Netavisen Pios podcast Zayt Gezunt fortæller i sit nyeste afsnit om debattøren Eva Bendix, der havde en baggrund i det jødiske borgerskab.

Da hun i 1970’erne var socialdemokratisk folketingskandidat, var hun diplomatfrue, og klædte sig og talte som en sådan.

Det faldt en del fra det gamle arbejderparti for brystet, men typisk for hende, mødte hun kritikken overlegent:

“Jeg kan godt spille bedårende værtinde under krystallysekronerne, når jeg skal, men i øvrigt behøver man vel ikke at have fodret rotter hele sin barndom for at være socialdemokrat i Norden”.

Hun var opvokset i et hjem, hvor de socialdemokratiske holdninger var en civilisatorisk mission

Socialdemokratisk arv

Hun var faktisk født i et socialdemokratisk hjem, omend det var langt fra arbejderklassen. Faderen, Hans Bendix, var kulturpersonlighed og flammende socialdemokrat.

Det samme blev datteren Eva. Hun var opvokset i et hjem, hvor de socialdemokratiske holdninger var en civilisatorisk mission, der skulle bringe verden opad og fremad.

Og hun afveg aldrig fra missionen, for som hun udtrykte det:

“Jeg har altid udsendt budskaber, altid villet docere. Jeg kan ikke opleve noget uden at ville fortælle om det”.

Den berømmelse brugte Eva Bendix til at fortælle om egne holdninger om stort og småt

Speakerpige og meningsdanner

Eva Bendix blev ellers i sin tid kendt for at formidle andres budskaber.

Hun var nemlig en af de første speakerpiger i DR, som var unge piger, der præsenterede programmerne før de blev sendt, og det var i monopolfjernsynets tid den direkte vej til danmarksberømmelse.

Den berømmelse brugte Eva Bendix til at fortælle om egne holdninger om stort og småt. Og de holdninger bundede i hendes kulturradikale og socialdemokratiske overbevisning.

Vore omgangsformer skal ikke sidde fast i skabagtige manérer, der ikke passer til vor tid

Mission med selskabelighed

Hendes ægteskab med diplomaten Claus Becker førte hende vidt omkring i verden.

Hun var en fremragende værtinde, og så velovervejet at hun i lighed med den også kulturradikale Emma Gad, kunne skrive en vejledning til etikette om selskabelighed.

Eva Bendix’ hed ‘Vær så venlig’, og med den havde hun naturligvis også en mission:

“Vore omgangsformer skal ikke sidde fast i skabagtige manérer, der ikke passer til vor tid. Men lad os dyrke dem, der udspringer af hensyn. Kendskabet til dem letter samværet”.

Fra blot at have holdninger til egentligt partipolitisk arbejde

Strikkeklub uden masker

I 1970’erne gik Eva Bendix fra blot at have holdninger til egentligt partipolitisk arbejde. Det gjorde hun blandt andet ved at engagere sig i kvindesagen.

Hun var med i flere kvindenetværk, og især “Strikkeklubben” som hun drev med blandt andre Ritt Bjerregaard og Jytte Hilden satte sig stærke spor.

Der blev ikke slået én eneste maske op i den strikkeklub, som havde valgt sit navn for at Jytte Hildens børn skulle kunne forstå at kvinderne skulle kunne mødes uforstyrret.

Til gengæld producerede Strikkeklubben en række bøger og debatindlæg. I 1987 lagde Strikkeklubben endda navn til en bog om dens medlemmer. Eva Bendix kandiderede også til Folketinget, uden dog at opnå valg.

Det hjem var også præget af den jødiske emancipation

Inspiration fra barndommen

Eva Bendix var egentlig en generation ældre end de andre medlemmer af Strikkeklubben, og selvom man ikke mærkede det i den almindelige debat, så kunne det føles i dybden af hendes argumenter.

Hun trak på en frisindet borgerlig kultur, der eksisterede fra 1890’erne til hendes eget barndomshjem i 1920’erne og 30’erne.

Det hjem var også præget af den jødiske emancipation, frigørelsen fra medfødt placering, som gav jøder muligheder og rettigheder til at deltage på lige fod med andre i samfundet.

Den gammeldags emancipationstanke fandt Eva Bendix fuldt ud gyldig - og hun argumenterede til sin død i 2017 for dens relevans for alle samfundsgrupper.