Bedre veje til ungdomsuddannelserne

Afskaf 10. klasse, højere adgangskrav og bedre vejledning skal sikre flere en ungdomsuddannelse, foreslår Metal, DI og KL.
Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landforening er gået sammen om at formulere et bud på, hvordan man får flere til at tage sig en ungdomsuddannelse. Dette har mundet ud i oplægget ’Bedre veje til ungdomsuddannelserne.

Oplægget skal især ses som en reaktion på den reform af erhvervsuddannelserne, som regeringen lige nu forbereder. Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening, KL, har sendt et oplæg til regeringen som de tre præsenterede for offentligheden i en kronik i Berlingske i dag.

Netavisen Pio har læst kronikken og oplægget og bringer her de vigtigste pointer.

Der skal gøres noget ved frafaldet
I dag starter 96 % af en ungdomsårgang på en ungdomsuddannelse, men alligevel er der kun godt 80 % af årgang som ender med at stå med en kompetencegivende uddannelse i hånden.

Styrket indsats omkring vejledning og brobygningsforløb i udskolingen skal få flere unge til at vælge den rigtige ungdomsuddannelse i første forsøg.

10. klasse som vi kender det i dag skal afskaffes
I oplægget lægges op til, at den nuværende 10. klasse erstattes af et individuelt tilrettelagt forløb med en høj grad af fleksibilitet og med en varighed på op til to år.

Indholdet i et sådan forløb kan bestå af såvel grundskoleelementer (eksempelvis dansk og matematik) som af praktiske elementer i samarbejde med erhvervs- og produktionsskoler og virksomhedspraktik. Målet med dette overgangstilbus skal være at gøre den unge fagligt rustet til at tage en ungdomsuddannelse.

Øgede adgangskrav og øget vægt på Folkeskolens Afgangsprøve
I dag kan alle optages på en erhvervsuddannelse, og det er for mange en for stor faglig udfordring, ikke mindst de 12.000 elever der ved folkeskolens afgangsprøve får 00 eller -3 i dansk og matematik.

De tre organisationer foreslår, at man fremover skal tage højde for resultaterne af afgangsprøven, i modsætning til i dag, hvor afgangsprøven ingen indflydelse har på om man kan blive optaget på f.eks. gymnasiet. Når prøverne går i gang er man for længst blevet erklæret egnet eller ikke egnet.

På de 109 erhvervsuddannelser skal der ligeledes laves differentierede adgangskrav, som afspejler at der er forskel på om man skal være tømrer, smed eller sekretær.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook