Pernille Bendixen fra Dansk Folkeparti gjorde sig forleden uheldigt bemærket på Radio 24/7. Det skyldtes en usammenhængende forklaring om, at man ville ”skære ned på bruttonationalproduktet” for at ”udligne besparelsen”, som regeringen har bebudet på udviklingsbistanden. DF’eren blev straks latterliggjort på facebook, hvorefter hendes kritikerne blev revset for at være elitære osv.

De færreste - og særligt ikke politikere - vil gerne ”skære ned på bruttonationalproduktet” da det bruges som et mål for et lands velstand. BNP opgøres som summen af landets private og offentlige forbrug, investeringer og nettoeksport (eksport fratrukket import).

Bruttonationalproduktet afspejler kun markedsværdien af de varer, der købes og sælges

Men Pernille Bendixen fik faktisk uforvarende sagt noget rigtigt, da den insisterende journalist forsøgte at opklare de knap så sammenhængende udtalelser. ”Der er et eller andet i bruttonationalproduktet, som er for højt”, forsøgte Bendixen afværgende.

Og der er faktisk noget om snakken. For bruttonationalproduktet afspejler kun markedsværdien af de varer, der købes og sælges. Det afspejler til gengæld langt fra de store samfundsmæssige omkostninger ved den forurening, som bliver udledt ved produktion af varer og services. Eksempelvis kan køer på motorvejen øge bruttonationalproduktet grundet det større benzinforbrug. Men det vil ikke afspejle den øgede luftforurening og de negative helbredseffekter, fordi det ikke er indregnet tilstrækkeligt i benzinpriserne.

Behov for nyt mål for folks velbefindende
Det betyder, at politikerne ofte stilles overfor valg om at øge væksten eller at beskytte miljøet. Men det burde være en falsk modsætning, hvis man formåede at indregne de skadelige effekter ved forurening i opgørelsen af bruttonationalproduktet.  Dette understreger, at det vi vælger at måle, påvirker måden vi tager beslutninger på.

Eksempelvis undervurderes samfundsgevinsten af elbiler, da det manglende benzinforbrug betyder et lavere BNP og de positive samfundseffekter ved mindre luft- og støjforurening ikke medregnes. Samme konklusion kommer den nobelprismodtagende økonom Joseph Stiglitz og en række andre anerkendte økonomer frem til i en rapport om bruttonationalproduktets begrænsninger som indikator for økonomisk velstand og socialt fremskridt.

Der er behov for at skifte fokus fra økonomisk produktion til i stedet at måle folks velbefindende

Udover en lang række forbedringsforslag til BNP-målet (herunder at man bør være bedre til at anerkende den offentlige sektors bidrag) konkluderer økonomerne også, at der er behov for at skifte fokus fra økonomisk produktion til i stedet at måle folks velbefindende. Det indebærer både materielle levevilkår som indkomst, forbrug og rigdom, såvel som fordelingen heraf – men også sundhed, uddannelse, arbejde og fritid, sociale relationer, miljø og klima samt usikkerhed, både af økonomisk og af fysisk karakter.

Det ville derfor være oplagt, hvis Dansk Folkeparti og Pernille Bendixen brugte det pludselige fokus på bruttonationalproduktet til at bede regeringen om at forbedre opgørelsen af BNP og supplere det med mål for, hvad der rent faktisk er det vigtigste i vores samfund. Folks velbefindende.