Berlingske-redaktør forstår hverken økonomien eller ungdommen

Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, opfordrer i en leder unge mennesker til at droppe klimademonstrationer og i stedet protestere for offentlige besparelser, hvis de vil undgå at skulle arbejde til de er langt oppe i 70’erne. 

Det lyder måske som økonomisk ansvarlighed, men eventuelle unge læsere af Berlingske bør betakke sig for at lytte til midaldrende mænd, der grundlæggende misforstår både den offentlige sektor og de økonomiske mekanismer, der bestemmer vores pensionsalder.

Problemet er ikke, at velfærdsstaten er blevet for stor. 

“Problemet” er, at vi lever længere, og at arbejdsmarkedet – især for dem med fysisk eller psykisk belastende job – ikke har fulgt med udviklingen. 

Pensionssystemets udfordringer handler om demografi og produktivitet, ikke om bureaukrati.

Tom Jensen ser ud til at tro, at en mindre stat automatisk giver mere frihed og mere vækst. 

Det er ikke empirisk funderet. 

Offentlige investeringer har positiv multiplikatoreffekt, især i lande med lav gæld og høj tillid til staten – som Danmark.

Jagt på besparelser står bag katastrofer

Den offentlige sektor er ikke et stort sort hul, hvor penge bare forsvinder. Den producerer forudsætningerne for økonomisk aktivitet: Sundhed, uddannelse, tryghed. 

Den skaber et samfund, hvor høj arbejdskraftdeltagelse og lav ulighed bidrager til stabile og bæredygtige offentlige finanser.

At tro at man kan lette presset på pensionsalderen ved at “skære i det unødvendige” er derfor økonomisk naivt og praktisk utilstrækkeligt. 

Et spejlbillede af, hvordan Enhedslisten siger “beskat de rige” og ignorerer, hvordan formuerne er bundet i produktive virksomheder. 

Tom Jensen lyder som Alternativets Uffe Elbæk eller ‘Ærø-manifestet’-forfatteren Mai My Humaidan med slips

Selv om der altid skal slåes ned på frås, er der ikke et uudnyttet skatkammer af spild, som bare venter på at blive fundet. Så havde Bjarne Corydon og McKinsey været der. 

Faktisk er flere af de seneste årtiers offentlige katastrofer som ødelæggelsen af SKAT og Forsvaret drevet af naiv jagt på enorme offentlige besparelser.

Tom Jensen lyder som Uffe Elbæk

Hvis man virkelig vil sikre, at fremtidens ældre ikke skal blive på arbejdsmarkedet længere end nødvendigt, kræver det noget helt andet: Højere produktivitet og smartere arbejdsorganisering.

Det kræver investeringer i teknologi, i uddannelse og i sundhed – ikke besparelser. Jo mere værdi vi kan skabe pr. arbejdstime, jo kortere tid behøver vi arbejde over et livsforløb. 

Det er et spørgsmål om samfundets evne til at omsætte arbejdskraft til velstand – og her er den offentlige sektor ikke en forhindring, men en forudsætning.

Læs også:Krabber sig ind i ny pulje: Berlingske scorer flere offentlige millioner

Tom Jensen lyder som Alternativets Uffe Elbæk eller ‘Ærø-manifestet’-forfatteren Mai My Humaidan med slips – neoliberale hippier, der bilder folk ind, at man kan få det hele og slippe for regningen. 

Sandheden er, at fortsat høj livskvalitet koster penge uanset statens størrelse. Pensionen skal udbetales, uanset om den er offentlig eller privat. 

En strålekanon er dyr, uanset om den står på et offentligt eller et privat hospital. 

Misforstår tidens udfordringer

Endelig er der spørgsmålet om fordeling. Det er let at tale om pensionsalder som en abstrakt økonomisk nødvendighed, men virkeligheden er, at mennesker slider forskelligt. 

Den med længst uddannelse lever i gennemsnit flere år som pensionist end den med kortest. 

Læs også:Berlingskes million-finte falder måske på målstregen: “Usolidarisk og usympatisk”

Det gør det endnu mere nødvendigt at tænke i fleksible modeller og sikre, at pensionssystemet ikke blot er bæredygtigt – men også retfærdigt.

Der er al mulig grund til, at unge i dag interesserer sig for klima, ulighed og sociale forhold. 

At opfordre dem til at demonstrere for nedskæringer i stedet, er at misforstå både tidens udfordringer og de løsninger, der faktisk virker.