Berlinsk S-borgmester kræver obligatorisk børnehave

Reelt er det kun dagtilbud og skoler, der kan give indvandrerbørn lige muligheder gennem stærke sprogkundskaber, mener SPD-borgmester i Berlin-bydel
Det kræver drastiske tiltag, når alt for mange børn knapt nok kan tysk, når de begynder i skole. Det mener den socialdemokratiske borgmester i Berlin-bydelen Neukölln, Martin Hiker.

Neukölln er særligt kendt for sin multietniske befolkningssammensætning. Hele 45 procent af bydelens 330.00 indbyggerne har nemlig indvandrerbaggrund.

”Set fra vores bydel har vi virkelig brug for en pligt til daginstitution,” siger SPD-borgmesteren til det tyske presseagentur DPA. ”Jeg vil, at alle børn har lige muligheder”, understreger han og fokuserer især på børnenes tyskkundskaber.

De her børn er allerede milevidt bag startlinjen, når de begynder i skole

”Også i Neukölln er der børn i indskolingen, som eksempelvis ikke kan holde en saks ordentligt, eller – og det er endnu mere graverende – ikke er i stand til at kommunikere på et niveau svarende til deres alder,” siger Martin Hikel. ”De her børn er allerede milevidt bag startlinjen, når de begynder i skole.”

Og det er netop inden skolen, at det er afgørende at sætte ind, mener Martin Hikel: ”Det er grundlaget for, at børnene kan leve op til de krav, som skolen stiller, og at de kan opnå en afgangseksamen, så de kan få en uddannelse og på den måde kan finde deres plads i samfundet.”

Kun dagtilbud og skole kan give lige chancer

Diskussionen om obligatorisk daginstitution og om hvornår børn skal begynde i dem, fylder meget i Tysklands socialdemokratiske parti, SPD:

Men i praksis har vi indtil videre set, at det i sidste ende kun er vores daginstitutioner og skoler, som i det virkelige liv kan sørge for lige muligheder

”Men også i partiet bliver der igen og igen luftet bekymringer om, at man med forslaget mistænkeliggør samtlige forældre, eller at det vil være et for stort indgreb i forældrenes ret til selv at opdrage deres børn,” siger Martin Hikel, som anerkender modargumenterne og er åben for debatten.

”Men i praksis har vi indtil videre set, at det i sidste ende kun er vores daginstitutioner og skoler, som i det virkelige liv kan sørge for lige muligheder,” siger han. Martin Hikel erkender også, at man i hvert fald i ét område i bydelen faktisk kan begå sig udelukkende på arabisk, hvis man vil det.

”Det fungerer godt for den enkelte i den situation, og det er i princippet også en sproglig, kulturel skat at have,” mener Hikel. Han ser det ikke som et handicap, men finder det positivt, at børnene faktisk har chancen for at vokse op som tosprogede. Men det kræver ifølge borgmesteren, at børn med et andet modersmål end tysk tidligt i deres opvækst kommer i kontakt med børn, der har tysk som modersmål. ”Og det skal ske i vores institutioner, for på gaden fungerer det ikke,” mener han.

”Menneskene her skal også kunne tale lige så godt tysk (som deres modersmål, red.) for at kunne interagere. Det fælles, officielle sprog er fundamentet for samtlige af de tilbud, vi har for, at mennesker kan blive en aktiv del af fællesskabet. Og til syvende og sidst er det fundamentet for en fredelig sameksistens,” understreger SPD-borgmester Martin Hikel.

Menneskene her skal også kunne tale lige så godt tysk (som deres modersmål, red.) for at kunne interagere

Debatten om daginstitutionernes betydning for integrationen har også raset herhjemme, efter regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er blevet enige om, at 1-årige i udsatte boligområder skal 25 timer i et obligatorisk læringstilbud om ugen, og ellers kan forældrene miste børnechecken. Socialdemokratiet har også generelt talt for obligatorisk opskrivning til vuggestue.

En anden nyere aftale på området betyder, at der fra 2020 højest må nyoptages 30 procent børn fra udsatte boligområder om året i landets daginstitutioner for at sikre blandede institutioner. Bag denne aftale står regeringen, Socialdemokratiet, Radikale og SF.

Jakob Esmann er student på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook