så sker det i dag gennem bankerne. Derfor er der gennem lovgivning blevet indført en masse nye krav til bankerne, som har fået et stort ansvar over for samfundet. Bankfolk skal nu også lære hvordan man arbejder i efterretningstjenesten med eksempelvis at spotte terrorister og skatteunddragelse. Problemet er bare, at der er ingen bankfolk som er uddannet til det.”

Der er behov for en kulturændring, som politikerne skal være med til at forme gennem debat og uddannelse

Igen er løsningen ifølge Lars Kyvsgaard, at politikkerne sætter ind med meget mere uddannelse af de bankmedarbejdere, der skal arbejde med eksempelvis at spore pengestrømme til terrorister. Ikke kun for at sikre de faglige færdigheder, men også for at gøre bankfolkene bevidste om det samfundsmæssige ansvar, der hviler på dem.

”Det er her, der er behov for en kulturændring, som politikerne skal være med til at forme gennem debat og uddannelse. Staten har mange kompetencer i politiet, i efterretningstjenesten og i bagmandspolitiet, som med stor fordel kan dele med bankerne. Politikere skal samtidig bakke bankfolk op i forhold til deres samfundsmæssige forpligtelser. Politifolk roses altid for deres heroiske indsats, men jeg har aldrig hørt en politiker rose bankerne for deres rolle i at dæmme op for terrorisme og hvidvask. Jeg tror mere på ’gulerod end pisk’, når kulturen i banksektoren skal ændres.

Ikke mere eller mindre regulering – men bedre
Lars Kyvsgaard mener det har været rigtigt, at reguleringen af bankerne er blevet strammet siden finanskrisen. Den skærpede regulering betyder, at de danske banker i dag står stærkere end for ti år siden: ”Vi har i dag nogle solide banker, som er rustet til næste gang der kommer en krise”, mener han.

Samtidig mener han, at nogle af de love, der er kommet i kølvandet på finanskrisen, har været for uigennemtænkte. Det gælder blandet andet udformningen af de nye kapitalkrav. Modsat tidligere, så afhænger den mængde kapital, bankerne skal holde i reserve, nu af hvor risikable deres udlån vurderes at være.

Det skulle gøre bankerne bedre polstrede, men faktisk risikerer det at føre til kortsigtet tænkning og gå ud over især små og mellemstore virksomheder, lyder det fra Lars Kyvsgaard.

”Hvis du som bank har givet lån til en virksomhed, der pludselig kommer ud i nogle problemer, så bliver ratingen af den kunde dårlig. Det betyder, at lånet bliver dyrere for banken, fordi den skal lægge mere kapital til side. Banken fristes derfor ofte til kortsigtede løsninger for hurtigt at få lånet afviklet. Det betyder, at bankerne ofte risikerer at lukke virksomheden frem for at rekonstruere virksomheden og få den på ret køl igen”.

Den største fare lige nu er, at der i disse gode tider startes en ny deregulering, som foreslået af De Konservative

Han mener, at modellerne til at beregne risikoen ved bankernes udlån er alt for komplicerede og indrettet efter store, børsnoterede selskaber, og ikke giver mening i forhold til de små eller mellemstore virksomheder.

Han oplever, at mange virksomheder i disse år er tvunget til at skaffe sig kreditter fra alternative kilder, for eksempel fra de store pensionskasser, kapitalfonde og udenlandske finansieringskilder.

”Jeg synes ikke, det er en god udvikling. Det er en dyr løsning for virksomhederne. Og det betyder også, at vi ikke som samfund har den samme kontrol med, hvad der foregår, fordi disse nye ”långivere” ikke er underlagt den samme regulering, som gælder for bankerne.”

Svært at forbyde bonusser
Lars Kyvsgaard understreger dog samtidig, at han ikke ønsker en deregulering af bankerne, sådan som blandt andet den konservative erhvervsminister Brian Mikkelsen har luftet tanker om.

”Den største fare lige nu er, at der i disse gode tider startes en ny deregulering, som foreslået af De Konservative. Den vigtigste opgave for politikkerne lige nu at holde fast i den nuværende regulering, vi skal ikke have en gentagelse af finanskrisen. Der kan være meget af den nuværende regulering, som skal finpudses, men det skal gøres ordentligt og gennemtænkt.”

Hvis bonuskulturen er så stor en del af problemet, hvorfor så ikke bare forbyde bankerne at udbetale bonusser?

”Jeg synes man skal starte med dialogen og tage debatten med bankerne. Man har faktisk allerede lavet lidt regulering, så man kan tilbageholde bonusser i en række år, så hvis banken eksempelvis går konkurs, så mister man sin bonus. Hvis bonusser afskaffes, vil mange af de større bankforretninger gå til de udenlandske banker. Det vil have en negativ effekt for banksektoren. Så det vil kræve nogle internationale standarder, hvis omfanget af bonus udbetalingerne skal reduceres.”

Så vi kan bare vente på, at bankerne gør det af frivillighedens vej?

”Jeg tror, at de banker, som forstår det er en forkert politik, vil vinde i længden. Jeg har oplevet, at kunder har mistet tilliden til deres bank, fordi den prøver at sælge dem alle mulige produkter. Jeg kommer fra Ringkøbing, og Ringkøbing Landbobank er en af Danmarks mest succesfulde banker. Her får du ingen bonusser – du får din faste løn for at passe dit arbejde. Jeg tror man får en langt mere troværdig dialog med sine kunder, hvis lønnen er fast. Jeg tror, at de banker, der vil gøre op med den her bonuskultur, vil kunne vinde kundernes tillid og på den måde få flere kunder og dermed opnå mere succes.”

 

Netavisen Pio bringer i anledning af 10 året for den globale finanskrise den 9. august 2017 bringe en artikelserie, der stiller skarpt på hvad vi har lært og hvor vi står idag.

Netavisen Pio anvender cookies med det formål at genkende den besøgende, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Ved at klikke videre rundt på Netavisen Pio accepterer du vores cookie politik.
Få Netavisens PIOs nyhedsbrev
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO