Berlingskes chefredaktør i kæmpe Facebook-brøler

Påstod i Facebook-opslag, at DR2 Debatten og Netavisens Pio’s chefredaktør havde "koordineret" et angreb på Berlingske - DR2 Debattens redaktion afviser og Tom Jensen beklager
Foto: Berlingske
Berlingskes stærkt kritiserede egen-reklame - en del af Berlingskes chefredaktør Tom Jensens ansigt indgår i reklamen
Berlingske chefredaktør, Tom Jensen, begår kæmpe Facebook-brøler.

Torsdag aften påstår Tom Jensen i et Facebook-opslag, at DR2 Debattens redaktion i al hemmelighed har koordineret et angreb på Berlingske sammen med Netavisen Pio’s chefredaktør, Niels Jespersen.

Koordineringen af angrebet skulle ifølge Tom Jensen have foregået forud for DR2 Debatten torsdag aften, hvor både Niels Jespersen og Berlingskes chefredaktør, Mette Østergaard, deltog.

På et tidspunkt under debatten fremdrager debat-værten, Clement Kjersgaard, Berlingskes stærkt kritiserede egen-reklame, der var offentliggjort tidligere på dagen, hvor teksten lyder:

“Mette F. bruger coronanen til nationalsocial-demokratisme”

En række toppolitikere kritiserede torsdagen igennem - heriblandt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, Socialdemokratiets politiske ordfører Jesper Petersen og Socialdemokratiets børne- og undervisningsordfører, Jens Joel - reklamen for at vække associationer til nazismen. Også chefredaktør på Netavisen Pio, Niels Jespersen, kritiserer i  et tweet Berlingskes egen-reklame.

Jens Joel skrev eksempelvis på Twitter:

Man må gå ud fra I skaber de associationer med fuldt overlæg

“Det er vildt Berlingske! Man må gå ud fra I skaber de associationer med fuldt overlæg? Hvordan kan et estimeret dagblad med i øvrigt en af DK’s absolut skarpeste/vigtigste gravegrupper kaste egen seriøsitet så hårdt under bussen i en helt skinger kampagne mod regeringen?”

placeholder

 

I DR 2 Debatten torsdag aften spørger Clement Kjersgaard Netavisen Pio’s chefredaktør, hvad han tænker om reklamen. Niels Jespersen svarer, at det er åbenlyst, at Berlingske med sin reklame vil have folk til at associere til nazi-Tysklands nationalsocialisme.

På den baggrund beskylder Berlingskes ansvarshavende chefredaktør Tom Jensen i sit opslag på Facebook sent torsdag aften DR2 Debatten for at stå bag et “koordineret” angreb på Berlingske:

åbenlyst var koordineret mellem Niels Jespersen, chefredaktør for Socialdemokratiets partimedie Piopio, og redaktionen bag Debatten på DR2

“Mindre fint var det imidlertid, at seancen med anklagen om nazireferencer mod Berlingske og mig selv åbenlyst var koordineret mellem Niels Jespersen, chefredaktør for Socialdemokratiets partimedie Piopio, og redaktionen bag Debatten på DR2. Der var endda lavet en grafik med dagens annonce, der kunne akkompagnere Niels Jespersens anklager. Med andre ord havde den ene chefredaktør - det socialdemokratiske partiorgan Piopios - med DR aftalt et fuldstændig urimeligt angreb mod den anden chefredaktør - Berlingskes - uden sidstnævntes viden.”

