Fejlmeddelelse

Twitter url incorrect: https://twitter.com/sorenpind/status/1206690975374028802

Annonce

Berlingske-redaktør i chok over au pair-melding: "Giver lidt blodsmag i munden"

Au pair-ordningen fremmer ligestillingen og kvinders mulig for at gøre karriere, mener chefredaktør Mette Østergaard, der selv har en filippinsk au pair
Afskaffer regeringen au pair-ordningen, så går det ud over de kvindelige ledere.

Det mener chefredaktør på Berlingske Mette Østergaard, der selv har en 24-årig filippinsk au pair til at hjælpe til med børn og husarbejde.

I en kommentar i Berlingske mandag, skriver Mette Østergaard, at det gav hende “lidt blodsmag i munden”, og at hun mærkede “stresshormonerne rulle lidt hurtigere i blodet”, da hun læste, at udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) varsler et opgør med au pair-ordningen, og at ordningen allerede næste år kan være helt afskaffet.

Men ifølge den kvindelige chefredaktør fremmer au pair-ordningen ligestillingen, fordi danske kvinder i topledelse får mulighed for hjælp i hjemmet.

“(...) mens vi i ligestillingsdebatten bliver ved med at diskutere, hvorfor i alverden der ikke er flere kvinder i topledelse, har vi her et oplagt tilfælde: Giv os dog mulighed for at få hjælp,” skriver Mette Østergaard på Twitter.

placeholder
Uden hjælpen fra den filippinske au pair kunne Mette Østergaard, ifølge hende selv, ikke balancere et liv som alenemor til to mindre børn og stillingen som chefredaktør.

Hun får opbakning fra direktør på mediet Heartbeats, Le Gammeltoft, der også tidligere har forsvaret au pair-ordningen: "Mattias Tesfaye er endnu engang ved at lovgive mod ligestilling."

placeholder
Også erhvervskvinden Stine Bosse støtter Østergaard, og hun så gerne, at ordningen blev udvidet, så folk uden børn også kunne få en au pair.
placeholder

 

Dragsted: “et grotesk udsagn”

Mette Østergaards forsvar fra au pair-ordningen, har sat ild til debatten på Twitter.

En af dem som forbløffes over Mette Østergaards ligestillingsvinkel på au pair-sagen, er tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten, Pelle Dragsted.

“Det her er ganske enkelt et grotesk udsagn. At fattige filippinske kvinder skal forlade egne børn og familie for at tage underbetalt husarbejde i danske hjem, har INTET med ligestilling at gøre. Styr jer,” lyder Dragsteds opsang på Twitter.

Pelle Dragsteds partifælle i EU-parlamentet, Nikolaj Villumsen (EL) giver heller ikke meget for Mette Østergaards ligestillings-argument.

“Hvis folk vil have passet deres børn og gjort rent derhjemme så bør de betale overenskomstmæssig løn. Punktum!,” skriver EU-parlamentarikeren i et tweet.

placeholder

 

Pind: Au pair er verdens bedste udviklingsbistand

Venstre-minister Søren Pind er gået helhjertet ind i et forsvar for Mette Østergaard og au pair-ordningen. Han mener slet og ret, at ordningen er  “verdens bedste udviklingsbistand”.

placeholder
Når folk kritiserer ordningen for at være udnyttelse af billig arbejdskraft, så er det "et udtryk for et had til mennesker, der ser anderledes ud, eller en irritation på nogen, der har flere penge og derved nemmere ved daglige gøremål," siger tidligere V-profil Søren Pind i et interview med Berlingske.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hmm? En alternative til den "au pair" ordning , med for billig betalt arbejdskraft for delvist dagen rundt.. er indførelse af den klassiske engelske "butler og nanny" kultur ! Ordentlig betalte borger, som oveni er faglig organiseret med en human overenskomst ! Men? Det koster for dyrt ! Og så er piger fra fattige lande billiger ! Den idé af "ligestilling" som Mette Østergaard går ind for, er vel en meget vestlig fænomen ? Som desværre kun fungerer med hjælp af piger, som er frarøvet deres ret om ligestilling? Velstandsborgerideologi som reproducerer den historiske "herre - tjener" slavelignende forhold ? Godt at Mattias Tesfaye rydder op i udnyttelsen af au-pair ordningen !

Jeg er normalt en arg modstander af “hvad-med-dig-selv”-argumentet når det bruges til at lukke munden på mennesker som udtaler sig om hvordan ting & sager burde være indrettet. Der må være plads til en principiel diskussion uden at man konstant skal gå rundt og dukke sig af frygt for, at andre skal pege på ens privatliv. Jeg vil derfor ikke skyde på Mette Østergaard som individ. Det er faktisk personligt modigt af hende at stille sig frem i forsvar for den nuværende au pair-ordning velvidende, at hun vil blive skydeskive rent personligt. Jeg er heller ikke i tvivl om at hun er glad for sin au pair-hjælp - måske er det endda gensidigt...
Der hvor filmen knækker for mig er der, hvor hun kæder det sammen med et ligestillingsargument. Her sigter hun så vidt jeg forstår det til en køns-ligestilling, men ikke en social ditto. “Vi skal have flere piger i lederjobs!” Gerne for mig; det er trist hvis oplagte talenter går til spilde alene med henvisning til køn. Men det gælder altså også for så vidt det drejer sig om en mand. Kunne det tænkes at man inden for flere faggrupper allerede er nået dertil, hvor man vælger kvinden blandt to kompetencemæssigt ligestillede kandidater - af frygt for at blive hængt ud som gammeldags patriarkalske? Jeg tror det, men har ikke evidens derfor - lige så lidt som 3.-generationsfeministerne har evidens for deres påstand om, at kvinder frasorteres blot fordi de er kvinder...
Og mht den sociale ligestilling: Vi taler om veluddannede, ambitiøse individer (-kvinder, for Guds skyld...der havde man nær dummet sig), som vil frem i verden. Ikke engang det slidte floskel-par “sygeplejersken & politibetjenten” som man altid fremdrager som eksempel på “normal-danskerne” kommer på tale her! De har selvfølgelig ikke noget behov for hjælp. Og da slet ikke rengøringsassistenten & buschaufføren - dem gider vi end ikke engang tale om...
Skal vi så allesammen have en au pair? Selvfølgelig skal vi ikke det! Ret beset er der tale om et “upstairs-downstairs”-forhold, også selvom Mette er glad for sin au pair, og også selvom pigen er bedre stillet end hvis hun fortsat befandt sig på Philippinerne (-eller hvor hun nu kommer fra). Men det kan Mette Ø. jo hurtigt redde sig ud af. Hun kan bare betale pigen samme løn, som en dansk husassistent skulle have...

En interessant diskussion. Jeg savner lidt historie. Vi skal kun en generation tilbage. En generation. Jeg er 70 år. Mange unge piger drog til England som au pair, og var vældig glade for det. I DK var det almindeligt at have em ung pige i huset. Det var der ikke noget odiøst i, og hvad er forskellen mellem den unge pige og au pigerne i dag?
Hvis vi skal være ærlige, så er der ingen danske unge mennesker, (eller andre)der vil ønske sig at være ung i huset( au pair) i DK i dag.
Problemet er vel, at nogle piger bliver udnyttet, så det kunne man sætte focus på. Mange behandles ok.

Annonce