Bankøkonom: Ny aktiekonto er symbolpolitik

Regeringens forslag om at ændre reglerne for beskatning af aktier kommer ikke til at styrke investeringerne i små og mellemstore v
Regeringens nye forslag om en aktiesparekonto vil næppe få den store betydning og er primært udtryk for symbolpolitik. Sådan lyder vurderingen fra Thomas Thygesen, cheføkonom i den svenske bank SEB, i en kommentar til Netavisen Pio.

Heller ikke Kristian Weise, der er direktør i tænketanken Cevea, vurderer, at den nye aktiesparekonto vil gøre den store forskel i forhold til investeringsniveauet i danske virksomheder.

Forslaget om en aktiesparekonto var ellers det helt store nummer, da regeringen i dag præsentererede sit længe ventede erhvervsudspil ”Sammen om fremtidens virksomheder”. Regeringen ønsker med sit forslag om en aktiesparekonto at få flere danskere til at handle med aktier, og samtidig gøre det mere attraktivt for mindre vækstvirksomheder at lade sig børsnotere, så de får lettere adgang til kapital.

Tvivlsomt om forslaget gavner virksomhederne
Konkret skal hver enkelt dansker kunne sætte op til 500.000 kroner ind på en aktiesparekonto, og der skal ikke betales skat af afkastet på de aktier, man handler gennem sin aktiesparekonto. Til gengæld betales en fast afgift på 1,25 procent af det beløb, der står på kontoen.

Regeringen har afsat op til 400 millioner kroner til at finansiere forslag. Men Thoms Thygesen tvivler på, at den nye model vil gøre det mere attraktivt at investere. Han peger blandt andet på, at aktieafkastet skal være meget højt, før den nye model er markant mere skattemæssig fordelagtig end den gamle:

”Den foreslåede beskatning kræver vel, at afkastet skal være relativt højt før der er breakeven. Det er også en grund til, at det næppe er en game-changer.”

Heller ikke Kristian Weise tror på, at den nye ordning vil føre til et stort løft i investeringerne. Han mener, at der ligger andre motiver bag regeringens forslag:

"Regeringens tiltag omkring aktier kommer ikke til at gøre meget for økonomien eller investeringsniveauet. Det handler om for dem om at skabe en 'aktiekultur' og dermed fremadrettet skabe større opbakning til erhvervsvenlig politik, der eventuelt kan komme på bekostning af velfærd og arbejdsforhold. Det siger de selv helt klart."

Virksomheder sælger kun aktier én gang
Regeringen mener, at aktiesparekontoen vil få flere danskere til at købe aktier, og dermed øge den samlede mængde af kapital i virksomhederne til gavn for investeringerne. Det kan blandt andet gavne små og mellemstore virksomheder, der kan rejse nye kapital ved at blive børsnoteret, mener regeringen.

Men hverken Thomas Thygesen eller Kristian Weise mener, at mere aktiehandel vil betyde flere penge til investeringer: ”Når aktierne først er solgt en gang køber man dem jo ikke af virksomheden, men af en anden investor. Så jeg tror ikke det gør noget videre for investeringerne”, forklarer Thomas Thygesen.

Kristian Weise er på samme linje: "Langt, langt størstedelen af handlen med aktier foregår med allerede børsnoterede selskaber. Det giver dem ikke nogen ny kapital. Det er ikke det, der giver dem mulighed for at investere mere. De fleste virksomheder, der er på Børsen, har ikke engang brug for penge fra nye aktionærer for at kunne udvide deres forretning og lignende."

Cevea: Øget aktieaktivitet giver ikke flere investeringer
Kristian Weise peger på, at der findes forskellige motiver til at handle aktier. Men uanset om man er kortsigtet spekulant eller langsigtet opspare, eksisterer der ikke nogen direkte sammenhæng mellem antallet af aktionærer og antallet af arbejdspladser:

"Den kortsigtede handel med aktier er primært spekulativ. Når investorer ejer aktier i længere tid, er det for at få del i langsigtet værdiskabelse i de pågældende virksomheder. Det kan der være fornuftigt nok for den enkelte. Men det at der eksempelvis kommer dobbelt så mange aktionærer i Danmark skaber altså ikke job andre steder i hos børsmæglere og lignende."

Samtidig peger Cevea-direktøren også på den historiske udvikling over de sidste 30 år, hvor hverken større aktiehandlen eller voksende finansiel sektor har løftet det samlede investeringsniveau. Tværtimod, lyder det fra Kristian Weise:

”Flere penge på aktiemarkedet leder ikke automatisk til flere investeringer. I den periode, hvor de finansielle markeder er vokset allermest, er bruttoinvesteringerne i økonomien rent faktisk faldet. Der er altså ingen sammenhæng mellem øget aktieaktivitet og flere investeringer.”

Thomas Thygesen vurderer, at forslagets primære effekt ligger på det symbolske plan: ”Det er ikke det mest oplagte tiltag fra et økonomisk perspektiv, men det har måske en vis symbolværdi”, slutter han.


Kommentarer fra Facebook