Tom Jensen beklager

Senere torsdag aften bliver Tom Jensen dog en del klogere - og må gå den tunge gang og opdatere sit opslag med oplysning om, at påstanden om et “koordineret” angreb ikke passer:

Debatten oplyser at det ikke var aftalt eller koordineret

“Jeg er efter dette opslag blevet kontaktet af redaktionen bag Debatten. Derfra er budskabet, at der ikke har været nogen koordination mellem Debatten og Niels Jespersen om at bringe anklagen om Berlingskes nazireference op. Debatten oplyser til mig, at Niels Jespersen ikke vidste, det (herunder grafikken) ville komme op, da han gik ind i studiet. Det kan jeg kun vælge at tro på. Jeg vælger at lade opslaget stå nedenfor for ikke at blive beskyldt for at slette min historik. Men altså: Debatten oplyser at det ikke var aftalt eller koordineret.”

placeholder

 

I Facebook-tråden til Tom Jensens opslag med tilhørende beklagelse oplyser chefredaktør Niels Jespersen også, at der ikke var tale om noget koordineret angreb:

“Hej Tom Jensen. Jeg har ikke påstået, at du har sammenlignet Mette Frederiksen med nazister. Jeg har heller ikke koordineret nogen seance med DR. Til gengæld håber jeg flytningen gik godt, og din søn kom godt på plads.”

Den sidste bemærkning hentyder til, at Tom Jensen i sit Facebook-opslag skriver, at han måtte melde afbud til at deltage i DR 2 Debatten torsdag aften, fordi han skulle hjælpe sin søn med at flytte hjemmefra.

Mette Østergaard afviser hensigt om nazi-associationer

Under DR2 Debatten afviste Berlingskes chefredaktør Mette Østergaard i øvrigt, at Berlingske med sin egen-reklames ordvalg på nogen måde har planlagt eller haft til hensigt, at de der ser reklamen skal associere til nazismen - endsige drage nogle paralleller mellem den coronapolitik, som statsminister Mette Frederiksen og S-regeringen fører og Nazi-Tysklands nationalsocialisme.

Det har ikke været inde i vores overvejelser

"Det har ikke været inde i vores overvejelser", lød det blandt andet fra Mette Østergaard under DR2 Debatten torsdag aften.

I en kommentar på Twitter skriver chefredaktør Tom Jensen fredag morgen:

"Mit ærinde er at diskutere Mette Frederiksens appel til nationalkonservative. Niels Jespersen vil hellere diskutere noget andet. Fair nok."

Opdateret med kommentar fra Tom Jensen

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Ja det er utroligt som pandamien får vendt op og ned på hvad politiker er,er ikke, skjulte dagsordner osv osv

Fra fuldt overlæg
Eller skjult overskæg

Uden coronapas
Venstrehåndsnas

At støtte sin frisør
Alle jo hør og bør

Langhåret politik
Stauning logik

Lad skægget stå
Røde som blå

Berlingske hus er ikke andet end de borgerliges statsstøttede reklamebureau. Den journalistiske faglige stolthed er afskaffet. Og så har jeg endda udtrykt mig pænt.

Godt at du har junkmediet Pio Pio;-)
Hans måske du skulle trække sølvpapirshatten godt ned over øjnene!

Det var naturligvis en fuldstændig åbenlys nazi-reference, og det kan Tom Jensen ikke have været uopmærksom på. Så iht. Godwins lov kan vi hermed erklære Berlingske for taber af debatten.

Stueren bliver Mette markral aldrig!
De fascistiske tendenser skinner tydeligt igennem!

Berlingerens reklame er ulækker og skamløs. Føj. føj, føj.

Der er blevet et slagord ledigt! Det kan jo passende bruges her: BERLINGSKE VED MAN HVOR MAN HAR !
Joh - for de er altid på jagt efter Socialdemokrater! Deres skidtsprøjte BT med Henrik Qvortrup som giftblander lader ingen i tvivl om at det er dér det klør - det er bare blevet en tak mere synligt end dengang BT jagtede Helle Thorning, med skattesag og andet smuds fisket op eller fundet hos ligesindede A-fjender. Særligt BT véd man hvor man har. Er der ikke noget med at BT kan man heller ikke pakke fisk ind i mere? - eller kommer sprøjten stadig på papir?

Annonce