Dagens Citat. I de sidste par måneder har sundhedsminister Astrid Krag påbegyndt en ny kurs i sundhedspolitikken, hvor der skal gøres op med den stigende ulighed i sundhed. Det er glædeligt, at der efter ti års forsømmelse endelig er sat fokus på, at den rigeste fjerdedel af de danske mænd i gennemsnit lever ti år længere end den fattigste fjerdedel.

Men en målrettet sundhedsindsats over for de svageste borgere, får Berlingskes lederskribenter til at hæve øjenbrynene. Under overskriften ’Sundhed og den sociale kontrakt’ forklarer lederskribenten, hvorfor denne strategi er fejlagtig:

”Det er nemlig sin sag at ville gennemtrumfe lighed. Resultatet kan meget vel være, at vi alle ender med at blive lige – i forhold til den samme ringe service. (..) Pointen er bare, at man overordnet søger at skabe større lighed i patientbehandlingen ved i praksis at øge uligheden. Henning fra Hellerup får ikke helt så nem adgang til lægen som Søren i Sydhavnen. (..) Hvis Henning i Hellerup ikke længere skal have helt så nem adgang til sundhedssystemet som Søren i Sydhavnen, så må Henning have nogle alternativer. I så fald må Astrid Krag og ligesindede f.eks. opgive deres modstand mod privathospitaler og private forsikringsordninger – og sænke skattetrykket yderligere”.

De forsikrede får altså ikke blot bedre adgang til sundhed, men får også mere sundhed end os andre.

Lad os et kort øjeblik opsummere Berlingskes synspunkt: Når der laves en målrettet indsats til de svageste borgere, skal de stærke ikke glemmes. Så hvis vi skal mindske uligheden i sundhed og hjælpe de mennesker, der i dag lever kortere end andre, skal vi samtidig tilbyde samfundets stærkeste borgere private forsikringsordninger og et nedslag i skattebetalingen.

Lavere skat og øget privatisering? Tænk, her gik man at troede, at det handlede om at forbedre sundheden for de svageste. Berlingskes forslag er nok det mærkværdigste bud på, hvordan man skaber øget lighed i sundhed, som jeg nogensinde har set.

Man forundres til stadighed over de undskyldninger og påskud, som de borgerlige bruger for at kræve skatten sænket. Nu bruges social ulighed i sundhed gudhjælpemig som et argument i kampen for lavere skatter.

Det står i skarp modstrid til velfærdsstatens moralske rettesnor, hvor borgerne yder efter evne og nyder efter behov. I Berlingskes univers skal de stærkeste have mest behandling og betale mindre.

Berlingskes forslag vil derimod trække i den anden retning og øge uligheden, fordi de få privilegerede får særadgang til behandlinger, som er forment adgang for andre. Men ydermere viser en undersøgelse fra AKF, at personer med sundhedsforsikringer i højere grad forbruger sundhedsydelser end resten af befolkningen. De forsikrede får altså ikke blot bedre adgang til sundhed, men får også mere sundhed end os andre. Samtidig vil det offentlige sundhedsvæsen blive udhulet i takt med, at pengene trækkes ud af den fælles kasse for at finansiere sundhedsforsikringer og skattelettelser.

Det står i skarp modstrid til velfærdsstatens moralske rettesnor, hvor borgerne yder efter evne og nyder efter behov. I Berlingskes univers skal de stærkeste have mest behandling og betale mindre.

Berlingskes lederartikel demonstrerer ikke blot, at den borgerlige lejr ikke har et svar på, hvordan man forbedrer forholdene for de ringest stillede. Artiklen viser også, at de er fuldstændigt ligeglade: Politik handler om at forbedre forholdene for ’vores folk’, som nu hedengangne Margaret Thatcher kaldte dem: Borgere med høje indkomster, fine uddannelser og en villa i et eftertragtet postnummer.

Og hvad skal der gøres for resten af befolkningen? Som Thatcher sagde: ’Ingenting. De fattige stemmer ikke på os’.