Mens der de seneste år har været meget fokus på den halverede dagpengeperiode og det fordoblede genoptjeningskrav, er der stort set gået ubemærket hen, at dagpengesatsen, altså det beløb man får udbetalt som dagpengemodtager, vil blive udhulet markant over de kommende år.

Og mens Dagpengekommissionen lægger op til at reparere på dele af systemet ved at indføre en mere fleksibel genoptjeningsordning, så lægger kommissionen samtidig op til, at størstedelen af regningen skal betales ved at skære ned på dagpengesatsen. Det sker gennem de otte årlige karensdage, hvor dagpengemodtagerne ikke kan modtage dagpenge.

Værdien af dagpenge forringes med ti procent
Dagpengeordningen er netop tænkt som en forsikringsordning mod ledighed, hvor dagpengemodtageren midlertidigt kan opretholde en indkomst, der svarer næsten til det, vedkomne kunne tjene i beskæftigelse. Bliver afstanden mellem dagpengesatsen og gennemsnitslønnen derfor alt for stor, risikerer det at undergrave opbakningen til dagpengeordningen

A-kassernes brancheorganisation AK-Samvirke fremlagde i sidste uge et notat, som viser, at dagpengene frem mod 2023 falder med omkring ti procent i forhold til en lønindkomst. Det er der tre grunde til.

For det første betyder den såkaldte sats-regulering, at dagpengene reguleres mindre end den generelle lønudvikling i samfundet. For det andet blev det med skattereformen fra 2012 besluttet, at dagpengene skal mindrereguleres i forhold til lønningerne med yderligere 5,2 procent frem mod 2023.

Endelig betyder den drastiske udvidelse af beskæftigelsesfradraget, at der gives en skattelettelse målrettet folk i arbejde, som ikke gives til folk på dagpenge. Det mindsker også værdien af dagpenge i forhold til en lønindkomst.

Forskellen er altså en fald i dagpengenes værdi i forhold til en lønindkomst på cirka 10 procent i 2023. Dertil skal altså yderligere lægges en antal karensdage – helt op til otte, hvis det står til dagpengekommissionen. Dette vil selvsagt yderligere udhule værdien af dagpengene.

Det trækker i modsat retning, at Dagpengekommissionen vil ændre på beregningsgrundlaget for dagpenge, så flere i fremtiden modtager den højeste dagpengesats. Det vil dog ikke få betydning for langt hovedparten af dagpengemodtagerne, for i forvejen modtager fire ud af fem dagpengemodtagere den højeste dagpengesats.

Øget marked for private lønforsikringer
Særligt for højtlønnede ser det derfor ud til, at fremtidens dagpengesystem bliver mindre attraktivt, fordi forsikringselementet svækkes. Det kan skabe øget utryghed på arbejdsmarkedet, og dermed mindske den fleksibilitet, det danske arbejdsmarked ellers er kendt for. ”Jeg synes faktisk, det er et problem i systemet i dag, at folk med en god løn og folk med en lav risiko for at blive arbejdsløse, de skipper A-kasserne. Det kan på sigt skade fleksibilitet på jobmarkedet”, siger eksempelvis økonom Las Olsen fra Danske Bank til DR Nyheder.

En anden konsekvens kan blive et øget marked for private lønforsikringer. Ugebrevet A4 fortalte i sidste uge om, hvordan flere og flere danskere vælger en privat forsikring mod arbejdsløshed hos et forsikringsselskab. Enten som supplement til eller alternativ til dagpengesystemet. På bare tre år er antallet af danskere med en privat forsikring fordoblet, fra 95.552 i 2011 til 188.261 i 2014. Her tilbydes forsikringer på op til fires procent af den oprindelige lønindkomst.